Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2612911_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 23. august 2022
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1200 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 21. juli 2022. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 1200 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren på baggrund af den svenske nationale støtte, der medfører ekstraordinær skæv konkur-
rencesituation til skade for danske æg- og fjerkræproducenter, jf. artiklen »Ny høj krisestøtte til svenske
landmænd kan presse prisen på danske æg« bragt i Landbrugsavisen den 20. juli 2022, redegøre for,
hvor stor samlet støtte og krisestøtte den svenske stat giver til de svenske ægproducenter og den svenske
fjerkræbranche i den konkrete krisestøttesituation, der omtales i artiklen, samt om der er tale om en
engangsstøtte, for en periode eller vedvarende over længere tid?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Landbrugsstyrelsen, der har
oplyst følgende:
”Den svenske støtte til fjerkræ- og ægproducenterne sker i medfør af delegeret forordning (EU)
2022/467 om ekstraordinær tilpasningsstøtte til producenter i landbrugssektoren. Forordningen er
iværksat på grund af den russiske invasion af Ukraine og de alvorlige konsekvenser for eksporten af korn
og vegetabilske olier fra Ukraine til verdensmarkedet, hvilket har ført til en kraftig stigning i foderpri-
serne.
EU-Kommissionen har stillet et beløb på 500 mio. euro til rådighed for medlemsstaterne. Beløbet er
delt ud til medlemsstaterne ud fra en fordelingsnøgle i bilag til forordningen baseret på medlemslande-
nes andel af den direkte støtte til landbrugere. Medlemsstaterne skal fordele støtten ud fra objektive
kriterier til de berørte sektorer, og medlemsstaterne kan derudover vælge at give op til 200 pct. supple-
rende nationale midler oven i EU’s tildeling. Der er tale om engangsstøtte, der senest skal være udbetalt
til producenterne den 30. september 2022.
Sveriges tildeling er på 9,1 mio. euro. Medlemsstaterne skulle senest den 30. juni 2022 meddele EU-
Kommissionen, hvorledes de ønsker at udnytte deres tildeling, og om de vil anvende national top-up.
Sverige oplyste, at de vil yde støtten til bl.a. æg- og fjerkræsektoren. Sverige yder 100 pct. national med-
finansiering, således at den samlede svenske støtte under regelsættet er 18,2 mio. euro.”
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1200: Spm. om, hvor stor samlet støtte og krisestøtte den svenske stat giver til de svenske ægproducenter og den svenske fjerkræbranche, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Jeg kan afslutningsvis bemærke, at Danmarks tildeling er på 10,4 mio. euro., og at forligskredsen bag
aftalen om grøn omstilling af dansk landbrug fra 4. oktober 2021, den 12. maj 2022 besluttede at ud-
mønte tilpasningsstøtten generelt til landbrugere, der helt eller delvist har 1) opfyldt forpligtigelsen om
at udlægge miljøfokusområder under de grønne krav i 2021, 2) indsendt et gødningsregnskab for plan-
perioden 2020/2021, 3) indsendt Fællesskema i 2022, og 4) ikke er under konkursbehandling, så det
sikres, at tilskudsmodtagerne fortsat er aktive landbrugere. Der ydes ikke supplerede nationale midler i
Danmark.
Rasmus Prehn
/
Helle Agerdal Olsen
2