Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2616579_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-7826
Den 31. august 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1154 (MOF alm. del) stillet 30. juni 2022 efter ønske
fra Kenneth Mikkelsen (V).
Spørgsmål nr. 1154
”Vil ministeren oversende en oversigt over aktuelle sagsbehandlingstider i Miljøstyrelsen? Hvor lang
sagsbehandlingstid mener ministeren er rimelig? Ministeren bedes oplyse, om regeringen vil foretage
sig noget for at fremme sagsbehandlingstiderne på miljøområdet.”
Svar
Spørgsmålet forstås således afgrænset til at omfatte tilfælde, hvor myndigheden ifølge egen
ressortlovgivning har pligt til at træffe afgørelse vedrørende en bestemt ydelse eller rettighed, og hvor
dette sker over for en borger eller virksomhed. Afgørelser i anmodninger om aktindsigt, klagesager i
administrativ rekurs, borgerhenvendelser, pressehenvendelser mv. er således ikke medtaget i
oversigten.
Miljøstyrelsen har opgjort den gennemsnitslige sagsbehandlingstid fordelt på afgørelser om
henholdsvis miljøgodkendelser, import/eksport af affald og skovlovssager. Det skal bemærkes, at der
for skovlovssager er en forudgående liggetid, som ikke er med i den nuværende opgørelse af
sagsbehandlingstiden.
Ydelse/-
afgørelse
(titel)
2021
Service-
mål
Opgjort i dage
Stigningen i sagsbehandlingstiden fra 1. til
2. kvartal i 2022 skyldes f.eks. godkendelse
af 3 relativ gamle sager. Det forventes at
andre sager i løbet af året vil udligne de tre
sager. 4. kvartal er det mest retvisende tal
for en status. Sagsbehandlingstiden
omfatter ikke sager, der er omfattet af VVM-
pligt, længerevarende risikosagsbehandling
eller direkte spildevandsudledninger.
Der er ved at blive indført et nyt digitalt
system for området, og derfor er opgørelser i
2022 genskabte i et andet system, og ikke
100 % præcise.
Q1
Q2
Q3
Q4
Service-
mål
Sagsbehandlingstid, kvartalsvist de seneste 2 år
(antal dage inkl. fridage/weekender)
2022
Q1
Q2
Q3 Q4
Bemærkninger
Miljøgodkendelser
<200
249
221
204
189
<200
190
265
Import/eksport af
affald
<55
52
50
42
<45
60
Opgjort i procent af sager afgjort inden for 4 uger
Sagsbehandlingstiden beregnes fra sagen
er fuldt oplyst til sagens afslutning. Den
nuværende definition af sagsbehandlingstid
omfatter ikke liggetid forud for fuldt oplyst
sag. Definitionen vil blive ændret fra og med
efteråret 2022 til også at omfatte liggetid
ifm. digitalisering af sagsgangen.
Skovlovssager
>80
86
78
74
81
>80
78
87
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1154: MFU spm. om ministeren vil oversende en oversigt over aktuelle sagsbehandlingstider i Miljøstyrelsen, og hvor lang sagsbehandlingstid mener ministeren er rimelig, til miljøministeren
Det følger af god forvaltningsskik, at sager skal behandles inden for rimelig tid og ikke må trække
unødigt ud. Hvornår en myndigheds sagsbehandlingstid overskrider det rimelige kan ikke besvares
generelt, men beror på en konkret vurdering, der må inddrage bl.a. sagens karakter og betydning for
parten og andre berørte, dens faktiske og retlige kompleksitet, omfanget af de undersøgelser, som
myndigheden skal foretage, antallet og karakteren af de løbende ekspeditioner i sagen, den sædvanlige
sagsbehandlingstid for sagstypen samt myndighedens eventuelle udmeldinger om en forventet
sagsbehandlingstid.
Der arbejdes løbende på at fremme sagsbehandlingstiderne. Som nævnt i besvarelse af spørgsmål 1153
(MOF alm. del) har jeg og Miljøstyrelsen fokus på at få afviklet den aktuelle sagspukkel på
skovlovsområdet. Dette inkluderer tilførsel af ressourcer til ansættelse af flere sagsbehandlere til en 2-
årig task force, koordineret sagsbehandling på tværs af enheder og omlægning til digital sagsgang for
alle sager.
Derudover har regeringen som led i udmøntningen af regeringsudspillet Danmark kan mere II den 25.
juni 2022 indgået en bred politisk delaftale om mere grøn strøm 2022, hvori der indgår en række
initiativer, der har til formål at understøtte en hurtigere og mere smidig myndighedsbehandling på
blandt andet miljøområdet i forbindelse med større vedvarende energi projekter (VE-projekter). Af
konkrete tiltag i delaftalen kan blandt andet nævnes:
Miljøstyrelsen skal iværksætte en styrket vejledning til kommunerne om miljøvurderinger og
naturdirektiverne, for blandt andet at undgå hjemvisning af sager fra klagenævnene med
længere processer til følge, og for at sikre kortere processer og balance mellem
naturdirektiverne og hensynet til udbygningen af vedvarende energi.
Der etableres et VE-rejsehold, der blandt andet skal sikre udbredelse af gode eksempler i
forbindelse med realisering af VE-projekter i kommunerne.
Der gennemføres statslige udpegninger af områder, hvor der kan ske en hurtig udbygning af
flere forskellige vedvarende energiteknologier, herunder vindmøller, solceller og PtX-anlæg
mv.
Lea Wermelin
/
Paolo Perotti
2