Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2614754_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-4688
Den 29. august 2022
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1168 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødeva-
reudvalg har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 6. juli 2022. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 1168 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren kommentere Knud Jeppesens læserbrev ”Mest økologi eller lort i Københavns kom-
mune”, Effektivt Landbrug, den 1. juni 2022, og herunder besvare følgende spørgsmål:
1.
Er det korrekt, at fødevaremyndighederne har politianmeldt Børnehuset Universet i Københavns
Nordvestkvarter for ikke at have overholdt økologiprocenten som kun var 85 pct. i stedet for de
krævede 90 pct. for den mad, der serveres for institutionens børn?
2.
Hvilken lovgivning (paragraffer) eller retningslinjer ligger til grund for kravet om, at der skal ser-
veres mad i børnehaver med en økologiprocent på mindst 90 pct., og er disse krav gældende for alle
børnehaver i Danmark?
3.
Er der ligeledes lovkrav eller retningslinjer for næringsindholdet i de fødevarer, der serveres i disse
børnehaver, og kan disse børnehaver politianmeldes for ikke at overholde næringsindholdet i den
serverede mad?
4.
Hvilke retningslinjer, bøder eller andre sanktioner for ikke at overholde økologiprocenten, kan den
pågældende børnehave idømmes, og vil det ved bødekrav så være lederen af børnehaven eller lede-
ren af køkkenet eller andre personer, der personligt kan idømmes disse, eller vil eventuelle bøder
skulle udledes af børnehavens eget budget?
5.
Overholder alle andre børnehaver en økologiprocent på 90 og er dermed lovlige, eller vil de, der
evt. ikke har opnået dette krav, kunne forvente også at blive politianmeldt for at behandle disse
overtrædelser af kravene ens for alle børnehaver?
6.
Påtænkes det at indføre lignende krav om at overholde en vis procent af klimavenlige fødevarer
eller omkring max kødprocentsindhold med efterfølgende mulighed for at blive politianmeldt for
ikke at overholde disse krav?”
Svar
Sund og klimavenlig mad til børn, herunder børn i daginstitutioner, ligger mig meget på sinde, og jeg er
derfor positiv over for tiltag, der kan sikre sundere og mere klimavenlige måltider til børn. Det er også
positivt, at daginstitutioner har fokus på gode råvarer og vælger Det Økologiske Spisemærke til.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1168: Spm. om kommentar til Knud Jeppesens læserbrev Mest økologi eller lort i Københavns kommune, Effektivt Landbrug, den 1/6-22, og om lovkravene til at børnehaver serverer mad med en økologiprocent på mindst 90 pct. m.v., til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Registrering til Det Økologiske Spisemærke er et tilbud til fødevarevirksomheder, som sikrer øget syn-
lighed i forhold til andelen af økologiske fødevarer, der anvendes i virksomheden. Der er ingen statslige
krav om, at virksomheder skal registrere sig til Det Økologiske Spisemærke. Spørgsmålet om, hvor stor
en andel af økologiske fødevarer der eventuelt skal anvendes i daginstitutioner, fastsættes kommunalt.
Der er i fødevarelovgivningen ikke krav om, at kostråd efterleves i daginstitutioner. Krav til kost i dag-
institutioner hører under Børne- og Undervisningsministeriet.
Vælger en virksomhed eller institution at registrere sig til Det Økologiske Spisemærke, er der imidlertid
en forpligtelse til at overholde reglerne om Det Økologiske Spisemærke, jf. kapitel 4 (§§ 10-13) i bekendt-
gørelse nr. 656 af 27. juni 2019 om økologisk storkøkkendrift, så tilliden til brug af mærket sikres. En
overtrædelse af reglerne for Det Økologiske Spisemærke kan straffes med bøde.
Ligesom andre overtrædelser af fødevarelovgivningen vil en overtrædelse kunne sanktioneres. Som ud-
gangspunkt sanktioneres der første gang med en indskærpelse, hvilket medfører, at virksomheden/in-
stitutionen vil få to opfølgende kontrolbesøg af Fødevarestyrelsen. Hvis det konstateres, at virksomhe-
den fortsat overtræder den samme regel, udstedes som udgangspunkt et administrativt bødeforelæg af
Fødevarestyrelsen. Hvis virksomheden flere gange tidligere er sanktioneret med bødeforelæg for den
samme type overtrædelse, hvis virksomheden ikke vedgår bødeforelæggene, eller hvis overtrædelsen
vedrører et lovgivningsområde, hvor der ikke er hjemmel til at udstede administrative bødeforelæg, kan
virksomheden blive politianmeldt.
I forhold til den konkrete sag har jeg til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra
Fødevarestyrelsen, der har oplyst følgende:
”Det er korrekt, at Fødevarestyrelsen i forbindelse med et kontrolbesøg har politianmeldt Børnehuset
Universets afdeling i Københavns Nordvestkvarter for manglende overholdelse af reglerne for Det Øko-
logiske Spisemærke.
Fødevarestyrelsen har ved kontrolbesøg den 3. maj 2022 konstateret, at daginstitutionen ikke har over-
holdt reglerne for Det Økologiske Spisemærke i Guld. Børnehuset var registreret til Guldmærket, hvor
økologiprocenten af indkøbte råvarer skal ligge mellem 90 og 100 pct. For de kontrollerede måneder
(januar-april 2022) har økologiprocenten i gennemsnit ligget på 85 pct. Et storkøkken, der er registreret
bruger af et økologisk spisemærke, er forpligtet til straks at meddele Fødevarestyrelsen, hvis andelen af
økologiske råvarer afviger i negativ retning fra det pågældende spisemærkes økologiprocent, jf. § 12, stk.
3, i bekendtgørelse nr. 656 af 27. juni 2019 om økologisk storkøkkendrift.
Har daginstitutionen ikke mulighed for at overholde økologiprocenten for et Økologisk Spisemærke i
Guld, kan den i stedet registrere sig med et Økologisk Spisemærke i Sølv, hvor kravet ligger på 60-90
pct. økologiske råvarer over en periode af mindst tre måneder.
2
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1168: Spm. om kommentar til Knud Jeppesens læserbrev Mest økologi eller lort i Københavns kommune, Effektivt Landbrug, den 1/6-22, og om lovkravene til at børnehaver serverer mad med en økologiprocent på mindst 90 pct. m.v., til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Baggrunden for politianmeldelsen er, at der på to forudgående kontrolbesøg i hhv. januar og marts 2022
blev givet indskærpelser, fordi Børnehuset Universet ligeledes ikke har overholdt reglerne for Det Øko-
logiske Spisemærke i Guld. Da der ikke er hjemmel i økologiloven til at udstede administrative bødefo-
relæg, er overtrædelsen politianmeldt.
Når Fødevarestyrelsen har politianmeldt en virksomhed, er det politiet, der beslutter om der er grundlag
for at rejse en sag.”
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby
3