Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2614591_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022 - 7977
Den 28. august 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1161 (MOF alm. del) stillet 5. juli 2022 efter ønske fra
Jacob Jensen (V).
Spørgsmål nr. 1161
”I Socialdemokratiet og SF’s fælles handout ”National plan for en mangfoldig natur” fra maj 2019
tilkendegives det, at ”Natur skal være en del af løsningen. Ikke et problem” og ”Værdien af insekters
plantebestøvning alene anslås at have en værdi på omkring 15 mia. euro årligt i EU.” Vil ministeren
give sin faktuelle vurdering af, om værdisætning og anerkendelse af naturens såkaldte
økosystemtjenester potentielt kan indgå som grundlag for at anspore private jordejere til at genoprette
og tage vare på naturen?”
Svar
Anerkendelse af økosystemtjenesters værdi kan overordnet danne grundlag for at anspore jordejere til
at ændre arealanvendelse eller –forvaltning. Tilskudsordninger til private jordejere med det formål at
tilvejebringe økosystemtjenester bygger netop på en sådan generel anerkendelse af, at
økosystemtjenester har en værdi.
Derimod er det mere vanskeligt målrettet at inddrage en egentlig værdisætning som grundlag for
ordninger, der skal motivere den enkelte private jordejer til ændringer i arealforvaltning eller –
anvendelse. Værdisætning af økosystemtjenester i kroner og ører er behæftet med usikkerhed, og den
anslåede værdi vil typisk afhænge af både kontekst og metode. Derudover er de kausale sammenhænge
mellem jordejeres arealanvendelse eller –forvaltning og de resulterende økosystemtjenester kompleks.
Forvaltningen hos den enkelte jordejer kan således ikke direkte kobles til værdien af en
økosystemtjeneste på f.eks. nationalt niveau.
Lea Wermelin
/
Jens Brandt Sørensen
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk