Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2616613_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 3. maj 2019
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 686 (MOF alm. del), stillet
22. marts 2019 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Rasmus Prehn (S).
Spørgsmål nr. 686
”Vil ministeren besvare spørgsmålene i bilagte henvendelse om NCC asfaltfabriks konsekvenser
for naboerne og om Brønderslev Kommunes tilsyn med virksomheden?”
Svar
I henvendelsen stilles der en række spørgsmål, der overordnet sætter spørgsmålstegn ved om
kommunen, som godkendelses- og tilsynsmyndighed for virksomheden i tilstrækkelig grad varetager
borgernes interesser. Jeg vil ikke gå ind i den konkrete sag, men jeg kan ud fra det foreliggende
besvare henvendelsens spørgsmål generelt.
I forhold til den konkrete sag skal jeg gøre opmærksom på, at Miljø- og Fødevareklagenævnet har
behandlet en række klagepunkter i relation til den konkrete sag og truffet afgørelse herom 14.
december 2018, hvortil jeg kan henholde mig (mfkn.naevneneshus.dk/afgoerelse/2b06014c-4601-
4413-a264-b3533330b8b7).
I klagenævnets afgørelse gøres blandt andet detaljeret rede for kommuneplanforhold og betydningen
heraf for områdernes udnyttelse, hvilket besvarer spørgsmålet i henvendelsen om, om anvendelsen af
området er i orden. Planloven, der fastsætter bestemmelser om kommunernes planlægning henhører
under Erhvervsministeren.
I henvendelsen beskrives forhold omkring en konstateret forurening med stoffet pyren, der er påvist i
en vandprøve fra en mose ved virksomheden. Der stilles spørgsmålstegn ved rigtigheden af de
vurderinger, der er foretaget af kommunens rådgiver. Dette forureningsfund og de mulige årsager
hertil er desuden beskrevet i klagenævnets afgørelse, til hvilken jeg henviser til. Spørgsmålet om
støjgener, stammende fra en øget produktion på virksomheden og flytning af støjende aktiviteter er
ligeledes behandlet detaljeret af klagenævnet og jeg kan henvise til afgørelsen, der ophæver konkrete
støjvilkår og hjemviser disse til fornyet behandling.
I henvendelsen spørges til om det er i overensstemmelse med gældende lovgivning, at urenset
spildevand ledes direkte i det lokale åsystem. Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som
oplyser at:
”Tilledning af spildevand til overflade er reguleret af miljøbeskyttelseslovens § 27:
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1152: Spm., om standardvilkår for asfaltvirksomhed m.v., til miljøministeren
”Stoffer, der kan forurene vandet, må ikke tilføres vandløb, søer eller havet, ligesom sådanne stoffer
ikke må oplægges således, at der er fare for, at vandet forurenes. Der kan dog efter § 28 gives
tilladelse til, at spildevand tilføres vandløb, søer eller havet.”
Udledning af spildevand kræver derfor en tilladelse. Efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1, er det
som hovedregel kommunalbestyrelsen, der giver tilladelse til, at spildevand tilføres vandløb, søer eller
havet. Meddelelse af tilladelse til udledning af spildevand og vilkårene herfor er en konkret vurdering,
der beror på en vurdering af mange forskellige forhold. Det skal herunder sikres, at udledningen ikke
er til hinder for, at målsætningen for det vandområde, hvortil der udledes, kan opfyldes, jf. § 8 i
bekendtgørelse nr. 1521 af 15. december 2017 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter. For
udledninger, der indeholder miljøfremmede stoffer og tungmetaller, finder bekendtgørelse nr. 1433 af
21. november 2017 om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer,
overgangsvande, kystvande og havområder også anvendelse. Efter denne bekendtgørelses § 1, stk. 2,
omfatter det dog ikke almindeligt belastede separate regnvandsudledninger.
Ved meddelelse af tilladelse til udledning bør der som minimum tages hensyn til følgende i forhold til
det berørte vandområde:
BAT (for virksomheder ved udledning af miljøfarlige stoffer)
Næringsstoffer i spildevandet
Iltforbrugende processer
Risiko for forgiftning af biota i det berørte vandområde
Den hydrauliske belastning af det berørte vandområde ved udledningen
Gældende miljøkvalitetskrav
Hvorvidt spildevand altid skal renses før udledning, vil således bero på en vurdering af spildevandets
karakter og spildevandets potentielle miljøbelastning.”
I henvendelsen stilles spørgsmål ved om kommunen lever op til deres pligt som tilsynsmyndighed, da
kommunen ikke har besøgt de naboer, der har klaget over blandt andet støvgener, men kun ført tilsyn
på selve virksomheden. Der stilles samtidig spørgsmål til om kommunen har varetaget naboernes tarv
i forbindelse med fastsættelse af lugtgrænser og tilsynet med lugtgener, når disse opstår. Jeg har
forelagt spørgsmålet om tilsynsforpligtigelsen for Miljøstyrelsen, som oplyser at:
”Kommunalbestyrelsens generelle tilsynspligt på miljøområdet er fastlagt i miljøbeskyttelseslovens §
65. Kommunalbestyrelsen har tilsynspligt i forhold til miljøbeskyttelseslovens overholdelse, herunder
de regler, der er fastsat med hjemmel i loven. Kommunalbestyrelsen fører desuden tilsyn med, at
påbud og forbud efterkommes og vilkår fastsat i forbindelse med godkendelser og tilladelser
overholdes.
Miljøbeskyttelsesloven fastsætter ikke nærmere retningslinjer for tilsynsmyndighedens tilrettelæggelse
af sit tilsynsarbejde. Dette er op til den enkelte kommunalbestyrelse selv at fastlægge.
Tilsynsmyndigheden er således tillagt vide skønsmæssige beføjelser i forbindelse med udøvelsen af
tilsynet efter miljøbeskyttelsesloven.
På nogle områder er det præciseret, hvad tilsynsmyndigheden har pligt til at foretage sig.
Tilsynsmyndigheden har, jf. miljøbeskyttelseslovens § 68, pligt til at foranledige et ulovligt forhold
lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning. Spørgsmålet om hvorvidt forholdet er af
underordnet betydning afgøres af tilsynsmyndigheden, jf. lovens § 85.
2
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1152: Spm., om standardvilkår for asfaltvirksomhed m.v., til miljøministeren
2616613_0003.png
Selvom miljøbeskyttelsesloven ikke stiller nærmere krav til tilsynets tilrettelæggelse, ligger det som en
klar forudsætning for reguleringen, at tilsynsmyndigheden har pligt til at føre et aktivt og opsøgende
tilsyn, således at det kan konstateres, om loven og de administrativt fastsatte regler, vilkår fastsat i
forbindelse med godkendelser og tilladelser, og påbud/forbud overholdes. Tilsynsmyndigheden har
derfor i henhold til miljøbeskyttelsesloven pligt til at foretage nærmere undersøgelser, hvis den
modtager klager, som ikke åbenbart er grundløse, eller hvis tilsynsmyndigheden får en konkret
begrundet mistanke om ulovlig adfærd.
Hvis tilsynsmyndigheden modtager en klage, som ikke er åbenbart grundløs, er tilsynsmyndigheden
således forpligtet til at vurdere, om klagen skaber en konkret, begrundet mistanke om et ulovligt
forhold. Indledende skal tilsynsmyndigheden skabe klarhed over det forhold, som der klages over. Det
skal ligeledes på et tidligt tidspunkt afklares, om kilden til de ulemper, der har forårsaget klagen, i
praksis kan være den virksomhed, der klages over, og om ulempen er et (vilkårs)reguleret område.
Af det almindelige forvaltningsretlige officialprincip følger det, at tilsynsmyndigheden har pligt til at
sørge for, at der er tilstrækkelig fyldestgørende og belyst grundlag til, at myndigheden kan træffe en
fuldt forsvarlig og lovlig afgørelse. Tilsynsmyndigheden har derfor som udgangspunkt ansvar for, at de
oplysninger, der er nødvendige for at belyse de kriterier, der er relevante for at træffe en afgørelse,
herunder om påbud eller forbud, foreligger.”
Herudover har jeg spurgt Miljøstyrelsen om reglerne for lugt og for støvgener, der stammer fra
spredning af støv fra diffuse kilder på en virksomhed fx fra et nedknusningsanlæg, som oplyser at:
”Lugt
Lugtgener fra godkendelsespligtige virksomheder reguleres via lugtvilkår i virksomhedens
miljøgodkendelse. Lugtvilkår fastsættes på baggrund af retningslinjer i Miljøstyrelsens vejledning nr. 4
1985 om begrænsning af lugtgener fra virksomheder. Hvis en virksomhed er omfattet af
standardvilkårsbekendtgørelsen gælder de standardvilkår for lugt, som er fastsat for den pågældende
virksomhedstype.
Lugt fra skorstene og afkast reguleres af lugtgrænseværdier, mens diffuse lugtkilder reguleres af krav
til indretning og drift. Miljøstyrelsens vejledende lugtgrænseværdier fremgår af lugtvejledningen,
mens den kun i begrænset omfang omhandler diffuse lugtkilder. Lugtvejledningen er pt. under
revision, og udkast til revideret lugtvejledning, der har et nyt kapitel om diffuse lugtkilder, kan ses på
høringsportalen.
Diffus støv
Diffuse støvkilder fra en godkendelsespligtig virksomhed reguleres af krav til indretning og drift.
Tilsynsmyndigheden vurderer, om diffuse støvkilder er væsentlige. Miljøstyrelsens vejledning nr. 2
2001 Luftvejledningen omfatter ikke emissioner fra diffuse kilder og har ikke retningslinjer for,
hvordan en diffus støvkilde vurderes som væsentlig. Miljøstyrelsen er pt. i gang med at revidere
Luftvejledningen og forventer, at den reviderede vejledning vil blive suppleret med et kapitel om
diffuse kilder.”
Jakob Ellemann-Jensen
/
Nis Christensen
3