Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2606537_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-8126
Den 11. juli 2022
Miljøministerens besvarelse af MOF alm. del spørgsmål nr. 1171 stillet d. 8. juli 2022 efter ønske fra
Rasmus Nordqvist (SF).
Spørgsmål nr. 1171
Vil ministeren besvare følgende spørgsmål om fastsættelse af tærskelværdier under hav-
strategidirektivet, jf. MOF alm. del - bilag 635:
1. Hvad er årsagen til, at Danmark tog undersøgelsesforbehold i HELCOM og OSPAR? Skyldes det rent
naturvidenskabelige forhold, som skulle afklares fagligt i ministeriet, eller har der været inddraget
andre ministerier af hensyn til fiskeriet, landbruget eller andre erhverv (jf. ALARA-princippet (As Low
As Reasonably Achievable); de fem principper om erhvervsrettet EU-regulering i Danmark:
https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-om-principper-implementering-af-erhvervsrettet-eu-
regulering)? Såfremt der er indgået andre hensyn i de danske overvejelser, bedes det oplyst, hvilke
ministerier der er blevet hørt op til, under og efter møderne.
2. Hvilke andre lande tog forbehold og med hvilken begrundelse? Ministeren bedes fremsende
summary records fra de to møder.
3. Vil ministeren sikre, at de nationale tærskelværdier for eutrofiering er færdige, sådan at de kan
indgå i forhandlingerne i forbindelse med genbesøget i 2023/24, hvor der skal træffes en endelig
beslutning om gennemførelse af kvælstofindsatsen – således at alle nødvendige kvælstof- og
fosforindsatser under Vandrammedirektivet og Havstrategidirektivet kan færdiggøres i forbindelse
med genbesøget og virkemidler vedtages i god tid inden udgangen af 2027?
4. Hvilke tærskelværdier skal forhandles med Sverige? Kan to medlemsstater alene fastsætte
tærskelværdier for fælles farvande?
5. Den danske kvælstof- og fosforindsats har som mål at ramme grænsen mellem moderat og god
økologisk tilstand. Ministeren bedes fremsende et skema med angivelse af tærskelværdierne for Høj,
God, og Moderat økologisk tilstand, sådan at det tydeligt fremgår, hvilken tilstand regeringen har valgt
at sigte efter, og den naturvidenskabelige begrundelse herfor.
Svar
Det har desværre ikke været muligt at besvare spørgsmålet inden for fristen. Miljøministeriet er ved at
indsamle de udbedte oplysninger. Spørgsmålet forventes på den baggrund besvaret ultimo august
2022.
Lea Wermelin
/
Lea Frimann Hansen
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk