Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022 - 4773
Den 26. august 2022
Hermed følger besvarelse af spørgsmål nr. 1142 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 28. juni 2022. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 1142 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”I forhold til de alvorlige økonomiske konsekvenser af de foreslåede fosforlofter fra 2025, bedes mini-
steren redegøre for, hvorfor ministeren ønsker at fastsætte fosforlofter fra 2025 allerede nu, når erhver-
vet udvikler sig med hastige skridt bl.a. i forhold til at reducere fosforudskillelse fra husdyrene og en
tendens med stigende fraførsel af fosfor fra udbytterne?”
Svar
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har lagt vægt på at skabe vished for de berørte husdyr-
brug så tidligt som muligt i forhold til, at virksomhederne kan nå at tilpasse og indrette sig på de nye
krav. Dette gælder f.eks. i forhold til fodringspraksis, som kan få indflydelse på fosforudskillelse fra hus-
dyr og dermed indvirkning på virksomhedens producerede mængde fosfor, samt i forhold til at opnå en
optimal sammensætning af fosfor og kvælstof i husdyrgødningen til anvendelse i planteavlen.
I forhold til en mulig stigende fraførsel af fosfor fra høstede afgrøder vil Ministeriet for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri følge udviklingen frem mod 2025. Såfremt der kan konstateres en øget fosforfraførsel,
vil det være muligt at justere fosforlofterne fra 2025.
Jeg mener dermed, at der tages højde for den udvikling, som sker frem mod 2025, samtidig med at de
berørte virksomheder har mulighed for at tilpasse sig de nye krav.
Rasmus Prehn
/
Morten Ejrnæs
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk