Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2612937_0001.png
Dato
Side
6. juli 2022
1 af 1
Fødevareminister Rasmus Prehn
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Sendt per mail til: [email protected]
Konkurrenceforvridende svensk statsstøtte på baggrund af den russiske invasion af Ukraine
Kære Rasmus Prehn
Tak for dit svar fra den 22. maj om statsstøtte på baggrund af den russiske invasion af Ukraine,
hvor du blandt andet omtaler nogle af de ordninger, der er blevet godkendt i forskellige EU-lande.
Siden dit brev er støtteordningerne i flere lande blevet mere konkrete, og tilsvarende er Landbrug &
Fødevarers frygt for en urimelige konkurrenceforvridning ikke længere en frygt, men blevet en reali-
tet. Eksempelvis har Sverige nu offentliggjort de nærmere detaljer i deres krisestøtte med en samlet
støtte på ikke mindre end 1,89 mia. svenske kroner.
Det svenske ”Jordbruksverket” offentliggjorde den 27. juni støttesatserne for de forskellige støttebe-
rettigede produktionsdyr og gartnerier, og samtidigt åbnede de for at søge støtte til fjerkræsektoren.
Der er tale om ganske betydelige støttesatser. På baggrund af den tilgængelige information er det
vores vurdering, at støttesatsen er på omregnet cirka 60 DKK per slagtegris, 795 DKK per årsso og
1.850 DKK per malkeko. Omsat til danske forhold ville det svare til en gennemsnitlig støtte på om-
kring 615.000 DKK til en gennemsnitlig slagtegriseproducent, 630.000 DKK til en smågriseprodu-
cent og 375.000 DKK til en gennemsnitlig mælkeproducent.
Her og nu er det situationen i ægsektoren, der giver anledning til meget stor bekymring. Med en
støtte per æglæggende høne på ca. 9,50 DKK vurderer den danske ægsektor, at de er sat i en uri-
melig konkurrencesituation. Problemets størrelse understreges af, at Sverige her til sommer har et
eksportpotentiale på 8-12 mio. æg, hvad der cirka svarer til det danske behov for æg.
På baggrund af den kendsgerning, at danske landmænd grundlæggende befinder sig i den samme
markedssituation som deres svenske kollegaer, vil jeg gerne anmode den danske regering om at
dæmme op for de negative konsekvenser af den svenske statsstøtte.
Med venlig hilsen
Søren Søndergaard
Formand