Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2614628_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-8008
Den 28. august 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1166 (MOF alm. del) stillet 6. juli 2022 efter ønske fra
Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. MOF 1166 alm. del
” 1. Hvilke kontrolforanstaltninger, udtagning af bevismateriale mm. forventes gennemført for at
kontrollere, at private og offentlige institutioner overholder det nye forbud mod at sprøjte med bl.a.
Roundup på befæstede arealer mm.?
2. Er der afsat økonomiske midler, og i givet fald i hvilken størrelse, til kontrol, udtagning af prøver,
laboratorieundersøgelser, politibehandling mm., og hvis ikke hvem skal så bekoste det omtalte?
3. Hvis nogen ser personer sprøjte ulovligt de steder det nu er forbudt, hvor skal de så anmelde disse
opdagelser, og hvilke foranstaltninger træder i kraft for at bevise, at den pågældende har brugt ulovlige
midler? Og hvis der er anvendt ulovlige midler, hvilke sanktioner/bøder træder i kraft, og i hvilken
størrelse? Og ved gentagne overtrædelser?
4. Er det korrekt, at miljøministeriet har udarbejdet den omtalte rapport i 2013, og at det påvises, at
vejsalt påvirker grundvandet og det øvrige vandmiljø negativt ved spredning mod
glatførebekæmpelse?
5. Med hvilken begrundelse tillader Miljøministeriet vejsalt, der beviseligt påvirker grundvand og
vandmiljø negativt både i BNBO områder, alle drikkevandsindvindingsområder og helt ud til
vejgrøfter, vandløb, søer og andre steder, hvor det påvirker miljøet negativt uden afstandskrav eller
krav om nedsat dosering de pågældende steder?
6. Hvad er forskellen af negativ påvirkning på befæstede arealer af Roundup, uden bevis for at det
belaster grundvand og det øvrige vandmiljø, og så vejsalt på de samme befæstede arealer, hvor
Miljøstyrelsens egen (og andre COWI 2016) undersøgelse viser negative påvirkninger af de samme
områder - og sammenholdt med Roundup-behandling en til tre gange om året i den ”grønne” del af
året og saltbehandling på op til 80 gange i vinterperioden med en saltmængde og dosering, der er op til
10.000 gange højere end Roundup-behandling?,
7. Vil ministeren indføre restriktioner for brugen af vejsalt eller kræve brug af andre miljøvenlige
midler for at beskytte miljøet, grundvandet og det øvrige vandmiljø mod de skader, vejsalt påvirker
disse negativt, eller evt. som minimum på de befæstede arealer, BNBO og vandindvindingsområder i
nærheden af åbent vandmiljø og andre steder, hvor det ledes direkte ud i følsom natur?"
Svar
Ad. 1). Miljøstyrelsen vil kontrollere overholdelsen af forbuddet på salgsstederne ved at kontrollere,
om der sælges eller opbevares plantebeskyttelsesmidler, der er omfattet af forbuddet i
stofbekendtgørelsen. Miljøstyrelsen vil kontrollere, om den korrekte anvendelse fremgår af midlernes
lovpligtige etiket og om der bliver solgt eller opbevaret ulovlige midler. Både privates og offentlige
myndigheders overholdelse af forbuddet kontrolleres gennem salgsleddet. Landbrugsstyrelsen fører
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1166: Spm. om kommentar til Knud Jeppesens læserbrev Miljøministeren og glyphosatforbud: Jamen, hvad med vejsalt?, Effektivt Landbrug, den 29/4-22, og om hvilke kontrolforanstaltninger der tages ift. det nye forbud mod at sprøjte med bl.a. Roundup og om at vejsalt også skader grundvandet, til miljøministeren
tilsyn med overholdelsen af forbuddet mod salg, anvendelse og besiddelse hos erhvervsmæssige
brugere af plantebeskyttelsesmidler. Det gælder landbrug, gartnerier, golfbaner m.v.
Ad. 2). Udgifterne til kontrol af forbuddet indgår i de afsatte ressourcer til kontrolindsatsen hos
Miljøstyrelsen og Landbrugsstyrelsen. For så vidt angår politiets udgifter i forbindelse med behandling
af eventuelle anmeldelsessager, henvises til lovforslag nr. 129, hvoraf det fremgår, at lovforslaget
forventes at medføre begrænsede merudgifter på Justitsministeriets område, og at disse forventes at
kunne holdes inden for Justitsministeriets eksisterende økonomiske ramme.
Ad. 3.) Det vil være muligt for private personer at indberette formodede overtrædelser af forbuddet til
myndighederne. Manglende overholdelse af reglerne i kemikalielovgivningen kan straffes med bøde,
og straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov
uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er voldt skade på menneskers eller husdyrs liv eller
sundhed eller fremkaldt fare derfor, hvis der er voldt skade på miljøet, eller hvis der er fremkaldt fare
derfor eller opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel, herunder ved besparelser, for den pågældende
selv eller andre.
./.
Angående delspørgsmål 4-7 har jeg forelagt dem for Miljøstyrelsen, som har udarbejdet vedlagte notat.
Lea Wermelin
/
Lea Frimann Hansen
2