Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2616558_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-7948
Den 6. juli 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 1098 stillet den 1. juli 2022 af Karina Adsbøl
(UFG).
Spørgsmål nr. S 1098
”Finder ministeren det relevant at inddrage tidligere udarbejdede tilsynsrapporter fra
Molslaboratoriet i forbindelse med planlægningen af 15 nye naturnationalparker i Danmark og
ved vurderingen af, hvorvidt der skal tages specielle forholdsregler i forbindelse med eventuelle
nye naturnationalparker?”
Svar
Indledningsvist vil jeg gøre det klart, at Mols Laboratoriet er en selvejende museumsinstitution,
og at Mols Laboratoriet med tilhørende arealer derfor ikke hører under Miljøministeriet.
Dyrevelfærdsreglerne og kontrollen hermed ligger under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeris ressortområde.
Naturstyrelsen anvender på nuværende tidspunkt helårsgræsning flere steder i landet for at
fremme biodiversiteten på statsejede naturarealer. Erfaringerne fra disse projekter indgår i
arbejdet med de kommende naturnationalparker. Naturstyrelsen har udarbejdet en handleplan,
der skal være med til at sikre dyrevelfærden for de dyr, der sættes ud på statens arealer.
Handleplanen, der kan findes på Folketingets hjemmeside
her,
vil også blive anvendt i de
kommende naturnationalparker i det omfang, det er relevant.
Det fremgår blandt andet af handleplanen, at det skal sikres, at der føres et proaktivt tilsyn med
besætningerne, at der er de rette kompetencer til at passe dyrene, og at der er tilknyttet
tilsynsførende dyrlæger til alle Naturstyrelsens statsejede besætninger med egne husdyr, så der i
alle statsejede besætninger gennemføres løbende tilsyn og udarbejdes skriftlige dyrlægerapporter.
Der skal endvidere udarbejdes proaktive forvaltningsplaner i forhold til dyrenes fodergrundlag,
som dækker alle årstider, så der tages højde for fodergrundlaget både generelt og i definerede
risikoperioder.
I projektbeskrivelsen og forvaltningsplanen for det enkelte område laver Naturstyrelsen en
vurdering af områdets bæreevne i forhold til græssende dyr, hvor der blandt andet tages højde for
områdets skovdække og det naturgivne fødegrundlag. Der vil desuden blive udarbejdet en
beredskabsplan for håndtering af dyrene i særligt kritiske situationer – fx i forbindelse med tørke
eller særligt kolde vintre.
Vi vil følge dyrevelfærden i naturnationalparkerne tæt og justere forvaltningen, hvis der skulle
vise sig behov for det. Ud over det løbende tilsyn vil der blive gennemført en særskilt evaluering
af dyrevelfærden i naturnationalparkerne højst to år efter, at dyrene er sat ud.
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1158: Spm. om ministeren har inddraget tilsynsrapporterne fra Molslaboratoriet i vurderingen af, om der skal opføres yderlige Naturnationalparker i Danmark, til miljøministeren
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
2