MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1167: Spm. om kommentar til Knud Jeppesens læserbrev - 50.000 personer i København udleder høm-høm direkte i Øresund om dagen, Effektivt Landbrug, den 29/6-22, og om stramninger i kravene til renseanlæggenes udledninger af renset spildevand til vandmiljøet m.v., til miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

J.nr. 2022-8018

Den 22. august 2022

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1167 (MOF alm. del) stillet 6. juli 2022 efter ønske fra

Erling Bonnesen (V).

Spørgsmål nr. 1167

Vil ministeren kommentere Knud Jeppesens læserbrev ”- 50.000 personer i

København udleder høm-høm direkte i Øresund om dagen”, Effektivt Landbrug, den

29. juni 2022, og herunder besvare følgende spørgsmål:

1. Hvilke beregninger eller begrundelser lægger miljøministeren til grund for, at der

efter 35 år med de samme krav stadig ikke sker stramninger i kravene til

renseanlæggenes udledninger af renset spildevand til vandmiljøet?

2. Hvilke beregninger eller begrundelser lægger miljøministeren til grund for, at der

kun foreslås lavet ”reduceret spildevandsbelastning” for 100 overløbsbygværker ud af

ca. 4200 stk., når der samtidig indberettes stigende overløbsmængder i 2021 i forhold

til 2020 trods mindre nedbør?

3. Hvor mange af de krav om forbedringer af overløbsbygværker, der var opstillet i

VMPI og VMPII, er gennemført indtil d.d.?

4. Er det korrekt, at der er mange kommuner, der har oplyst flere nye

overløbsbygværker til PULS i 2021 end i tidligere år, og i bekræftende fald, er det så

fordi disse kommuner har bygget nye overløbsbygværker, eller er det ”gamle”

overløbsbygværker, der således også har haft udledning af urenset spildevand i

tidligere år, som så ikke er indberettet til PULS?

5. Hvor mange ikke tidlige indberettede overløbsbygværker er der indberettet i 2021,

og hvis dette tal er højere end de kun 100 stk., der skal foreslås ”reduceret

spildevandsbelastning” for, bliver miljøet så mere belastet eller mindre belastet

fremadrettet?

6. Hvilke konsekvenser har det for disse kommuner, at de har udledt urensede spilde-

vandsmængder, der har belastet vandmiljøet yderligere og ikke er indberettet, som de

har pligt til?

7. Hvad er årsagen til at Lynetten har udledt dobbelt så meget bypass (iflg. PULS) af

koncentreret spildevand -1.748.700 m3 i 2021 ved 692 mm nedbør med 3 gange så højt

indhold af organisk stof (BI5) i 2021 som i 2020, hvor de har udledt 832.300 m3

bypass ved 613 mm nedbør, og hvilke konsekvenser (sanktioner mm.) har det haft for

forsyningen og/eller kommunen?

Svar

Delspørgsmål 1 og 6 vedrører lovgivningen på spildevandsområdet, mens de øvrige spørgsmål er af

mere teknisk karakter.

Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K

Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1167: Spm. om kommentar til Knud Jeppesens læserbrev - 50.000 personer i København udleder høm-høm direkte i Øresund om dagen, Effektivt Landbrug, den 29/6-22, og om stramninger i kravene til renseanlæggenes udledninger af renset spildevand til vandmiljøet m.v., til miljøministeren

Vedr. delspørgmål 1 er det rigtigt, at der ikke er sket stramning i Spildevandsbekendtgørelsens

generelle bestemmelser om kravværdier til udledninger af organisk materiale og næringsstoffer de

seneste 35 år. De konkrete kravværdier fastsættes dog af kommunerne i udledningstilladelser til de

enkelte renseanlæg. Og der sker løbende stramninger i spildevandsselskabernes udledningstilladelser,

der hvor det er nødvendigt i forhold til vandmiljøet. Derudover er der indført en spildevandsafgift, der

giver spildevandsselskaberne incitament til at rense spildevandet bedst mulig. Den samlede regulering

medfører, at selskabernes udledninger af renset spildevand indeholder langt mindre organisk

materiale og næringsstoffer end de maksimale kravværdier, der er angivet i

Spildevandsbekendtgørelsen.

Med hensyn til delspørgsmål 6 om konsekvenser for kommuner, der ikke har indberettet til PULS.

Kommunernes indberetning til PULS bygger på en aftale mellem staten, regionerne og kommunerne.

Hvis kommunerne ikke lever op til deres myndighedsansvar, er det muligt at klage til tilsynet under

Ankestyrelsen. Miljøstyrelsen har hidtil påmindet kommunerne om aftalen om indberetninger og det

ser ud til at virke. Vi får således bedre og bedre indberetninger.

Jeg har bedt Miljøstyrelsen om bidrag til besvarelse af delspørgsmål 2-5 og delspørgsmål 7, da disse

primært er af teknisk karakter. Miljøstyrelsen oplyser:

Ad delspørgsmål 2.” Hvilke beregninger eller begrundelser lægger miljøministeren til grund for, at

der kun foreslås lavet ”reduceret spildevandsbelastning” for 100 overløbsbygværker ud af ca.

4200 stk., når der samtidig indberettes stigende overløbsmængder i 2021 i forhold til 2020 trods

mindre nedbør?”

Der er i forslag til VP3 fastlagt indsatser over for de regnbetingede overløb (overløbsbygværker), der

er årsagen til, at miljømålene ikke er opfyldt i konkrete vandløb eller søer, og hvor indsatserne kan

indgå i et omkostningseffektivt indsatsprogram. Der er på den baggrund fastlagt indsatser for ca. 44

regnbetingede overløb i oplandet til 11 vandløb og ca. 56 regnbetingede overløb i oplandet til 9 søer.

Ad delspørgsmål 3. ”Hvor mange af de krav om forbedringer af overløbsbygværker, der var

opstillet i VMPI og VMPII, er gennemført indtil d.d.?”

Der var i vandplaner 2009-2015 og vandområdeplaner 2015-2021 indsatser over for op til 580

regnbetingede overløb. Den seneste status for gennemførelse af denne indsats viste, at der ved

udgangen af anden planperiode manglede at blive gennemført indsatser over for ca. 128

regnbetingede overløb i oplandet til 49 vandløbsvandområder. Disse indsatser videreføres i forslag

til VP3.

Ad delspørgsmål 4. ”Er det korrekt, at der er mange kommuner, der har oplyst flere nye

overløbsbygværker til PULS i 2021 end i tidligere år, og i bekræftende fald, er det så fordi disse

kommuner har bygget nye overløbsbygværker, eller er det ”gamle” overløbsbygværker, der

således også har haft udledning af urenset spildevand i tidligere år, som så ikke er indberettet til

PULS?”

Generelt er der arbejdet på at separatkloakere flere steder i landet, hvorved eksisterende

overløbsbygværker nedlægges i takt med kommunernes kloakrenoveringer og indsatser i forbindelse

med vandplanerne. Det er kommunerne, der er ansvarlige for at indberette data for bl.a. overløb til

databasen PULS, så data løbende opdateres. Miljøstyrelsen laver årligt udtræk af de indberettede

data til PULS og kan konstatere at langt de fleste kommuner i løbet af de seneste ca. 10 år har fået

opdateret deres data i PULS. Der er i den forbindelse foretaget registrering af flere overløb, der ikke

tidligere var registeret. At antallet af overløb er øget vurderes derfor at skyldes kommunernes

løbende opdatering af data i PULS.

Ad delspørgsmål 5. ”Hvor mange ikke tidlige indberettede overløbsbygværker er der indberettet i

2021, og hvis dette tal er højere end de kun 100 stk., der skal foreslås ”reduceret

spildevandsbelastning” for, bliver miljøet så mere belastet eller mindre belastet fremadrettet?”

Sammenlignes 2020 med 2021 er der i 19 kommuner registreret i alt 59 færre overløbsbygværker,

mens der i 26 kommuner er registreret i alt 105 flere.

Indsatser over for regnbetingede overløb skal medvirke til at opfylde miljømål i lokale søer og

vandløb. Udpegningen af indsatser i forslag til VP3 er primært sket på baggrund af vandområdernes

tilstand eller indsatsbehov. Derudover er der anvendt registreringer af regnbetingede overløb i

PULS fra 2018, der er statusåret for VP3.

Ad delspørgsmål 7. ”Hvad er årsagen til at Lynetten har udledt dobbelt så meget bypass (iflg.

PULS) af koncentreret spildevand -1.748.700 m3 i 2021 ved 692 mm nedbør med 3 gange så højt

indhold af organisk stof (BI5) i 2021 som i 2020, hvor de har udledt 832.300 m3 bypass ved 613

mm nedbør, og hvilke konsekvenser (sanktioner mm.) har det haft for forsyningen og/eller

kommunen?”

Lynetten modtager spildevand og regnvand fra et meget stort og hovedsageligt fælleskloakeret

opland. For at minimere udledning af overløbsvand til vandløb og havneområder i København

tilledes så meget spildevand som muligt til Lynetten renseanlæg. Rensningen sker i flere trin,

herunder bl.a. en indledende mekanisk rensning efterfulgt af en biologisk rensning m.v. Det

biologiske rensetrin er særlig følsom overfor tilledning af store vandmængder.

Hvis kapaciteten i renseanlæggets biologiske del er opbrugt, udledes mekanisk renset spildevand i

bypass. Bypass-vandet udledes sammen med det rensede spildevand via havledningen til Øresund.

Hvis der ledes mere spildevand gennem den biologiske del, kan det medføre slamflugt, hvilket giver

en betydelig større forurening, end der udledes mekanisk renset spildevand via bypass.

Det er ikke årsnedbøren alene, der er afgørende for, hvor store mængder der udledes som bypass,

men også med hvilken hyppighed og hvor kraftigt nedbøren falder. Stille silende regn giver ikke

nødvendigvis anledning til bypass, fordi de tilledte mængder ikke overstiger den biologiske

kapacitet, mens et skybrud stort set altid giver anledning til bypass pga. de store vandmængder.

I Københavns Kommunes udledningstilladelse til Renseanlæg Lynetten er der stillet krav om, hvor

meget spildevand der som minimum skal renses biologisk under regn. Kravet i udledningstilladelsen

til, hvor stor en vandmængde der under regn ledes gennem den biologiske del, er overholdt i 2021.”

Lea Wermelin

Peter Østergård Have