Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2616595_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-8029
Den 31. august 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1169 (MOF alm. del) stillet 6. juli 2022 efter ønske fra
Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 1169
”Ministeren bedes redegøre for, hvor mange drænvandsmålestationer der er i Danmark, og deres
placeringer rundt i Danmark, herunder på kortmateriale, samt redegøre for, hvad
drænvandsmålingerne aktuelt viser i relation til aktuelle grænseværdier.”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser at:
Miljøstyrelsen måler transport af kvælstof og fosfor gennem drænrør i delprogrammet for
Landovervågning (LOOP), der har til formål, at kortlægge sammenhænge mellem dyrkningspraksis og
næringsstoffer i vandkredsløbet i landbrugsområder.
I tre landbrugs-oplande måles transporten af vand og næringsstoffer m.v. gennem dræn: fra fire
marker i oplandet på Lolland, to marker i oplandet på Fyn, mens der desuden måles på et lavtliggende
sandjordsareal i Himmerland.
Områderne, der bliver målt i, er vist på nedenstående kort som hhv. LOOP 1, LOOP2 og LOOP4. I de
øvrige oplande, der vises på kortet, foretages også undersøgelser af landbrugspraksis ved målinger,
men dog ikke på dræn.
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1169: Spm. om, hvor mange drænvandsmålestationer der er i Danmark, og deres placeringer rundt i Danmark, herunder på kortmateriale, samt redegøre for, hvad drænvandsmålingerne aktuelt viser i relation til aktuelle grænseværdier, til miljøministeren
Områderne, der er omfattet af LOOP overvågningen, er udvalgt med henblik på at repræsentere
variationer i jordbund, klima og landbrugspraksis inden for landet.
Miljøstyrelsen er bekendt med, at der er foretaget målinger på drænvand i en række andre områder.
Der har også fra landmænd rundt omkring i landet og fra planteavlskonsulenter været interesse for at
monitere koncentrationer af især kvælstof i drænrør.
I Saltø Å-oplandet på Sydvestsjælland og Odder Å-oplandet i Østjylland blev der i slutningen af
efteråret 2015 opstillet henholdsvis fire og en enkelt drænstation til måling af vand- og
kvælstoftransport fra drænede marker i et samarbejde mellem bl.a. SEGES og Århus Universitet.
Ud fra to et halvt års målinger blev det som i NOVANA konkluderet, at på trods af den umiddelbare
lighed mellem de fire drænede arealer på Sjælland var der relativt store forskelle i de arealvægtede
afstrømninger mellem stationerne på trods af, at alle dræn-oplande er systemdrænede med en
forventelig ensartet geologi. At afstrømningen er forskellig kan skyldes, at geologien varierer mere end
forventet, at drænkort måske ikke er korrekte, eller at nogle dele af drænsystemerne ikke afleder
vandet fra marken optimalt.
Gennem vandområdeplanerne er der sat målsætninger for, hvor meget kvælstof og fosfor, der højst må
ledes ud til søer og kystvande bl.a. via de danske vandløb.
Der er i den forbindelse ikke fastsat egentlige grænseværdier for indholdet af næringssalte i drænvand.
Målingerne i dræn bidrager med viden om, hvor stor en andel af næringssalte m.v., der kommer
direkte fra markerne til vandløb, og dermed til at kvalificere indsatsen i landbruget for at opfylde
målsætningerne i vandområdeplanerne.
Kendskab til de lokale tabsveje for kvælstof og fosfor er relevant i forhold til implementering af de
mest effektive målrettede virkemidler. F.eks. vil drænvirkemidler med fordel kunne benyttes i marker,
hvor en stor del af kvælstoftabet sker via dræn.
Drænmålingerne i NOVANA er i øvrigt beskrevet i det danske nitrathandlingsprogram, som er en del
af forudsætningerne for at opfylde overvågningskravene i medfør af nitratdirektivet og den danske
kvægundtagelse.
Lea Wermelin
/
Peter Østergård Have
2