Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2616549_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljøministerens endelige besvarelse af spørgsmål nr. 1177 (MOF alm. del) stillet 11. juli 2022 efter
ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 1177
”Primo juli 2022 kan man på statens naturområder syd for Bagenkop på Langeland se et antal
forholdsvis nyopgravede større og mindre jordbunker, ligesom der ses både større og mindre
opgravningshuller, hvor jorden formentlig er opgravet fra, hvilket ændrer på den naturlige tilstand i
området. Ministeren bedes redegøre for, hvilke aktiviteter der er gang i med disse opgravninger og
formålet med opgravningerne og jordbunkerne. Ministeren bedes endvidere redegøre detaljeret for
tilladelserne hertil, og hvilken myndighed der har tilsynsforpligtelsen med disse projekter, og hvilke
bemærkninger ministeren og tilsynet har til disse projekter?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Naturstyrelsen, som oplyser at:
”Naturstyrelsen gennemfører anlægsarbejder i forbindelse med et EU LIFE projekt – LIFE RigKilde.
LIFE projekter foregår via medfinansiering fra EU, som medlemslandene kan søge til at forbedre
bevaringsstatus for arter og naturtyper i Natura 2000-områder.
LIFE RigKilde har bl.a. til formål at sikre og forbedre bevaringsstatus for sjældne og truede
habitatnaturtyper som rigkær og hvas avneknippemose i Natura 2000-området på Sydlangeland. Som
en del af projektet lukkes dræn og grøfter, og vandstanden hæves i Søgårds Mose.
Vandstandshævningen gennemføres ved at etablere terrænhævninger langs afvandingskanalerne
under Magleby Nor Landvindingslag, samt langs en længere strækning ved at etablere en lodret
plastmembran for at mindske udsivning til en af kanalerne. Plastmembranen er 1 cm tyk og det er en
velafprøvet teknik. Ud over vandspejlshævningen foretages afgravning af 25 cm i bundmateriale i søen.
Dette skal bl.a. bidrage til at øge vanddybden og sikre egnede voksesteder for den sjældne planteart
Hvas Avneknippe. Herudover etableres vandhuller til gavn for bl.a. spidssnudet frø. Anlægsarbejdet
forventes afsluttet i løbet af efteråret 2022. Der er indhentet følgende tilladelser til projektet:
Afgørelse om at Projekt Søgårds Mose ikke er omfattet af krav om miljøvurdering (Miljøstyrelsen,
maj 2020)
Afgørelse om at projektet i Søgårds Mose ikke kræver tilladelse efter planlovens § 35 (Langeland
Kommune, november 2020)
Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens §3 til naturprojekt i Søgårds Mose (Svendborg
Kommune, februar 2021)
Tilladelse efter vandløbsloven - Afgørelse om vandløbsregulering ved Søgårds Mose (Langeland
Kommune, marts 2021)
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1182: Spm. om, de afvandingsmæssige konsekvenser for byen Bagenkop og for landmændenes dræninger i området, til miljøministeren
Dispensation til flytning af Hvas Avneknippe til Søgårds Mose (Svendborg Kommune, februar
2022)”
Lea Wermelin
/
Signe Nepper Larsen
2