Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2485351_0001.png
Transportministeren
Miljø- og Fødevareudvalget
Folketinget
23. november 2021
2021-3234
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Miljø- og Fødevareudvalget har i brev af 1. november 2021 stillet
mig følgende spørgsmål (MOF alm. del), som jeg hermed skal be-
svare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Susanne Zimmer
(UFG).
Spørgsmål nr. 117:
Vil ministeren redegøre for om og i så fald, hvordan erfaringer fra
klapning i Lillebælt i forbindelse med etableringen af Baltic Pipe-
gasledningen er blevet anvendt forud for beslutningen om klapning
i Køge Bugt? Og vil ministeren redegøre for, om det er normalt
med undersøgelser af eventuelle miljøkonsekvenser både før, un-
der og efter klapning?
Svar:
I nærværende projekt har det været vurderet, at klapning af mate-
rialer var den bedste løsning, hvorfor der også er udført meget
grundige miljøvurderinger forud for vedtagelsen af anlægsloven,
herunder også af klapningen. Endvidere vil klapningen ske fra ek-
sisterende klappladser langt fra kysten, som By & Havn i øvrigt
også har erfaringer med at anvende tidligere i forbindelse med ud-
videlsen af Nordhavn i København for ca. 10 år siden.
For så vidt angår anden del af spørgsmålet, er der tale om et gene-
relt spørgsmål til klapning, hvorfor jeg har indhentet et bidrag fra
miljøministeren, som oplyser, at:
”I forbindelse med tilladelse til klapning af havbundsmaterialer fo-
retages der altid en vurdering af de miljømæssige konsekvenser
ved klapningen. Af hensyn til Miljøstyrelsens muligheder for at
vurdere klapningens miljøpåvirkning skal foreliggende oplysninger
om oprensnings- og uddybningsmaterialernes fysiske og kemiske,
biokemiske og biologiske egenskaber medsendes. Resultaterne af
eventuelt gennemførte analyser, kornkurver, boreprøver m.v. skal
endvidere også indsendes. Miljøstyrelsen kan kræve ekstra prøver
og analyser, hvis ansøgningsmaterialet ikke er tilstrækkeligt.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 117: Spm. om, hvordan erfaringer fra klapning i Lillebælt i forbindelse med etableringen af Baltic Pipe-gasledningen er blevet anvendt forud for beslutningen om klapning i Køge Bugt, til transportministeren
2485351_0002.png
Side 2/2
Ved større klapninger foretages en modellering af sedimentspred-
ningen, og der udarbejdes en miljøkonsekvensrapport. Hvis der
ligger Natura2000 områder i påvirkningszonen omkring klapplad-
sen, foretages en vurdering af, om klapningen kan have væsentlig
indvirkning på Natura2000 områders udpegningsgrundlag. Vurde-
ringen vil da indgå i miljøkonsekvensrapporten.
I forbindelse med ansøgninger om klapning foretages der normalt
analyser af klapmaterialet forud for ansøgningen, men i et fåtal af
ansøgninger stilles der ikke krav om analyser, hvis det er åbenlyst,
at materialet er uforurenet. I forbindelse med visse større ansøg-
ninger om klapning foretages der også undersøgelser af forure-
ningsgraden på selve klappladsen, samt udbredelsen af tang, åle-
græs og bundfauna i påvirkningsområdet. Disse undersøgelser fo-
retages oftest i forbindelse med ansøgning om klapning på en ny
klapplads, som ikke har været benyttet før, og de suppleres med
opmåling af havbunden foruden video/fotos af havbunden.
Der foretages ikke undersøgelser under selve klapningen, men der
stilles i visse større klaptilladelser vilkår om overvågning af turbidi-
teten nedstrøms klappositionen med henblik på løbende at kunne
tilpasse klapningen i forhold til strømhastighed -og retning.
Der foretages ikke systematisk undersøgelser af klappladserne ef-
ter, at klapningerne er foretaget, ud over dybdeopmålinger. Der er
dog i perioden 2010-2016 foretaget undersøgelser af seks danske
klappladser med henblik på at undersøge, om der er miljømæssige
effekter som følge af klapningen. Undersøgelserne har omfattet un-
dersøgelse af bundfaunaen og sedimentets indhold af forurenende
stoffer på selve klappladsen, samt i randen af klappladsen og på en
referencestation. Undersøgelserne har vist, at indholdet af miljø-
fremmede stoffer har ligget tæt på baggrundsniveauet, og bundfau-
naen har været stort set upåvirket allerede i randen af klapplad-
sen.”
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht