Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2614583_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022 - 7977
Den 28. august 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1162 (MOF alm. del) stillet 5. juli efter ønske fra Jacob
Jensen (V).
Spørgsmål nr. 1162
”Vil ministeren give sin faktuelle vurdering af, om der med udgangspunkt i EU's modeller for
værdisætning af økosystemtjenester kan siges i Danmark at være et potentiale for at værdisætte
relevante økosystemtjenester, såvel for eksisterende natur som i forbindelse med beregning af
omkostningerne ved naturgenopretning?”
Svar
Selvom den videnskabelige litteratur om økosystemtjenester har vokset sig stor, mangler der stadig
systematiske, ensartede opgørelser af økosystemtjenester på nationalt og internationalt niveau,
ligesom metoder til opgørelse stadig er under udvikling. På EU-niveau er der igangsat initiativer til
opgørelser af økosystemtjenester. Dette arbejde er stadig under udvikling og er overvejende baseret på
gennemsnitsbetragtninger, der kan være retvisende på nationalt plan, men som ikke afspejler
variationer i forbindelse med økosystemtjenester på konkrete arealer.
Anvendeligheden af EU's modeller for værdisætning af økosystemtjenester i forhold til
naturgenopretning er begrænset, da naturgenopretning kan antage mange former og kan medføre
større udbud af økosystemtjenester. Der eksisterer ikke nødvendigvis færdige modeller til at belyse
værdien af en konkret genopretning af natur, og nye værdisætningsstudier er omkostningstunge.
Derudover er de kausale sammenhænge mellem jordejeres arealanvendelse eller –forvaltning og de
resulterende økosystemtjenester kompleks. Forvaltningen hos den enkelte jordejer kan således ikke
direkte kobles til værdien af en økosystemtjeneste på f.eks. nationalt niveau, som nævnt i svar til spm.
1161.
Omkostningerne ved naturgenopretning bliver estimeret på baggrund af etablerings- og
driftsomkostninger ved det konkrete projekt samt omkostninger knyttet til, at den nuværende aktivitet
ændres for arealet.
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1162: Spm. om ministeren vil give sin faktuelle vurdering af, om der med udgangspunkt i EU's modeller for værdisætning af økosystemtjenester kan siges i Danmark at være et potentiale for at værdisætte relevante økosystemtjenester, såvel for eksisterende natur som i forbindelse med beregning af omkostningerne ved naturgenopretning, til miljøministeren
Lea Wermelin
/
Jens Brandt Sørensen
2