Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2614629_0001.png
NOTAT
Vandforsyning
J.nr. 2022 - 50508
Ref. ANCDU/HAPBH
Den 15. august 2022
Fagligt bidrag til besvarelse af MOF alm. del spm. 1166 om
vejsalt
Problemstilling
Departementet har anmodet Miljøstyrelsen om bidrag til besvarelse af spørgsmål 4-7 i MOF alm. del
spm. 1166 om vejsalt.
Spørgsmål 4-7 fremgår nedenfor:
”4. Er det korrekt, at miljøministeriet har udarbejdet den omtalte rapport i 2013, og at det
påvises, at vejsalt påvirker grundvandet og det øvrige vandmiljø negativt ved spredning
mod glatførebekæmpelse?”
”5. Med hvilken begrundelse tillader Miljøministeriet vejsalt, der beviseligt påvirker grundvand og
vandmiljø negativt både i BNBO områder, alle drikkevandsindvindingsområder
og helt ud til vejgrøfter, vandløb, søer og andre steder, hvor det påvirker miljøet negativt
uden afstandskrav eller krav om nedsat dosering de pågældende steder?”
”6. Hvad er forskellen af negativ påvirkning på befæstede arealer af Roundup, uden
bevis for at det belaster grundvand og det øvrige vandmiljø, og så vejsalt på de samme
befæstede arealer, hvor Miljøstyrelsens egen (og andre COWI 2016) undersøgelse viser
negative påvirkninger af de samme områder - og sammenholdt med Roundup-behandling
en til tre gange om året i den ”grønne” del af året og saltbehandling på op til 80 gange
i vinterperioden med en saltmængde og dosering, der er op til 10.000 gange højere end
Roundup-behandling?”
”7. Vil ministeren indføre restriktioner for brugen af vejsalt eller kræve brug af andre
miljøvenlige midler for at beskytte miljøet, grundvandet og det øvrige vandmiljø mod de
skader, vejsalt påvirker disse negativt, eller evt. som minimum på de befæstede arealer,
BNBO og vandindvindingsområder i nærheden af åbent vandmiljø og andre steder, hvor
det ledes direkte ud i følsom natur?”
Baggrund
Nedenfor er anført svarbidrag til de enkelte spørgsmål:
Miljøstyrelsen • Tolderlundsvej 5 • 5000 Odense C
Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1166: Spm. om kommentar til Knud Jeppesens læserbrev Miljøministeren og glyphosatforbud: Jamen, hvad med vejsalt?, Effektivt Landbrug, den 29/4-22, og om hvilke kontrolforanstaltninger der tages ift. det nye forbud mod at sprøjte med bl.a. Roundup og om at vejsalt også skader grundvandet, til miljøministeren
2614629_0002.png
Ad spm. 4:
Miljøstyrelsen (på daværende tidspunkt Naturstyrelsen) fik i 2013 udarbejdet rapporten ”Risiko for
forurening af grundvandet ved forskellige typer glatførebekæmpelse”
1
. Den overordnede konklusion i
rapporten er ”at brug af vejsalt i Danmark i mange tilfælde kan håndteres uden risiko for at overskride
de gældende kvalitetskrav. Dette indbefatter dog, at anvendelsen af vejsalt minimeres i byområder.
Her kan en optimeret vejsaltning benyttes, der kan opstilles konstruktionskrav til vejnettet i
byudviklingsområder, eller det kan være nødvendigt at bruge alternative tømidler for at beskytte
grundvandsressourcen”, jf. sidste afsnit under ” Konklusion og sammenfatning”.
Ad spm. 5 og 7:
Beslutninger om valg af tømidler (glatførebekæmpelsesmidler) og anvendte mængder af disse, samt
lovgivningen på området hører hjemme under Vejdirektoratet (se:
https://www.vejdirektoratet.dk/side/love-regulativer-vejregler-og-udbudsforskrifter-vintertjenesten)
under Transportministeriet, mens det på kommunale veje er kommunerne, der træffer afgørelser på
området.
Det er Miljøstyrelsens forståelse, at der i overvejelserne, om hvilke tømidler der skal anvendes, indgår
aspekter som trafiksikkerhed, pris, miljøskader, skader på materiel m.m.
Vejsalt kan have negative virkninger på miljø og materialer. Der findes miljømærkede tømidler som
kaliumformiat og kalcium-magnesium-acetat, som er mindre skadelige for miljøet og for materiel,
men disse midler er dyrere i indkøb end almindeligt vejsalt (natriumklorid/kogsalt).
Miljøstyrelsen har ikke umiddelbart grundlag for at konkludere, at vejsaltning udgør en generel risiko
for grundvandet i Danmark, selvom der kan være en vis påvirkning i stærkt befæstede områder. Ved
vurderingen af tilstanden i de danske grundvandsforekomster i forbindelse med vandområdeplan 3,
var 6 ud af 2050 grundvandsforekomster i ringe tilstand for klorid. Det var ikke muligt at afgøre, om
saltet kom fra vejsaltning, eller var en konsekvens af saltvandsindtrængning med naturligt salt
grundvand eller med havvand foranlediget af grundvandsindvinding.
I et litteraturstudie angående miljøpåvirkning fra traditionelt vejsalt og alternative tømidler
udarbejdet for Vinterudvalget under Vejdirektoratet
2
anbefales det, at der i prisvurderingen inddrages
summen af tømidlernes effekter og ikke som oftest kun indkøbsprisen, jf. kapitel 7 ”Konklusion og
anbefalinger”.
Vinterudvalget under vejdirektoratet har bl.a. udarbejdet en håndbog om tømidler
3
. Håndbogen giver
svar på de praktiske forhold omkring valg af tømidler, herunder hvorledes forskellige tømidler kan
blandes, hvis der ønskes et lavere frysepunkt, hurtigere optøning, eller større anvendelse af mere
miljøvenlige produkter.
Ad spm. 6:
Miljøstyrelsen bemærker, at der er tale om forskellige regelgrundlag ift. henholdsvis
glatførebekæmpelse og anvendelse af pesticider. Det er derfor ikke umiddelbart muligt at
sammenligne den miljømæssige påvirkning fra vejsalt med påvirkningen fra glyphosatholdige
1
https://naturstyrelsen.dk/media/nst/66831/Risiko%20for%20grundvandet%20ved%20glatf%C3%B8rebek%C3
%A6mpelse_endelig%20version.pdf
2
https://static-curis.ku.dk/portal/files/156502993/Vejsalt.pdf
3
http://leverandorportal.vejdirektoratet.dk/Lists/TenderDocuments/Driftsudbud%202021%20Vintertjeneste%2
0p%C3%A5%20stier%20-%20LVD-VSTI/Udbudsdokumenter/H%C3%A5ndbog%20-%20T%C3%B8midler.pdf
2
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1166: Spm. om kommentar til Knud Jeppesens læserbrev Miljøministeren og glyphosatforbud: Jamen, hvad med vejsalt?, Effektivt Landbrug, den 29/4-22, og om hvilke kontrolforanstaltninger der tages ift. det nye forbud mod at sprøjte med bl.a. Roundup og om at vejsalt også skader grundvandet, til miljøministeren
bekæmpelsesmidler (som fx Roundup). Det bemærkes endvidere, at glyphosatholdige
bekæmpelsesmidler og vejsalt har forskellige toxiske egenskaber og anvendes til forskellige formål,
med forskellig samfundsnyttig værdi. Anvendelse af salt til glatførebekæmpelse er beskrevet ovenfor.
Der er i Danmark fra 1. januar 2024 indført et forbud mod anvendelse af glyphosatholdige
bekæmpelsesmidler til ukrudtsbekæmpelse på befæstede arealer. Forbuddet er indført pba. EU’s
rammedirektiv for bæredygtig anvendelse af pesticider (
2009/128/EF)
, som
angiver en række tiltag
til en bæredygtig brug af pesticider. Et af disse tiltag muliggør, at medlemsstaterne kan vedtage
passende foranstaltninger til beskyttelse af vandmiljø og drikkevand. Det følger yderligere af
artikel 11, stk. 1, at medlemsstaterne sørger for, at der vedtages passende foranstaltninger til
beskyttelse af vandmiljø og drikkevandsforsyningerne mod pesticidernes virkninger.
Forbuddet begrundes med, at derved mindskes risikoen for, at der sker udvaskning til vandmiljøet
ved nedsivning til grundvand med rester fra plantebeskyttelsesmidler med ikke let-nedbrydelige
aktivstoffer eller deres nedbrydningsprodukter.
Baggrunden herfor er, at risikoen for miljøet alt
andet lige er større på meget permeable og befæstede arealer, da den mikrobielle nedbrydning og
bindingen til jord kan være nedsat ved fjernelse af det øverste jordlag. Dette kan for meget permeable
overfladearealer og befæstede arealer føre til en øget risiko for udvaskning af rester af relativt langsomt
nedbrydelige stoffer, idet rester heraf kan udvaskes med regnen til grundvand frem for at blive
nedbrudt.
For anvendelse af både vejsalt og sprøjtemidler på befæstede arealer gælder desuden, at overfladevand
som udgangspunkt ikke trænger ned gennem jordlagene, som det er tilfældet, når der sprøjtes på fx
landbrugsjord. I praksis vil der på de befæstede arealer dog ofte opstå sprækker i belægningen fx ved
kloakriste og kantsten, foruden at der vil ske en vis nedsivning gennem fuger mellem fliser og sten. For
de befæstede overfladearealer vil der være en forøget overfladeafstrømning med en risiko for transport
af vejsalt eller pesticidrester til nærliggende kloakker og faskiner og hermed til overfladevand.
Ministeriet har endvidere vurderet, at risikoen for vandmiljøet (overfladevand og grundvand) fra
sprøjtemidler forøges, fordi der i takt med de klimatiske forandringer er en forøget frekvens af ekstrem
nedbør. Brugen af sprøjtemidler på befæstede og meget permeable overfladearealer vil i lyset af de
klimatiske forandringer medføre en større risiko for forurening af hhv. overfladevand og grundvand,
hvorimod vejsalt blot vil blive fortyndet yderligere ved øget nedbør, især da klimaforandringerne
særligt medfører øget nedbør i vinterhalvåret.
Forbuddet mod anvendelse af ikke let-nedbrydelige pesticider på befæstede arealer er således
begrundet i en generel alt andet lige betragtning og ikke i en konkret risikovurdering for
glyphosatholdige bekæmpelsesmidler. Forbuddet tager altså ikke udgangspunkt i beregning af en
konkret negativ påvirkning pga. anvendelse af Roundup på befæstede arealer, der kan sammenlignes
med en evt. negativ påvirkning af anvendelsen af salt i forbindelse med glatførebekæmpelse. Fagligt er
det derfor ikke muligt at svare på, hvad der er forskellen af negativ påvirkning af Roundup og vejsalt
på befæstede arealer.
Det kan supplerende oplyses, at 44 terrænnære og regionale grundvandsforekomster var i ringe
tilstand grundet glyphosat og/eller nedbrydningsproduktet AMPA. Til sammenligning var kun 6
terrænnære grundvandsforekomster, som beskrevet ovenfor, i ringe tilstand grundet klorid. Generelt
varierer grundvandsforekomster betydeligt i arealudbredelse, volumen og dybde.
Grundvandsforekomsterne, som er i ringe tilstand for glyphosat og AMPA er spredt over det meste af
landet, mens grundvandsforekomster i ringe tilstand for klorid, hovedsageligt findes omkring
hovedstaden, hvor påvirkningen fra vejsaltning og vandindvinding er størst, se vedlagte bilag.
./.
3