MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 117: Spm. om, hvordan erfaringer fra klapning i Lillebælt i forbindelse med etableringen af Baltic Pipe-gasledningen er blevet anvendt forud for beslutningen om klapning i Køge Bugt, til transportministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt

Transportministeren

Miljø- og Fødevareudvalget

Folketinget

23. november 2021

2021-3234

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon 41 71 27 00

Miljø- og Fødevareudvalget har i brev af 1. november 2021 stillet

mig følgende spørgsmål (MOF alm. del), som jeg hermed skal be-

svare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Susanne Zimmer

(UFG).

Spørgsmål nr. 117:

Vil ministeren redegøre for om og i så fald, hvordan erfaringer fra

klapning i Lillebælt i forbindelse med etableringen af Baltic Pipe-

gasledningen er blevet anvendt forud for beslutningen om klapning

i Køge Bugt? Og vil ministeren redegøre for, om det er normalt

med undersøgelser af eventuelle miljøkonsekvenser både før, un-

der og efter klapning?

Svar:

I nærværende projekt har det været vurderet, at klapning af mate-

rialer var den bedste løsning, hvorfor der også er udført meget

grundige miljøvurderinger forud for vedtagelsen af anlægsloven,

herunder også af klapningen. Endvidere vil klapningen ske fra ek-

sisterende klappladser langt fra kysten, som By & Havn i øvrigt

også har erfaringer med at anvende tidligere i forbindelse med ud-

videlsen af Nordhavn i København for ca. 10 år siden.

For så vidt angår anden del af spørgsmålet, er der tale om et gene-

relt spørgsmål til klapning, hvorfor jeg har indhentet et bidrag fra

miljøministeren, som oplyser, at:

”I forbindelse med tilladelse til klapning af havbundsmaterialer fo-

retages der altid en vurdering af de miljømæssige konsekvenser

ved klapningen. Af hensyn til Miljøstyrelsens muligheder for at

vurdere klapningens miljøpåvirkning skal foreliggende oplysninger

om oprensnings- og uddybningsmaterialernes fysiske og kemiske,

biokemiske og biologiske egenskaber medsendes. Resultaterne af

eventuelt gennemførte analyser, kornkurver, boreprøver m.v. skal

endvidere også indsendes. Miljøstyrelsen kan kræve ekstra prøver

og analyser, hvis ansøgningsmaterialet ikke er tilstrækkeligt.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 117: Spm. om, hvordan erfaringer fra klapning i Lillebælt i forbindelse med etableringen af Baltic Pipe-gasledningen er blevet anvendt forud for beslutningen om klapning i Køge Bugt, til transportministeren

Side 2/2

Ved større klapninger foretages en modellering af sedimentspred-

ningen, og der udarbejdes en miljøkonsekvensrapport. Hvis der

ligger Natura2000 områder i påvirkningszonen omkring klapplad-

sen, foretages en vurdering af, om klapningen kan have væsentlig

indvirkning på Natura2000 områders udpegningsgrundlag. Vurde-

ringen vil da indgå i miljøkonsekvensrapporten.

I forbindelse med ansøgninger om klapning foretages der normalt

analyser af klapmaterialet forud for ansøgningen, men i et fåtal af

ansøgninger stilles der ikke krav om analyser, hvis det er åbenlyst,

at materialet er uforurenet. I forbindelse med visse større ansøg-

ninger om klapning foretages der også undersøgelser af forure-

ningsgraden på selve klappladsen, samt udbredelsen af tang, åle-

græs og bundfauna i påvirkningsområdet. Disse undersøgelser fo-

retages oftest i forbindelse med ansøgning om klapning på en ny

klapplads, som ikke har været benyttet før, og de suppleres med

opmåling af havbunden foruden video/fotos af havbunden.

Der foretages ikke undersøgelser under selve klapningen, men der

stilles i visse større klaptilladelser vilkår om overvågning af turbidi-

teten nedstrøms klappositionen med henblik på løbende at kunne

tilpasse klapningen i forhold til strømhastighed -og retning.

Der foretages ikke systematisk undersøgelser af klappladserne ef-

ter, at klapningerne er foretaget, ud over dybdeopmålinger. Der er

dog i perioden 2010-2016 foretaget undersøgelser af seks danske

klappladser med henblik på at undersøge, om der er miljømæssige

effekter som følge af klapningen. Undersøgelserne har omfattet un-

dersøgelse af bundfaunaen og sedimentets indhold af forurenende

stoffer på selve klappladsen, samt i randen af klappladsen og på en

referencestation. Undersøgelserne har vist, at indholdet af miljø-

fremmede stoffer har ligget tæt på baggrundsniveauet, og bundfau-

naen har været stort set upåvirket allerede i randen af klapplad-

sen.”

Med

venlig

hilsen

Benny Engelbrecht