MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1141: Spm., om manglende nødvendige økonomiske konsekvensberegninger i bekendtgørelse om fosforlofterne, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt

DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET

KØBENHAVNS UNIVERSITET

IFRO Udredning

22. maj 2022

Driftsøkonomiske opgørelse af effekter af ju-

sterede fosforlofter frem mod 2025

Brian H. Jacobsen

2022 / Maj

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1141: Spm., om manglende nødvendige økonomiske konsekvensberegninger i bekendtgørelse om fosforlofterne, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Contents

1. Introduktion ................................................................................................................................................... 3

2. Udviklingen i fosforanvendelse og overskud de seneste år .......................................................................... 6

2.1. Forbrug af handelsgødning ..................................................................................................................... 6

2.2. Ændringer i indhold af P i husdyrgødning .............................................................................................. 7

2.3. Udvikling i udbytte.................................................................................................................................. 8

2.4. Analyse af fosforoverskud (fosforbalancer) ........................................................................................... 9

3. Opgørelse af nuværende fosfortildeling med udgangspunkt i gødningsregnskaber .................................. 13

3.1. Justering af fosforloft grundet lavt fosfortal ........................................................................................ 16

3.2 Justeringer som følge af ændret produktionsvilkår .............................................................................. 18

Mangel på harmoniareal i udgangspunktet og ved scenarier ................................................................. 19

4.1. Scenarier for fremtidig fosforloft ......................................................................................................... 19

4.1. Mulige tiltag indregnet i analyserne..................................................................................................... 21

Analyser af omkostninger ved scenarier for fosforlofter ........................................................................ 25

Konklusion ............................................................................................................................................... 32

Referencer ................................................................................................................................................... 35

Bilag 1. ......................................................................................................................................................... 39

Bilag 2 .......................................................................................................................................................... 40

Bilag 3. ......................................................................................................................................................... 44

Bilag 4 .......................................................................................................................................................... 46

Bilag 5 .......................................................................................................................................................... 49

1. Introduktion

Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) har tidligere gennemført analyser af konsekvenserne af

mulige fosforlofter (Jacobsen, 2016 og Jacobsen, 2017a). Fødevareministeriet har nu anmodet om en ny ana-

lyse af de økonomiske konsekvenser af mulige fosforlofter for 2023 og 2025, som en del af IFRO myndigheds-

kontrakt med Fødevareministeriet (Fødevareministeriet, 2021).

Fosforlofter blev introduceret i forlængelse af de ændringer i husdyrreguleringen der blev gennemført i 2017.

Her blev der indført lofter for hvor meget fosfor der samlet må tildeles arealerne fordelt på bedriftstyper.

Der blev dengang vurderet, at der frem mod 2022 og 2023 skulle foretages en evaluering af den konkrete

implementering af reglerne, med henblik på at fastsætte de grænser der skulle gælde fra 2022/2023 og frem-

efter. På den baggrund er formålet med dette notat at belyse de økonomiske konsekvenser ved forskellige

mulige scenarier fastlagt af Fødevareministeriet.

Danmark har i dag et meget lavere fosforoverskud end før år 2000, men Danmark udpeges alligevel som et

land med udfordringer i forhold til fosfor grundet den intensive husdyrproduktion og den akkumulering af

fosfor der er sket over en årrække (Rosemarin et al., 2019). Når fosfor er et problem, er det fordi øget fos-

fortab fra landbrugsarealer kan påvirke vandmiljøet i negativ retning og dermed reducere vandkvaliteten.

Dertil kommer, at fosfor er en begrænset ressource og derfor er en høj udnyttelse vigtig, da fremtidige fos-

forkilder kan have et højere end ønsket indhold af fx. Cadmium (RGO, 2021; Andersen og Thomsen, 2020).

Formålet med et fosforloft er således, er at sætte en maksimumsgrænse for tildelingen, idet tiltag rettet mod

konkrete risikoområder vil kræve yderligere tiltag. Opgørelse af risikoområder og mulige virkemidler fremgår

af analyser foretaget af Århus Universitet (Andersen et al., 2020a og Andersen et al.,2020b), men behandles

ikke yderligere her.

De fosforlofter, der trådte i kraft den 1.8.2017 fremgår af tabel 1 og som det fremgår er lofterne opdelt i to

niveauer, idet en række arealer har skærpede krav, hvis de er beliggende i oplande til fosforfølsomme søer

(Folketidende, 2017). Disse arealer omfatter tidligere 24% men antages nu at være 22% af landbrugsarealet.

I tabel 1 angiver første kolonne det indirekte fosforloft der fulgte af den da gældende kvælstofregulering og

grænse på antal dyreenheder pr. ha. Som det fremgår af tabel 1, er det specielt fjerkræ, der med de nye

fosforlofter fra 2017, oplevede at den tilladte tilførsel i første trin blev reduceret fra 45-53 kg P pr. ha til 43

kg P pr. ha i 2017 og senere til 35 kg P pr. ha i 2020. En række kvægbedrifter (undtagelsesbrug) oplevede også

en mindre stramning, mens bedrifter med slagtesvin fik mulighed for at øge fosfortildelingen. Grundlæg-

gende betyder strammere krav af de enkelte bedrifter skal ud og finde yderligere arealer til udbringning af

deres husdyrgødning.

Beregningerne fra 2016 og 2017 viste, at de samlede omkostninger ved introduktion af fosforlofterne i 2017

udgjorde omkring 10-30 mio. kr. med den nuværende import af husdyrgødning og 4-15 mio. kr. uden import

af husdyrgødning, når skærpede krav for mink- og fjerkræbedrifter inddrages (40 kg P pr. ha), og det antages,

at der ikke sker en justering af anvendelsen af startgødning til majs (Jacobsen, 2016). I den endelige lov fra

2017 blev grænsen sat til 43 kg P pr. ha for mink- og fjerkræbedrifter, hvilket reducerede meromkostningerne

i alt til 4-14 mio. kr. uden import af husdyrgødning (Jacobsen, 2017a).

I forbindelse med introduktionen af de nye fosforlofter blev det muligt for den enkelte bedrift at justere

fosforloftet og indholdet af fosfor i gødningen. Det var således muligt at øge fosforloftet på bedriften, hvis

man kan påvise at fosfortallet i markerne i udgangspunktet er lavt. Det blev endvidere muligt at anvende

egne data (type 1 eller 2 korrektion) i stedet for normtal hvis vægt eller fodring adskiller sig fra antagelserne

bag normtallene. Gennemgangen her vil se nærmere på anvendelsen af disse muligheder i 2020.

Tabel 1. Fosforloft i ny husdyrarealregulering fordelt på husdyrgødningskategorier (kg P pr. ha)

Organisk gødningsgruppe

Fjerkræ/mink

Slagtesvin

Søer og smågrise

Kvæg / får/geder

Undtagelsesbrug

(kvæg > 2,3 DE/ha)

Overført husdyrgødning

32,2

30/35

34,8

30/35

Organisk affald

Note:

1) Loftet kan justeres efter fosfortal på ejendommen.

2) De skærpede krav gælder for oplande til fosforfølsomme søer (ca. 24 %).

3) Tal er beregnet af MST ud fra harmonikrav og forhold mellem N og P i husdyrgødningstyper (gennemsnit).

4) For overført husdyrgødning er der i beregningerne anvendt et gennemsnit vægtet ift. dyretyper for den generelle re-

gulering, mens der i de skærpede områder er anvendt 35 kg P pr. ha for undtagelsesbrug og 30 kg P pr. ha for øvrige.

Kilde: Jacobsen, (2017a) og Fødevareministeriet (2021)

33,5

34/37

27 (kvæg)

2015

Generelt

45-55/43

2017

Generelt

2018

Skærpet

2020

Generelt

Skærpet

Tabel 2 angiver både de aftalte niveauer for 2020 og målsætningen for det fremtidige fosforloft frem mod

2025. Som det fremgår af tabel 2, så skete der fra 2016 til den nye regulering i 2017 en stigning i det gen-

nemsnitlige fosforloft, idet nogle dyrgrupper som angivet fik et højere loft. Det vægtede gennemsnit af fos-

forloftet beregnes her med udgangspunkt i hvilken dyregruppe der levere gødningen da aftalen blev indgået

og ikke i forhold til hvilke bedrifter der tildeler den og uden variation over tid.

Tabel 2. Fosforloft i husdyrarealregulering frem mod 2025 (kg P pr. ha)

Organisk gødnings-

gruppe

Andel

(%)

2016

Generelt

2017

Generelt

Gene-

relt

2020

Skærpet

2022/23

2025

Fjerkræ

5,0

45-55/43

Mink

4,4

45-55/43

Slagtesvin

21,0

33,5

Søer og smågrise

17,5

34/37

Kvæg / får / geder

37,1

Undtagelsesbrug

15,0

(kvæg > 2,3 DE/ha)

Vægtet loft

33,1

35,7

32,6

Vægtet loft med P ju-

36,2

33,1

stering

Målsætning

32,2

34,7

33,2

32-33

30-31

Kilde: Fødevareministeriet, 2021; Landbrugsstyrelsen, 2021b og egne beregninger (se også tabel 1)

1) Det vægtede loft er baseret på at 22% af arealet har skærpet krav gældende for alle dyretyper. Mink indgår i

vægten med 4,4% for alle år selvom omfang i gødning efter 2019 er lavere. Vægten er genberegnet af Conterra

i forbindelse med denne analyse. Justering af fosforloft grundet lave P-tal på bedriften øger P-loftet med 0,5 kg

P pr. ha. (se senere afsnit)

Birkmose og Hørfarter (2017) angiver, at arealkravene i planperiode 2017/18 falder med ca. 35.000 ha som

følge af indførelsen af den nye fosforregulering. Faldet skyldes især, at kravet til udbringningsareal for be-

drifter med slagtesvin bliver reduceret betydeligt. I planperioden 2018/19 stiger kravet med ca. 45.000 ha

alene på grund af indførelsen af oplande med skærpede fosforlofter svarende til ca. 22% af landbrugsarealet.

Stigningen på de 45.000 ha finder altså sted på blot 22% af harmoniarealet Birkmose og Hørfarter (2017).

Frem mod 2020 er det gennemsnitlige loft reduceret tilbage til et niveau der er lidt lavere end 2016 niveauet

(fra 33,1 til 32,6 kg P pr. ha), idet det antages at 22% af arealet for alle husdyrtyper har skærpede krav. Som

det fremgår af tabellen indgår der i den politiske aftale, at der frem mod 2025 sker en reduktion til 30-31 kg

P pr. ha, men den nærmere udmøntning er ikke angivet, hvorfor forskellige scenarier analyseres i de efter-

følgende afsnit.

Erfaringer med kontrol af fosforloftet i 2017/18 og 2018/19 viser ikke overtrædelser for fx fjerkræbedrifter,

men det skal også ses i lyset af at de mere skærpede krav først trådte i kraft i 2019/2020 (Paulsen, 2019).

Overtrædelse på under 1,5 ha areal sanktioneres ikke, mens overtrædelser på 1,5 ha – 3,0 ha medfører en

uformel påtale og en overtrædelse på over 3,0 ha medfører bøde på 900 kr. pr. ha.

Det anføres i notat fra Fødevareministeriet, at de skærpede krav i oplande med fosforfølsomme søer redu-

cerer det nationale gennemsnit med 0,5 kg P pr. ha (Fødevareministeriet, 2021). Ved antagelse af at areal

med skærpede krav udgør 22% og at den andel af gyllen der er omfattet af skærpelsen udgør ca. 50% af

gyllen (ikke undtagelsesbrug og kvæg) og at forskellen er 5 kg P pr. ha giver det en effekt på ca. 0,5 kg P pr.

ha.

I dette notat gengives først en kort oversigt over den nuværende fosfortildeling og fosforoverskud samt tab

som andre analyser har peget på. Her belyses også den forventede udvikling i udbytter og fosfor i husdyrgød-

ningen baseret på ændringer i fodringen. Derefter analyseres fosfortildelingen med udgangspunkt i gødnings-

regnskaberne fra 2020. Der indgår i analysen også sammenligning med data fra gødningsregnskaberne 2017-

2019. Herefter opstilles en række scenarier der nærmere belyser behovet for yderligere harmoniarealer ved

forskellige niveauer for fosforlofter. I analysen indgår en række forskellige tilpasningsmuligheder og deres

indflydelse på omfang og omkostninger. De tilpasningsmuligheder der indgår omfatter mindre køb af han-

delsgødning, lavere import af slam og husdyrgødning fra andre bedrifter og biogasanlæg, samt udvidelse af

harmoniareal.

De driftsøkonomiske omkostninger omfatter tilpasningerne i form af længere transport med husdyrgødnin-

gen, øgede forpagtningsaftaler og mulig tilpasning i forhold til den andel der modtages fra biogasanlæg , idet

det vurderes at en reduktion af husdyrproduktionen ikke vil være relevant på kort sigt da det vil være dyrere

end de alternative muligheder i lyset af eksisterende kapaciteter. Analysen vil dog søge at belyse om der er

egne hvor nye fosforlofter specielt vil udgøre en udfordring. På lang sigt kan lokal reduktion af husdyrpro-

duktion være en del af løsningen, ligesom reguleringen kan påvirke den langsigtede geografiske fordeling af

husdyrproduktionen, i retning af en mere jævn fordeling.

2. Udviklingen i fosforanvendelse og overskud de seneste år

2.1. Forbrug af handelsgødning

Der har de seneste 5 år fra 2015/16 til 2019/2020 været en stigning i forbruget af mineralsk fosfor fra 13.800

tons P til 16.905 tons P i 2019/2020 (+22%) (seneste opgørelse). De højeste forbrug ses dog i 2016/17 og

udgør 20.830 tons P, svarende til en stigning på ca. 50% i forhold til 2015/16.

Det vurderes, at stigning i 2016/2017 delvis er koblet til de højere N-normer, som blev gennemført i 2015/16

og 2016/2017 hvor der igen kunne tildeles økonomisk optimum. Det kan være, at der netop i 2016/17 blev

købt ekstra handelsgødning (NPK-gødning), som blev lagt på lager og at noget blev anvendt året efter. Året

efter falder købet af NPK således betydeligt. Baseret på gennemsnittet for 2016/17 og 2017/18, er der som

forventet en stigning i N forbruget på 15% (svarende stort set til normstigningen), men der er en stigning i

køb af mineralsk forfor på ca. 20%, selvom der ikke vurderes at have været et øget behov. Der har således

over perioden været en kraftigere stigning i forbruget af mineralsk fosfor end det der følger af N-normstig-

ningen. Den gennemsnitlige tildeling er således øget fra ca. 5,3 til 6,3 kg P pr. ha samlet landbrugsareal i

perioden.

Det indgår i vurderingen, at fosforindholdet i husdyrgødningen er faldet med ca. 8% fra 2018 til 2020 og at

den samlede fosfortilførsel er 4% lavere i 2020 sammenlignet med 2018. Fosforloftet fra 2017 har styret

forbruget, men det har ikke reduceret forbruget af fosfor i handelsgødning med 20-30% som var forventet

(Andersen og Rolighed, 2016). Omfang af arealer med et fosforoverskud på over 20 kg P pr. ha er faldet i

perioden.

Figur 1. Udvikling i salget af nærringsstoffer i handelsgødning 1936-2020.

Kilde: Landbrugsstyrelsen (2021a)

25.000

20.000

Tons P

15.000

10.000

5.000

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

År

Figur 2. Udvikling

i salget af fosfor i handelsgødning (2008-2020)

Kilde: Landbrugsstyrelsen (2021a)

2.2. Ændringer i indhold af P i husdyrgødning

Det blev tidligere antaget, at en del svinebedrifter ville øge forbruget af fytase specielt til fodring af slagtesvin

og at dette ville reducere fosforudskillelsen (Knudsen et al., 2015). Som det fremgår af tabel 3, så er der sket

en vis reduktion i fosforindholdet pr. dyr fra 2018/19 til 2021/22 baseret på normtallene for slagtesvin (stort

set samme vægtinterval i perioden). Reduktionen kan opgøres til 24% for slagtesvin (opgjort pr. dyr) og 1%

for søer (opgjort pr. dyr). Der forventes nu et fald fra 0,556 kg P pr. slagtesvin i normtal 2021/22 til 0,465 kg

P pr. slagtesvin i 2022/23 (-13%). For smågrise falder fosforindhold i gødningen (toklimastald) fra 0,117 i

2021/22 til 0,103 (-12%) kg P pr. smågrise i 2022/23, mens det er uændret for søer (Chr. Børsting, AU pers.

medd.).

Fosforudskillelsen for køer er stort set uændret i perioden, men det forventes, at fosforindholdet i foderet til

køer vil stige fordi de foderkrav der stilles gør at genmodificeret (GM) soyaskrå bliver erstattet af andre Non-

GM fodermidler med et højere fosfor indhold. Det vurderes, at det betyder at fosforudskillelsen pr. årsko

stiger til 25,2 kg P/ko fra 23,1 kg P/ko (+9%) og stigningen vil fortsætte i 2023/24 (+13% i forhold til 2021/22)

(Chr. Børsting, AU, pers. medd.). Det vil alt andet lige betyde, at der er behov for flere harmoniarealer for

bedrifter med køer fremover, hvis ikke fodringspraksis kan ændres så fosforudskillelsen pr. ko ikke stiger som

forventet.

Det vurderes dog, at der er muligheder for skifte til andre fodertyper der har et lavere fosforindhold. Om-

vendt er der grænser for hvor meget soja der kan erstattes af fx urea, da soja nedbrydes mindre i vommen

end urea der straks nedbrydes. Man kan også bruge kløvergræsensilage med høj protein, men det vil typisk

kræve flere slet. Alternativt kan der dyrkes mere kløvergræs og mindre majs, ligesom hestebønner er en

mulighed. Bælgplanter vil ikke altid blive dyrket på kvægbedrifterne da kvægbrug ofte har meget kløvergræs,

ligesom der kan være krav til de jorde hvor det dyrkes da det med fordel kan dyrkes på gode eller vandede

jorde, da udbytte er lav hvis tørke under blomstring (Chr. Børsting, AU, pers. medd.).

Tabel 3. Indhold af P i husdyrgødning baseret på normtal (kg P)

Normtalsår

Slagtesvin (drænet gulv) (gylle)

(kg P /dyr)

(kg P/tons)

Søer (løsdrift) (dybstrøelse og gylle)

(kg /dyr)

(kg/tons)

Køer (tung race) (ringkanal)

(kg /dyr)

(kg/tons)

2019

0,60

1,08

3,47

2,87

22,65

0,71

2020

0,55

0,99

3,46

2,87

22,83

0,71

2021

0,55

0,98

3,41

2,80

23,1

0,72

Note: Vægtintervaller er ikke helt de samme i perioden. (slagtesvin 31-113 kg, 30-100 til 31-115 kg) og for

søer 33,3 smågrise a 6,6 kg.; 33,2 smågrise a 6,7 kg; 33,4 smågrise af 6,7 kg.

Kilde: Normtal (Børsting og Hellwing, 2021). (flere årgange)

2.3. Udvikling i udbytte

Udover ændring i fosforindhold i gødning så kan omfanget af fosfor der fraføres fra marken også ændres over

tid. Der tages i de fleste analyser udgangspunkt i udbyttet pr. ha fra Danmarks Statistik og det gælder også

arealanvendelsen. Denne tilgang betyder at der kommer en variation over årene som følge af høsten og

eventuelle ændringer i arealanvendelsen.

Analyser synes således at vise, at der fra 2017 til 2020 har været en udbyttefremgang på ca. 3%, hvilket svarer

til 0,6-0,7 kg P pr. ha i den periode. Udviklingen i udbytter over en længere periode vil være påvirket af skift

til økonomisk optimal kvælstoftildeling 2015-2017 perioden. Dertil kommer, at der også synes at være et fald

i vinterarealet som i samme periode betyder et fald i høstet fosfor på ca. 0,2-0,3 kg P pr. ha. Det synes således

sandsynligt, at der frem mod 2025 vil være en lille stigning i den fraførte fosformængde (SEGES, 2022 og

FVM, 2022).

I analysen indgår ikke den forventede reduktion af landbrugsarealet frem mod 2025. Der er således i forslag

til vandområdeplaner fra december 2021 indlagt virkemidler koblet til EU’s landbrugspolitik på ca. 180.000

fra mod 2027. Det vurderes, at udtagningen kan omfatte yderligere ca. 100.000 ha frem mod 2027, hvilket

svarer til ca. 4% mere end i dag (Miljøministeriet, 2021; Jacobsen, 2022).

Det vurderes endvidere i analyser af halmanvendelse brugt til brugt til el-produktion og fjernvarme er stort

set uændret fra 2012 til 2020 (Conterra, Poul Larsen, 2022, pers. komm.).

Til beregning af P fjernet ved høst tages afsæt i de årsspecifikke normdata for udbytteniveauet. Disse fore-

ligger for kombinationer af afgrødeart og jordbundstype og opgives som mængde pr. ha. I et første trin kobles

oplysninger om afgrødeart, areal og jordbundstype fra registeret under ”enkeltbetalingsordningen” (tidligere

ha-støtte) med data over normudbytter fra de årlige oversigter. På markniveau beregnes det totale norm-

høstudbytte (Conterra, Poul Larsen, 2022, pers. komm.).

Mængden af fosfor fjernet ved høst beregnes herefter ved at anvende standardværdier for tørstofindhold

(TS) samt oplysninger om fosforindhold (% P

) taget fra fodermiddeltabeller. For afgrøder med ”sekundært

udbytte” (halm) anvendes afgrødespecifikke værdier for halmmængder givet som procentdel af kornudbyt-

tet. Data tages fra Danmarks Statistik. Som udgangspunkt antages, at halvdelen af fosfor bundet i halm fjer-

nes ved høst og resten efterlades.

Conterra har lavet en analyse, der belyser konsekvensen af lavere udbytter grundet lavere N-tilførsel, men

de beskrives ikke nærmere her. Det fremgår af en analyse af udnyttelsen af kvælstofnormen, at der er et

mindre fald i udnyttelsen af kvælstofnormen fra 95-96% i 2015-2016 til 92-93% i 2019-2020 (Conterra, Hol-

ger, Pers. Meddelelse, 2022). Men om det giver anledning til at antage at nogle arealer har lave udbytter er

usikkert. Dog vurderes det, at der også vil være nogen usikkerhed forbundet med opgørelsen af udbyttet i

Danmarks Statistik.

2.4. Analyse af fosforoverskud (fosforbalancer)

Der blev i 2013 foretaget en opgørelse af fosforoverskuddet opgjort som markbalancen i Danmark og som

det fremgår af figur 3, så var der dengang et fosforoverskud på 5-10 kg P pr. ha på en række arealer i Jylland.

Det vil sige, at der på disse arealer tilføres mere fosfor til marken i form af handelsgødning og husdyrgødning

end der fraføres med afgrøderne. Omvendt så tildeles der på Sjælland og dele af Østjylland typisk mindre

fosfor end der fjernes med afgrøderne. Der er over tid (se figur 4) sket en betydelig reduktion i fosforover-

skuddet fra over 65.000 tons P omkring 1980 til ca. 30.000 tons omkring år 2000 og senere et fald til ca.

20.000 tons P omkring år 2010 (se også Miljøstyrelsen, 2009). Vurderinger angiver således, at der i de 20’ene

århundrede netto er tilført ca. 1,4 tons P pr. ha (Andersen et al., 2016).

Figur 3. Fosforbalancen i 2013.

Kilde: Andersen et al. (2016)

Efterfølgende analyser af de nuværende fosforlofter fra 2019 viser, at der for kvægbedrifter er beregnet en

gennemsnitlig bortførsel på 19-26 kg P/ha, afhængig af jordtype og sædskifte (Sørensen et al., 2019). På

planteavls- og svinebedrifter er der beregnet en bortførsel varierende fra 15-28 kg P/ha. Med fosforlofter på

30-35 kg P/ha opstår der derfor et fosforoverskud på de enkelte bedrifter, hvis der tildeles helt op til loftet.

Det anføres også, at udbytteniveauet på bedrifterne er meget afgørende for overskuddets størrelse. Der vil

på undtagelsesbrug (kvæg) være et overskud på 9-16 kg P pr. ha, mens overskuddet på planteavls- og svine-

bedrifter er mellem 2-15 kg P pr. ha, hvis hele den tilladte mængde tilføres.

Med de indførte lofter for fosfor blev det forventet, at der vil være et stærkt incitament til at bruge foder

med et lavere fosforindhold. Det er primært svineproducenter, der anvender foder med tilsætning af foder-

fosfat (mineralsk fosfat) og det kan reduceres gennem øget brug af enzymet fytase. Fytasen virker ved at

forbedre fordøjeligheden af fosfor i de kerner og frø, der indgår i foderet. Det er således fortsat forventningen

af fosfor forbruget for svin kan falde yderligere, som anført ovenfor.

Det vurderes, at den afgift der var på foderfosfat fra 2002 til 2019 ikke har haft nogen større effekt, bl. a.

fordi forbruget af foderfosfat ikke som forventet er faldet fra 9 til 4 mio. kg P, men i stedet er forbruget i dag

omkring 12-13 mio. kg P (Jacobsen, 2021). Vurderingen kompliceres af, at der lige inden afgiften blev gen-

nemført, skete et stort skift i indholdet af foderfosfat i foder (Jacobsen, 2021).

Derimod vil produktioner som mink og kvæg, hvor der kun i begrænset omfang bruges foderfosfat, ikke kunne

reducere indholdet af fosfor i foderet ved brug af fytase (Poulsen et al., 2019)

I nogle analyser sammenholdes markbalancen med bedriftsbalancen (erhvervsbalancen). I markbalancen

indgår, som i denne analyse, tilførsel i form af handelsgødning, husdyrgødning og slam, mens fraførsel er

høstet afgrøde og halm. I andre analyser indgår også såsæd, industriaffald og deposition i markbalancen.

Dette bidrag udgør 4.400 tons P. På den baggrund så opgøres fosforoverskuddet i marken til ca. 7.000 tons

I bedriftsbalancen indgår tilførsel af foder og handelsgødning, samt organisk affald, men den interne omsæt-

ning i form af husdyrgødning og markudbytte, som fodres op ikke indgår. Fraførsel er således primært vege-

tabilske og animalske produkter. Niveauet for overskuddet for bedrifts- eller erhvervsbalancen er ca. 15.000

tons P eller ca. 8.000 tons P højere end mark balancen opgjort efter 2010 (se figur 4). Da der ikke er nogen

luftformig emission af fosfor burde de to balance giver stort set samme overskud set over en årrække. Som

det fremgår af figur 4 har der været et større overskud i erhvervsbalancen frem til år 2000 og igen fra 2009-

2013. Det er således en forskel i de to opgørelser på 10-15% af den samlede erhvervsbalance på ca. 60.000

tons P.

Figur 4. Opgørelse af fosforoverskud i marken og bedriften (erhvervet) 1990-2013. (Tons P og kg P/ha)

Kilde: Andersen et al. (2016)

Der har over årene været nogle analyser af årsagen til forskellen imellem fosforoverskud i markopgørelsen

og i bedriftsopgørelsen (erhvervet). En mulig forklaring på forskellen kunne være opgørelsen af organisk af-

fald. Der indgår således 5.500 tons P i organisk affald i erhvervsbalancen, men kun ca. 3.200 tons slam P i

markbalancen, som vurderes tilført marken direkte og ikke via biogasanlæg. Resten tilføres så via biogas an-

læg omfattende ca. 2.000 tons P (se også bilag 2).

Det vurderes at fosfor tilførslen fra biogasanlæg til landbruget burde være højere end den mængde fosfor

som tilføres til biogasanlæg i form af husdyrgødning. Baggrunden er, at der til biogasanlæg tilføres en række

andre produkter med fosfor, hvorfor den samlede mængde fosfor tilbage til landbruget burde være højere

end tilførslen (se bilag 2). Det vurderes at ca. 25% af den samlede tilførsel til biogasanlæg i dag består af

andet end gylle og anden husdyrgødning (Energistyrelsen, 2018; Mikkelsen og Albrektsen, 2019). Opgørelse

baseret på Birkmose et al. (2019) indikerer, at omfang af P fra ikke husdyrgødning udgør næsten 30%. Det

omfatter fx animalske biprodukter, slam fra forarbejdning af animalske råvare, dagrenovation, halm, kasse-

rede afgrøder og andre typer organisk gødning (industriaffald).

Hvad angår forskellen i opgørelserne peger andre analyser på usikkerhed omkring foderudbytter og indhold

i foder, samt opgørelsesmetoder ved import, men omvendt vurderes det, at der over en årrække er arbejdet

med at reducere fx foderspild på bedrifterne (Andersen et al., 2016). Det synes fortsat ikke tydeligt hvordan

en forskel på 5-10.000 tons fosfor mellem de to opgørelser kan forekomme. Det virker således til at forkla-

ringen måske er en kombination af overvurderet indhold af fosfor i importeret foder (erhvervsbalancen) og

en overvurdering af fosforindholdet i markudbytterne (markbalancen). Det kan betyde, at fosforoverskuddet

i markopgørelsen måske er højere end beregningerne umiddelbart antager.

Der er i 2020 foretaget en egentlig fosforrisikokortlægning der søger at kortlægge hvor den største risiko for

fosfortab til vandmiljøet fra forskellige tabsveje (Andersen et al., 2020a). Der er ikke klar sammenhæng mel-

lem fosforoverskud og tabsrisiko, men der er en tendens til at der er flere risikoarealer i Jylland end på Sjæl-

land. Dette stemmer også med at fosfortallet for fx Vestjylland er stigende og noget højere end for Sjælland

der har et faldende fosfortal (Andersen et al., 2016). Som angivet tidligere vurderes det, at områder med

større tab har behov for en lokal indsats. Fosforloftet har i højere grad til opgave at styre den overordnede

fosforbelastning.

3. Opgørelse af nuværende fosfortildeling med udgangspunkt i gød-

ningsregnskaber

Med udgangspunkt i gødningsregnskaberne for 2020 er der i tabel 4 foretaget en opgørelse af tildelingen pr.

ha harmoniareal på forskellige bedriftstyper baseret på den typologi der anvendes i LOOP oplandene i ana-

lyser foretaget af Århus Universitet. Som der fremgår er tilførslen af fosfor højest på undtagelsesbrug med

kvæg og lavest på planteavlsbedrifter samt blandede bedrifter.

I opgørelsen indgår også en opgørelse af fosfor i udbyttet der tager udgangspunkt i standardudbytter, so

angivet. Der indgår i analyserne også foretaget en vurdering hvor udbyttet er nedjusteret, men det er her

valgt at bruge normudbytterne

Tabel 4. Fordeling af harmoniareal på bedriftstyper og jordtyper.

Antal

bedrif-

ter

Planteavl

Kvægbedrifter

Undtagelsesbrug

Svinebedrifter

Blande bedrifter

I alt

16.158

7.058

1.158

2.365

4.322

Harmoni-

areal

(ha)

1.188.077

495.197

179.557

416.962

104.737

Andel

(%)

50%

21%

17%

Areal

ler >60 %

(ha)

588.482

119.931

7.704

191.558

24.294

Andel

(%)

25%

Areal Sand

>60 %

(ha)

448.762

294.657

150.213

161.388

43.587

Andel

(%)

19%

12%

31.061

2.384.530

100%

931.970

39%

1.098.607

46%

Note: Andel er i forhold harmoniareal i alt og ikke alle landbrugsarealer. Kvægbedrifter omfatter ikke undtagelsesbrug

med over 2,3 Dyreenheder pr. ha. Ikke alle arealer er angivet i de to kategorier over 60% ler eller over 60% sandjord.

Jordtype er baseret på DCA, AU jordtypekort.

Kilde : Conterra

Tildelingen af fosfor fordelt på handelsgødning og husdyrgødning er angivet i tabel 5. Som anført er den

samlede tilførsel pr. ha harmoniareal faldet lidt fra 2018 til 2020 baseret på gødningsregnskaberne (se også

bilag 3). Tildelingen er noget lavere end fosforlofterne, da en del bedrifter kun tildeler 20-25 kg P pr. ha

svarende til fraførsel fra marken (se også tabel 6). Det fremgår af oversigten i tabel 6, at af den samlede

tilførte mængde stammer 62% fra husdyr, 27% fra handelsgødning og 5% fra slam. Forbruget af fosfor i han-

delsgødning på 16.000 tons P er på niveau med indkøbet i 2020 (se figur 2).

Samlet er fosforoverskuddet således højest på undtagelsesbrug og blandede bedrifter. Det er altså to meget

forskellige bedriftstyper der har det højest overskud, idet undtagelsesbrug er meget intensive med høj tilde-

ling og fraførsel, mens de blandede bedrifter er mere ekstensive med lav tildeling og meget lave udbytter.

Fosforoverskuddet er opgjort til 4.200 tons P uden nedjustering af udbytterne. Såfremt udbytterne nedjuste-

res reducerer det udbyttet med 6% eller 3.000 tons P og det øger overskuddet til ca. 7.200 tons P (Conterra,

2022, pers. medd.).

Af figur 5a og 5b fremgår, som forventet, at tildelingen af fosfor via husdyrgødning og slam er størst i Jyl-

land, mens tildeling via handelsgødning er højest på Sjælland.

Tabel 5. Tildeling af fosfor baseret på gødningsregnskaber 2018-2020 (kg P/ha)

Tildelt fosfor I alt (1000 tons P)

Organisk gødning

Handelsgødning

I alt

Tildelt fosfor

Kg P/ha harmoniareal

Organisk gødning

Handelsgødning

I alt

Note: Organisk gødning inkluderer slam

Kilde: Conterra, 2022 og egne beregninger

2018

43,8

14,8

58,6

2019

44,1

14,4

58,6

2020

40,4

16,0

56,5

18,1

6,1

24,2

18,3

6,0

24,3

17,0

6,7

23,7

Tabel 6. Tildeling af fosfor fra handelsgødning, husdyrgødning og slam set i forhold til markudbytte for

2020

Tildelt P

fra han-

dels-gød-

ning

(kg P/ha)

Planteavl

Kvægbedrifter

Undtagelsesbrug

Svinebedrifter

Blande bedrifter

I alt

9,8

4,3

3,6

3,1

3,6

6,7

P-udbytter

(kg P/ha)

Tilført i alt

(kg P/ha)

23,4

24,3

33,5

27,5

23,3

25,1

23,6

23,3

26,0

22,8

17,0

23,3

-0,2

1,0

7,4

4,7

6,3

1,8

P-overskud

(kg P/ha)

Tildelt P

fra husdyr

(kg P/ha)

9,1

19,2

29,7

23,1

18,5

15,6

Slam

(kg P/ha)

2,3

0,4

0,1

0,7

0,6

1,4

Sum i alt (tons P)

16.041

3.271

59.745

37.162

55.568

4.177

Andel

27%

62%

100%

93%

Note: Areal der er anvendt er harmoniarealet for den pågældende husdyrtype. Harmoniareal er opgjort til 2,285 mio.

ha og ikke det samlede landbrugsareal på 2,6 mio. ha. Det anvendte udbytte er baseret på standard udbytter. Kvægbe-

drifter omfatter ikke undtagelsesbedrifter.

Kilde: Dataudtræk fortaget af Conterra og egne beregninger

I figur 5a og 5b er opstillet omfang af tildelt handelsgødning og husdyrgødning. Det fremgår at omfang af

husdyrgødning er højeste i det vestlige Danmark og det er også her forbruget af handelsgødning er lavest.

Figur 5a og 5b. Opgørelse af tildelt fosfor i handelsgødning (figur 5a) og tildelt fosfor i husdyrgødning og slam (figur

5b).

Kilde: Conterra.

Af figur 6a fremgår at fosforudbyttet er relativt ens på tværs af landet dog med en lidt højere niveau på

lerjord på Sjælland og i Østjylland.

I figur 6b er P-overskud baseret på 2020 data opgjort. Der er færre med P-overskud over 10 kg P pr. ha når

figuren sammenholdes med figur 3, men det skal påpeges at opgørelsen i figur 7 er baseret på gennemsnit

for de enkelte kommuner, hvorfor der kan være bedrifter med over 10 kg P pr. ha i overskud (se også bilag 2

og figur 2.5). Arealer med over 10 kg P pr. ha er primært arealer med intensiv kvægavl (undtagelsesbedrifter).

Der er som tidligere et fosforunderskud på mange bedrifter på Sjælland og dele af Østjylland. Fosforover-

skuddet er højest (over 5 kg P pr. ha i kommunen) i Vestjylland, grundet en kombination af højere tildeling

(kvæg) og sandjord med lidt lavere udbytte.

Omregnet så svarer det nuværende loft pr. ha til et samlet loft på 77.700 tons P, hvilket er markant højere

end forbruget, grundet primært den negative balance på Sjælland.

Figur 6a og 6b. Opgørelse af fosforudbytte pr. ha og fosforoverskud pr. ha baseret på gødningsregnskab

2020

Kilde: Conterra, 2022

3.1. Justering af fosforloft grundet lavt fosfortal

Som det fremgår af figur 7 kan fosforloftet øges med op til 14 kg pr. ha hvis fosfortallet er under 1,5 på den

enkelte bedrift. I redegørelsen forud for vedtagelsen af fosforlofter i 2017 blev det antaget, at denne mulig-

hed vil blive udnyttet i et omfang der svarer til, at den samlede tilførsel øges med 0,5 kg P pr. ha. eller ca.

1.300 tons P.

Figur 7. Mulighed for tillæg til fosforloftet pr. ha for arealer med lavt fosfortal.

Kilde: Andersen og Thomsen (2020).

Når korrektionen i dag holdes op imod harmoniarealet så udgør omfanget ca. 0,25 kg P pr. ha, hvilket er

noget lavere end det forventede niveau på 0,5 kg P pr. ha (se tabel 7). Analyser viser, at justeringen er størst

på plantebedrifter (0,35 kg P pr. ha) og mindst på blandet bedrifter samt kvæg og undtagelsesbedrifter (0,04

– 0,18 kg P pr. ha) (se tabel 8). Der er logisk nok et lavere fosfortal på plantebedrifter der ikke over en årrække

har haft en høj fosfortilførsel.

Anvendelsen af fosfortal til at få et højere fosforloft er således mindre end forventet i aftalen, men det må

dog forventes, at anvendelsen af P-tal korrektion kan stige i takt med at kravene strammes og dermed beho-

vet stiger. Omvendt må det forventes, at de lave P-tal forefindes på Sjælland, hvorimod mangel på harmoni-

arealer vil forekomme fortrinsvist i Jylland. Anvendelsen af P-tal til justering af P-loft er svagt stigende over

tid og antallet af bedrifter der bruger ordningen udgør ca. 1.000-1.400.

Der er i tabel 8 angivet, hvor meget af den anvendt fosfor i mineralske gødning på kvægbedrifter der sand-

synligvis er anvendt som start gødning til dyrkning af majs til ensilage eller kernemajs. Det som direkte er

defineret som start P udgør 1.600 tons P, mens det fremgår også at køb af P i handelsgødning på bedrifter

med kvæg udgør 4.900 tons P. Der tages her udgangspunkt i de 1.600 tons P som start P. Det er antaget, at

der anvendes i gennemsnit 8 kg P pr. ha og det giver 195.000 ha, men det er sandsynligt, at der nærmere

gives 10 kg P pr. ha således at det tildeles på 160.000 ha. Det dyrkede areal med de to typer majs der ifølge

Danmarks Statistik var henholdsvis 189.000 ha og 6.000 ha i 2020.

Fosforforbrug til start P til på ca. 1.600 tons P svarer til ca. 10% af det samlede forbrug af fosfor fra handels-

gødning. Ikke overraskende er det primært undtagelsesbrug og andre kvægbedrifter der anvender startgød-

ning til majs, men der anvendes dog også noget start P på plantebedrifter. Arealet med majs har været stort

set uændret siden 2010 og det samlede majs areal var således ca. 183.000 ha i 2011 (Statistikbanken). Der

blev dengang antaget at der var ca. 29.000 ha majs (75% af majsarealet) på undtagelsesbrug i 2017 (Jacobsen,

2017a). Der er her antaget 70.000 ha på undtagelsesbrug baseret på 8 kg P pr. ha, men det kunne også være

ca. 55.000 ha baseret på 10 kg P pr. ha.

Tabel 7. P-tal og type 1+2 korrektion over tid 2017-2020

Antal bedrif- Antal bedrif-

ter der bru-

ger

type 1

type 2

2017

2.454.529

12.072

646

2018

2.417.601

1.249

0,20

13.253

897

2019

2.413.983

1.075

0,22

12.657

554

2020

2.384.530

1.376

0,25

11.921

789

Kilde: Fødevareministeriet (FVM, Nikolaj Ludvigsen, pers. medd., 2022) og Conterra (2022)

Harmoni-

areal (ha)

Bedrifter

med P-tals

justering

P-tal justering

(kg P/ha)

3.2 Justeringer som følge af ændret produktionsvilkår

Det er ved implementeringen af fosforloftet også givet mulighed for at angive at fosforindholdet afviger fra

normtallene. Det er således muligt at reducere i antagelser om fosforindholdet i gødningen grundet ændrin-

ger i fodringen eller den anvendte vægt set i forhold til standardantagelserne.

Der er grundlæggende to typer af muligheder for justering af fosforindhold grundet fodring, nemlig type 1

og type 2. For type 1 gælder at den

SKAL

bruges ved afvigende produktionsniveau (ind/eller afgangsvægt

eller alder og at den

KAN

bruges hvis der er afvigende mælkeydelse. For type 2 gælder at den bruges, hvis

både ydelse/produktionsniveau og fodermængde/sammensætning afviger fra standardforudsætningerne.

Det er kun muligt at bruge en af korrektionerne (Landbrugsstyrelsen, 2021b).

Det er ikke ukendt at sådanne justeringsmuligheder er mere besværlig at bruge i praksis, hvorfor anvendelsen

undlades hvis ikke der er et større behov. Det fremgår af tabel 7 så anvendes type 1 korrektionen primært

på kvægbedrifter (ikke undtagelsesbrug) (59%) og derefter svinebedrifter (20%). Mens type 2 korrektion pri-

mært anvendes på undtagelsesbrug (77%) og dernæst blandede bedrifter (15%).

Tabel 8. Justering af foder (type 1 og 2 godkendelse) og P-tals justering af P-loft i 2020

P-tal ju-

stering

(kg P)

P tal ju-

stering.

(kg P/ha)

420.201

61.758

32.918

84.782

4.083

603.742

0,35

0,12

0,18

0,20

0,04

0,25

Handels-

gødning

som start

majs

(ha)

47.211

68.332

70.015

6.666

2.670

194.895

Planteavl

Kvægbedrifter

Undtagelsesbrug

Svinebedrifter

Blande bedrifter

I alt

Type 1

Ant. Bedrif-

ter

971

7.037

1.079

2.345

489

11.921

Type 2

Ant. be-

drifter

608

116

789

Start majs

(kg P/ha)

0,3

1,1

3,1

0,1

0,2

0,7

Sum i alt (tons P)

1.559

Note: Areal der er anvendt er harmoniarealet for den pågældende husdyrtype. Harmoniareal er opgjort til

2,285 mio. ha. Det er antaget at der anvendes 8 kg P pr. ha majs.

Kilde: Udtræk foretaget af Conterra og egne beregninger

4. Mangel på harmoniareal i udgangspunktet og ved scenarier

I tabel 9 angivet harmoniareal og mangel på harmoniareal i udgangspunktet beskrevet og de efterfølgende

scenarier ses således i forhold til dette udgangspunkt. Det er således antaget, at den nuværende lovgivning

overholdes selvom beregningen viser at der mangler arealer på nogle bedrifter. Det vurderes således, at der

ikke er meromkostninger i udgangspunktet og at de arealer der mangler skyldes bl.a. opgørelsesmetode m.m.

De manglende harmoniareal der angives efterfølgende er således udover de arealer der er angivet i tabel 9.

Tabel 9. Opgjort harmoniareal og manglende harmoniareal baseret på krav i 2020 (baseline)

Bedriftstype

Andel P

tilført

Harmoniareal

(ha)

Antal be-

drifter

Ledigt P har-

moniareal (ha)

369.736

95.473

7.912

79.034

33.410

585.565

Manglende

areal (antal

bedrifter)

355

470

241

1.190

Manglende

areal (ha)

-3.831

-3.951

-449

-2.164

-677

-11.072

Planteavl

50%

1.188.077

16.158

Kvægdrift

21%

495.197

7.058

Undtagelsesbrug

179.557

1.158

Svinebrug

17%

416.962

2.365

Blandet

104.737

4.322

I alt

100%

2.384.530

31.061

Kilde: Udtræk fra Conterra og egne beregninger

4.1. Scenarier for fremtidig fosforloft

I tabel 10-12 er angivet de scenarier som Fødevareministeriet har ønsket der skulle analyseres. I scenarie 1-

3, reduceres fosforloftet fra 35 til 32 kg P i den generelle regulering (ikke for kvæg), idet kravet på 30 kg P pr.

ha i oplande til fosforfølsomme søer fastholdes uændret. Dermed sker der en reduktion i det vægtede gen-

nemsnit fra ca. 32,6 til 31,5 når mulighed for justering som følge af lavere P-tal indregnes med 0,5 kg P pr.

ha. Dette kan som angivet tidligere være lidt for højt, hvorfor måske 0,3 kg P pr. ha måske er en mere sand-

synlig effekt af muligheden for et højere P-loft. I tabel 11 er grænser for 2025 omfattende scenarie 4 og 5

angivet, her sænkes niveauet fra 2025 til 31 og 30 kg P pr. ha. Endelig er der i scenarie 6 (tabel 12) angivet en

grænse på 29 kg P pr. ha for alle bedrifter undtagen for undtagelsesbrug hvor grænsen er 33 kg P pr. ha (både

generelt og ved skærpede krav).

Dette scenarie følger af antagelsen om at husdyrgødning fra kvægbedrifter vil have en højere fosforindhold

i gødningen fra 2022/23 (+9%), mens der omvendt fortsat kan opnås reduktioner på fosfor i gødningen på

svinebedrifter (-12% for smågrise og slagtesvin). En grænse på 30 kg P pr. ha i 2021 ville således svare til en

grænse på ca. 33 kg P pr ha for køer i 2022/23 og 28 kg P. pr. ha for svin i 2022/23, hvis det antages at den

samlede effekt for svin er en forbedring på 6% (12% for slagtesvin og smågrise og 0% for søer, vægtet ligeligt).

Omvendt så har undtagelsesbrug som anført allerede det højeste P-overskud pr. ha og det vil de også have i

dette scenarie. I scenarierne arbejdes der med samme loft for de fleste arealer, men der kunne som tidligere

anført overvejes om der skulle indgår en regional differentiering grundet forskel i fosforoverskud. Der er

således en tendens til at de egne der fremover vil have det største overskud også er de egne der historisk har

haft det største fosfor overskud.

Tabel 10. Forslag til fosforloft i husdyrarealregulering i 2023 (kg P pr. ha)

Scenarie 1, 2 og 3.

Organisk gødnings-

gruppe

Andel (%)

Generelt

2020

Skærpet

Generelt

34/33/32

2023

Skærpet

34/33/32

Fjerkræ

5,0

Mink

4,4

Slagtesvin

21,0

Søer og smågrise

17,5

Kvæg / får/geder

37,1

Undtagelsesbrug

15,0

(kvæg > 2,3 DE/ha)

Vægtet gennemsnit

32,6

32,1 /31,6 / 31,0

uden øget loft

Vægtet gennemsnit

33,1

32,6 / 32,1 / 31,5

med øget loft

Målsætning

33,2

32-33

Kilde: Fødevareministeriet, 2021 og egne beregninger

Note : Værdien er øget loft indgår med 0,5. Fosforloft for kvæg er fastholdt på 30 kg. P ha. Mink indgår med 4,4%

selvom det reelt er 0% i dag.

Tabel 11. Forslag til fosforloft i husdyrarealregulering i 2025 (kg P pr. ha) Scenarie 4 og 5.

Organisk gødnings-

gruppe

Andel (%)

Generelt

2020

Skærpet

Generelt

31 / 30

2025

Skærpet

30 / 30

31 / 30

Fjerkræ

5,0

Mink

4,4

Slagtesvin

21,0

Søer og smågrise

17,5

Kvæg / får/geder

37,1

Undtagelsesbrug

15,0

(kvæg > 2,3 DE/ha)

Vægtet gennemsnit

32,6

uden øget loft

Vægtet gennemsnit

33,1

med øget loft

Målsætning

33,2

Kilde: Fødevareministeriet, 2021 og egne beregninger

Note: Værdien er øget loft indgår med 0,5 kg P/ha, som anført i aftalen.

30,5 / 30,0

31,0 / 30,5

30-31

Tabel 12. Forslag til fosforloft i husdyrarealregulering i 2025 (kg P pr. ha) Scenarie 6.

Organisk gødnings-

gruppe

Andel (%)

Generelt

2020

Skærpet

Generelt

29,6

30,1

30-31

2025

Skærpet

Fjerkræ

5,0

Mink

4,4 (0)

Slagtesvin

21,0

Søer og smågrise

17,5

Kvæg / får/geder

37,1

Undtagelsesbrug

15,0

(kvæg > 2,3 DE/ha)

Vægtet gennemsnit

32,6

uden øget loft

Vægtet gennemsnit

33,1

med øget loft

Målsætning

33,2

Kilde: Fødevareministeriet, 2021 og egne beregninger

Note: Værdien er øget loft indgår med 0,5 kg P pr. ha som anført i aftalen.

4.1. Mulige tiltag indregnet i analyserne

Der er for hver scenarie for fosforloft er der arbejdet med 4 niveauer af tilpasninger, som uddybes i dette

afsnit.

Niveau 1: Der tildeles samme mængde husdyrgødning incl. slam og handelsgødning som i dag (ca. 60.000

tons P).

Niveau 2: Som niveau 1, men køb af handelsgødning (ikke start P) indgår ikke længere. (ca. 11.000 tons P i

reduceret tildeling)

Niveau 3: Som niveau 2, men import af husdyrgødning og slam er ikke længere indregnet (import udgør ca.

17.000 tons P).

Niveau 4: Er som niveau 3, men nu indgår køb af start P ikke længere. Det er således alene egen husdyrgød-

ning der indgår (ca. 23.000 tons P), (Start P udgør ca. 1.600 tons P).

I det følgende diskuteres forskellige tilpasningsmuligheder inden de økonomiske vurderinger indgår.

Lavere forbrug fosfor i handelsgødning

Det vurderes, at et lavere forbrug af fosfor fra handelsgødning kunne give en mindre økonomiske gevinst på

plante- og svinebedrifter. Baggrunden for at der sker dette tilkøb i dag kan være koblet til valg af NPK gød-

ninger m.m. Dog bruger nogle svinebedrifter fosfor i handelsgødning (diammoniunfosfat

(DAP)

(NP 18-

20)).Det gives specielt om efteråret ved dyrkning af vintersæd. Forsøg viser, at det kun er i Nordjylland, man

med sikkerhed har fundet en effekt af fosfor. På alle andre lokaliteter og jordtyper har der ikke været mer-

udbytter. I nogle tilfælde har der derimod været signifikant sikkert udbyttetab ved brug af DAP i efteråret

(Andersen, 2020). I niveau 1 reduceres tildelingen med køb af P i handelsgødning (ikke start P til majs).

For kvægbedrifter gælder som tidligere angivet, at der i dag anbefales brug af start fosfor i handelsgødning

til majs i et omfang på typisk 5-15 kg P pr. ha. For at dette kan erstattes af gylle kræves at det placeres korrekt

(Jacobsen, 2017a).

De bedste startgødninger til majs har kvælstoffet på ammoniumform og indeholder om-

kring samme mængde kvælstof som fosfor eller mere.

Placering af gyllen forbedrer, udnyttelsen af gylle i

majs og giver en startgødningseffekt angiver Landskonsulent Martin Mikkelsen, SEGES (Lemvig, 2020; Sylvest,

2021). Andre analyser viser at placering af gylle tæt ved de kommende majsplanter har givet gode resultater.

Fosforoverskuddet reduceres idet det der typisk tildeles som startgødning ender som overskud (Brodam,

2020). En anden mulighed er at anvende afgasset gylle som start P (Larsen og Frandsen, 2019).

Anbefalingerne er i dag opdelt udfra om der er plads til yderligere tildeling af fosfor på den enkelte bedrift.

Så hvis der er plads til tildeles op til 15 kg P pr. ha, men hvis der er mindre plads (under 7 kg P/ha) så er

anbefalingen at der tildeles samgranuleret og mindre koncentreret gødning eventuelt flydende fosforgød-

ning i såsporet uden at ramme frøene eller at placere gyllen tilsat en nitrifikationshæmmer (Mikkelsen, 2022).

Det er tidligere vurderet, at produktionstabet ved ikke at tildele startgødning kan udgøre ca. 200 kr. pr. ha.,

men at der så også er en reduktion i udgiften i tildelingen som gør at nettoomkostningen er 80 kr. pr. ha majs

(Jacobsen, 2017a).

Andre analyser angiver, at der kan være en økonomisk gevinst på 115 kr. pr. ha ved placeret gylle fremfor

køb af fosfor i handelsgødning ved en tildeling på 15 kg P pr. ha. Der forventes et merudbytte på 2,5 a.e. pr.

ha. (SEGES, 2020). Det svarer til et øget udbytte på 365 kr. pr. ha og de øgede omkostning til udbringning

udgør 250 kr. pr. ha.

Der er i beregningerne fastholdt, at der i udgangspunktet tildeles 8 kg P pr. ha majs på kvægbedrifter og at

der ikke er nogen omkostning ved denne grænse. Et skift til brug af placeret gylle vurderes at kunne være en

økonomisk gevinst, men det fremgår også at praksis for dette varierer meget. I analysen her fastholdes en

nettoomkostning på 80 kr. pr. ha majs såfremt der ikke længere kan tildeles fosfor som startgødning.

For en bedrift med 100 ha, hvor der i dag tildeles 8 kg P pr. ha og hvor majs udgør fx 40% af arealet svarer

det som anført til ca. 3 kg P pr. ha for hele bedriften. En ændring af fosforloftet med 1-3 kg P pr. ha kan

således løses ved at reducere for anvendelse af start P til majs med 3-5 kg P pr. ha eller finde andre løsninger

som angivet ovenfor. En reduktion af fosforloftet på 5 kg P pr. ha for hele bedriften vil kræve, at der sker en

mere overordnet tilpasning omfattende både tildeling af fosfor til majs og et øget harmoniareal.

Konklusionen er derfor at der i trin 4, hvor fosfor til majs ikke længere er en mulighed, vil koste omkring 80

kr. pr. ha majs, svarende til ca. 30 kr. pr. ha harmoniareal, men der vil som anført være stor variation mellem

bedrifterne. Det vurderes, at der med øget test og forsøg synes at være muligt at reducere fosfor til majs

uden økonomisk tab.

Mindre import af husdyrgødning

I niveau 3 indgår mindre import af husdyrgødning fra naboer og biogasanlæg. Det betyder ikke en direkte

omkostning for dem som modtager gyllen, men det betyder, at naboen kan få øgede omkostninger ved at

transportere gyllen til en anden bedrift. I nogle egne vil denne meromkostning være begrænset, mens den i

egne med høj husdyrintensitet kan betyde at gyllen skal transporteres op til 20-30 km. Det angives i det

efterfølgende analyser hvor der geografisk vil være de største udfordringer. Det er som anført i tidligere be-

regninger antaget at afsætning af gylle i nærområdet har en meromkostning på omkring 200 kr. pr. ha (8 kr.

pr. tons ved 25 tons pr ha), mens det ved længere transport har en omkostning på 725 kr. pr. ha (29 tons pr.

ha og 25 kr. pr. tons i tansport) (Jacobsen, 2017a).Mulighed for omfordeling via biogasanlæg drøftes i næste

afsnit. Der er i en del analyser set på muligheden for teknologiske løsninger, men det vurderes at investerin-

ger i fx separation typisk vil være dyrere end øget transport til nærområdet (Jacobsen, 2017b og Knudsen,

2015).

Omvendt vil fx en planteavler spare køb af fosfor i handelsgødning svarende til ca. 360 kr. pr. ha (30 kg P pr.

ha), idet kvælstof holdes udenfor denne analyse. Det skyldes, at det antages at det kvælstof som en plante-

bedrift modtager modsvares af at den bedrift der eksportere husdyrgødning må købe det som handelsgød-

ning. Der anvendes her en pris på 12 kr. pr. kg P svarende til prisen i 2021 og ikke den nuværende pris på 16

kr. pr. kg P. (Farmtal online).

Set for sektoren under et vil omfordelingen således i nogle egne give en samlet gevinst, hvis de øgede trans-

portomkostninger er lavere end besparelsen på fosfor i handelsgødning. I andre husdyrintensive område vil

der samlet være en meromkostning. I særlige tilfælde kan det overvejes om der er behov for separation af

gyllen, men dette vil typisk være for dyrt, selvom det ville muliggøre langdistance transport af den faste frak-

tion.

For økologiske kvægbedrifter vil et lavere fosforloft have en mindre påvirkning da husdyrtrykket på økologisk

kvægbedrifter typisk er lavere end for konventionelle kvægbedrifter. Økologiske svine og fjerkræ bedrifter

kan blive påvirket da der med et højt fosforindhold pr. tons husdyrgødning vil være en direkte begrænsning

på tildelingen af kvælstof.

Mindre import fra biogasanlæg

Analysen viser at ca. 15% af alt fosfor i husdyrgødning eksporteres til biogasanlæg, svarende til at ca. 23% af

alt den mængde fosfor der omfordeles mellem bedrifter går via et biogasanlæg. Det må forventes at denne

andel stiger de kommende år. Med det øgede omfang af gylle der afgasses i et biogasanlæg så vil det i en

række tilfælde relevant at modtage mindre husdyrgødning end tidligere og dermed bruge biogasanlæg som

omfordelingscentral. Det bliver et alternativ selv at skulle finde gylleaftaler.

Typisk vil den mængde gylle der afleveres til biogasanlægget svare til den mængde der også modtages retur.

Gevinsten kan dog være at forholdet mellem N/P er bedre i det man får retur fra anlægget end det man

eksporterede ligesom udnyttelsen af kvælstof er højere. I nogle tilfælde er muligt at modtage mindre end

der er afleveret, idet en række bedrifter modtager gylle selvom de ikke har afleveret noget. I mange år har

det været praksis at biogasanlæg fungerer som gyllebank og de har et godt renommé bl.a. fordi der udarbej-

des en tilfredsstillende beskrivelse af de produkter landmanden modtager og nærringsstofindholdet. Som

tidligere angivet modtager biogasanlæg i dag en række affaldsprodukter udover husdyrgødning og gylle ud-

gør således ca. 70-75% af input til biogasanlæg (se bilag 2).

Samtaler med landmænd der aflevere gylle til biogasanlæg og folk i branchen indikerer, at den typiske pris

for at aflever gylle som omfordeles til andre udgør ca. 10-30 kr. pr. tons idet der også indgår både øget trans-

port og behov for at leje tank i det område hvor der eksporteres til. Dette svarer således til ca. 250 – 750 kr.

pr. ha at etablere sådanne aftaler (pers. komm. Skive Biogas Christian Frandsen).Dertil skal biogasanlægget

også bruge kræfter på at finde modtager og indgå aftalen. Det vurderes, at den øgede transportomkostning

påvirkes af at gyllen jo ikke skal tilbage til den landmand som leverede det. Omvendt kan der være admini-

strative omkostninger koblet til at finde modtager, lave aftaler m.m.

I øjeblikket (2022) er der grundet den meget høje gødningspris dog noget lettere at skaffe aftaler med plan-

teavlere end tidligere. I så tilfælde vil der således kun være omkostninger til lagring svarende til ca. 10 kr. pr.

tons, da modtager betaler for transport.

Det anføres, at typisk transport til og fra anlæg koster ca. 25 kr. pr. tons og i andre analyser er dette opgjort

til 84 øre at køre pr. km. (Hjort-Gregersen, 2005). Det er således afgørende om den distance der skal tilbage-

lægges er længere end udgangspunktet, hvilket kan være tilfældet også fordi lastbiler er bedre egnet til trans-

port over længere afstande end gylle vogne.

I det følgende inddrages ovennævnte muligheder trinvis for at vise hvilken effekt de har på at afbøde det

øgede behov for harmoniarealer ved et lavere fosforloft. Der indgår i analysen følgende omkostninger ved

de angivne niveauskift:

Niveau 1 til Niveau 2:

Niveau 2 til 3 :

Niveau 3 til 4:

Resterende krav:

Mindre køb af handelsgødning (ikke start Majs): 0 kr. pr. ha

Stop for import af husdyrgødning: 200 – 750 kr. pr. ha

Ophør med køb af start P til majs: 30 kr. pr. ha harmoniareal

Øget harmoniareal for egen gødning koster 200 – 750 kr. pr. ha.

De enkelte trin kan således vise hvilke trin der koster mest for forskellige bedriftstyper. Da omkostningen ved

skift fra niveau 1 til 2 er sat til 0 kr. vil omkostningerne ved niveau 1 og 2 være de samme.

Omkostningerne er opgjort således:

Niveau 4: ha * omk. direkte arealbehov, men uden omk. ved start P (laveste omkostninger)

Niveau 3: ha * omk. direkte arealbehov + omk. ved start P (import indgår ikke)

Niveau 2: ha * omk. direkte arealbehov + omk. ved start P + omk. pr. ha indirekte arealbehov

Niveau 1: Niveau 2 og omk. ved lavere handelsgødningsforbrug. (højeste omkostninger).

Overordnet er vurderingen således at omkostningerne ved niveau 1 er højest da omkostninger ved alle trin

indgår. Omvendt er omkostningen lavest ved niveau 4, hvor bedrifter afviser import af husdyrgødning og

ikke køber P i handelsgødning

5. Analyser af omkostninger ved scenarier for fosforlofter

Som angivet ovenfor er der analyseret 5 niveauer for fosforloft, hver omfattende 4 niveauer af tilpasning. I

det følgende beskrives de disse 20 muligheder med fokus på scenarie 1,3,5 og 6. Der indgår 31.061 bedrifter

i analysen.

Det fremgår af tabel 13 at et krav på 34 kg P pr. ha vil have omkostninger på 0,5-1,7 mio. kr., hvis omkostnin-

ger ved omfordeling indgår og at det vil være 0,2-0,7 mio. kr. hvis import af husdyrgødning ikke indgår. Der

er relativt får bedrifter der skal skaffe et harmoniareal på over 10 ha (21-112 af 31.000 bedrifter).

Et eksempel illustrer den anvendte tilgang: Ved en grænse på 34 kp P pr. ha så er der 2.110 bedrifter der

ikke opfylder kravene. Det er 920 bedrifter med end i udgangssituationen hvor der var 11.90 bedrifter der

ikke overholdte kravene. Omfanget af arealer er op gjort til nettoeffekt på 4.998 ha harmoniareal der

mangler for disse bedrifter svarende til 5,4 ha pr. bedrift.

Omkostningen ved de enkelte trin er herefter: (hektar gange omk. pr. ha)

Omkostningen ved første trin (egne arealer) der ikke opfylder krav udgør: 933 ha * 200 = 186.517 kr.

Omkostningen ved næste trin (incl. bortfald af køb af start P): 186.517 kr +(1974 – 933)ha * 30 = 217.762

kr.

Omkostningen ved næste trin (incl. omk. ved lavere import af P): 217.762 kr. + (3272-1974) ha * 200 =

477.342 kr.

Omkostningen ved sidste trin (incl. omk. ved mindre indkøb af handelsgødning ikke start P) : 477.342 kr. +

(4.998-3272) ha * 0 = 477.342 kr.

Den gennemsnitlige omkostning i trin 1 er herefter: 477.342 kr. / 4.998 ha = 95 kr. pr. ha. Der vil således

være en tendens til at omkostningen pr. ha er højest ved niveau 2 og 4, mens niveau 1 og 3 trækker i ret-

ning af lavere omkostninger pr. ha . Omkostning pr. bedrift er typisk høj ved niveau 4, idet det alene omfat-

ter de bedrifter der har en høj omkostning grundet mangle på harmoniareal og derfor indgår også de færre-

ste antal bedrifter.

Tabel 13. Yderligere manglende harmoniareal baseret på krav 34 kg P pr. ha i 2023 fra tabel 10 (scenarie

Niveau

Bedriftstype

Antal bedrifter

der mangler

harmoniareal

192

508

102

118

Harmoniareal

der mangler

(ha)

-1.547

-1.524

-1.597

-330

Harmoniareal

der mangler

(ha)

-672

-1.436

-910

-253

Harmoniareal

der mangler

(ha)

-5

-1.223

-564

-182

Harmoniareal

der mangler

(ha)

-3

-255

-504

-171

Planteavl

Kvægdrift

Undtagelses-

brug

Svinebedrifter

Blandet

I alt

920

-4.998

-3.272

-1.974

-933

190

0,2 – 0,7

200 – 750

982 – 3.681

Antal bedrifter

920

768

563

Antal bedrifter

112

(>10 ha)

Omkostning

0,5-1,7

0,5 – 1,7

0,2- 0,7

(mio. kr)

Omkostning pr.

95 - 201

146 - 521

110 – 320

Omkostning pr.

519 – 1.852

622 – 2.219

387 – 1.298

bedrift

Note: Handelsgødning i niveau 2 reduceres på kvægbedrifter til 8 kg P pr. ha majs.

Harmoniareal koster 200 til 750 kr. pr. ha

Figur 8. Øget arealbehov som andel af harmoniareal ved en grænse på 34 kg P/ha (Scenarie 1, niveau 2).

Det fremgår af tabel 14, at et krav på 32 kg P pr. ha vil have omkostninger på 2,4 – 8,3 mio. kr., hvis omkost-

ninger ved omfordeling indgår og at det vil være 0,9-3,3 mio. kr. hvis import af husdyrgødning og køb af start

P ikke indgår. Der er nogle bedrifter der skal skaffe et harmoniareal på over 10 ha (147 – 850 stk. af ca. 31.000

bedrifter der indgår i analysen).

Tabel 14. Yderligere manglende harmoniareal baseret på krav 32 kg P pr. ha i 2023 fra tabel 10 (scenarie

Niveau

Bedriftstype

Antal bedrifter

der mangler

harmoniareal

645

769

262

221

1.897

Harmoniareal

der mangler

(ha)

-7.997

-10.587

-7.048

-1.625

-27.257

Harmoniareal

der mangler

(ha)

-3.122

-9.997

-3.937

-1.229

-18.285

Harmoniareal

der mangler

(ha)

-21

-8.707

-2.517

-785

-12.031

951

447

1,1 – 3,6

Harmoniareal

der mangler

(ha)

-11

-1.515

-2.223

-709

-4.458

443

147

0,9 – 3,3

Planteavl

Kvægdrift

Undtagelses

Svinebedrifter

Blandet

I alt

1.897

Antal bedrifter

1.432

850

Antal bedrifter

631

(>10 ha)

Omkostning

2,4 – 8,3

(mio. kr)

Omkostning (kr.

87-303

pr. ha)

130-452

Omkostning pr. 1.249 – 4.355

1.655 – 5.709

bedrift

Note: Handelsgødning reduceres på kvægbedrifter til 8 kg P pr. ha majs.

Omkostninger ved areal er 200 til 750 kr. pr. ha

93-297

1.176 – 3.755

200- 750

2.013 – 7.548

Det fremgår at der ved et krav om 30 kg P er et relativt stort behov i udgangspunktet. De ca. 63.000 ha sva-

rer jo stort set til ca. 1.900 tons P. Man kan se af tabel 15 at reduktion af indkøb af handelsgødning (niveau

1 til 2) reducerer harmoniarealerne for plantebedrifter, men også lavere import (skift til niveau 3) betyder

meget for denne gruppe. For undtagelsesbedrifter er det skift til niveau 4 der reducere arealkravet meget.

For svinebedrifter er det både mindre handelsgødning og lavere import der betyder noget.

Tabel 15. Yderligere manglende harmoniareal baseret på krav 30 kg P pr. ha i 2025 fra tabel 11 (scenarie

Niveau

Bedriftstype

Antal bedrifter

der mangler

harmoniareal

1.192

855

426

296

2.769

Harmoniareal

der mangler

(ha)

-21.130

-22.299

-15.974

-3.545

-62.948

Harmoniareal

der mangler

(ha)

-8.559

-21.267

-9.050

-2.740

-41.616

Harmoni-

areal der

mangler

(ha)

-59

-18.691

-5.780

-1.727

-26.257

Harmoniareal

der mangler

(ha)

-21

-5.408

-5.124

-1.520

-12.073

870

366

2,4 – 9,0

Planteavl

Kvægdrift

Undtagelses

Svinebedrifter

Blandet

I alt

Antal bedrifter

2.769

2.031

1.202

Antal bedrifter

1.666

1.227

843

(>10 ha)

Omkostning

5,9 – 21,0

2,8 – 9,4

(mio. kr)

Omkostning (kr.

94-334

pr. ha)

142-505

108 - 361

Omkostning pr. 2.135 – 7.584

2.911 – 10.339 2.363 – 7.887

bedrift

Note: Handelsgødning reduceres på kvægbedrifter til 8 kg P pr. ha majs i niveau 2.

Uden ændring antages gns. omk. på 200 til 750 kr. pr. ha

200 - 750

2.775 – 10.408

Scenarie 6 er analyseret i tabel 16. I forhold til scenarie 5 så tilgodeser den behov for øget tildeling på undta-

gelsesbedrifter. Således bærer de en meget mindre del af de samlede omkostninger, men det skal ses i lyset

af skift i foder som kan betyde at der for undtagelsesbrug generelt er en undervurdering af de sandsynlige

omkostninger.

Tabel 16. Yderligere manglende harmoniareal baseret på krav på 29 kg P pr. ha i 2025, undtagen for und-

tagelsesbrug hvor loftet er 33 kg P pr. ha (scenarie 6)

Niveau

Bedriftstype

Antal bedrifter

der mangler

harmoniareal

2.229

667

713

568

415

4.592

Harmoniareal

der mangler

(ha)

-34.077

-4.463

-5.616

-22.858

-5.109

-72.123

Harmoniareal

der mangler

(ha)

-13.828

-4.463

-5.279

-13.501

-3.996

-41.068

Harmoniareal

der mangler

(ha)

-137

-2.408

-4.552

-8.721

-2.495

-18.313

Harmoniareal

der mangler

(ha)

-31

-34

-718

-7.665

-2.174

-10.622

Planteavl

Kvægdrift

Undtagelses

Svinebedrifter

Blandet

I alt

Antal bedrifter

4.592

3.233

1.833

Antal bedrifter

1.636

1.035

509

(>10 ha)

Omkostning

6,9 – 25,2

2,4 – 8,2

(mio. kr)

Omkostning (kr.

96 - 350

pr. ha)

168-615

129 - 448

Omkostning pr. 1.504 – 5.502

2.136 – 7.814 1.285 – 4.472

bedrift

Note: Handelsgødning reduceres på kvægbedrifter til 8 kg P pr. ha majs i niveau 2.

Uden ændring antages gns. omk. på 200 til 750 kr. pr. ha

701

279

2,1 – 8,0

200 - 750

3.030 – 11-364

Dette er også vist i figur 9, hvor det fremgår at de højeste omkostninger i scenarie 5 er på kvægbedrifter i

Vestjylland, mens omkostningerne i scenarie 6 er mere ligeligt fordelt geografisk. Som det også fremgår af

figur 10 og 11 så skubbes omkostningerne fra undtagelsesbrug i scenarie 5 til svinebedrifterne i scenarie 6.

Det fremgår også af tabel 17 at de samlede omkostninger ved scenarie 6 er højere ved niveau 1, men lavere

ved niveau 3 og 4. En samlet fremstilling af de samlede omkostninger ved de forskellige scenarier og niveauer

fremgår af figur 12.

Figur 9. Øget arealbehov som andel af harmoniareal ved scenarie 5 og 6 (se også bilag 3).

Tabel 17. De manglende harmoniareal ved forskellige niveauer for tilpasning og ved forskellige fosforlofter.

(ha)

Bedriftstype

Niveau 1

Niveau 2

Niveau 3

Niveau 4

(grænse)

Scenarie 1 (34/30)

-4.998

-3.272

-1.974

-933

Scenarie 2 (33/30)

-14.599

-9.832

-6.428

-2.385

Scenarie 3 (32/30)

-27.257

-18.285

-12.031

-4.458

Scenarie 4 (31/30)

-43.348

-28.702

-18.613

-7.559

Scenarie 5 (30/30)

-62.948

-41.616

-26.257

-12.073

Scenarie 6 (29/33)

-72.123

-41.068

-18.313

-10.622

Note: I scenarie 6 er opdelingen ikke på alm. og skærpet krav, men på undtagelsesbrug og ikke undtagelses-

brug.

Tabel 18. De samlede omkostninger ved forskellige niveauer for tilpasning og ved forskellige fosforlofter

(nye arealer koster 200 kr. pr. ha) (mio. kr.)

Bedriftstype

(grænse)

Scenarie 1 (34/30)

Scenarie 2 (33/30)

Scenarie 3 (32/30)

Scenarie 4 (31/30)

Scenarie 5 (30)

Scenarie 6 (29/33)

Niveau 1

477.342

1.278.914

2.369.617

3.861.401

5.911.909

6.905.990

Niveau 2

477.342

1.278.914

2.369.617

3.861.401

5.911.909

6.905.990

Niveau 3

217.762

598.214

1.118.819

1.843.478

2.840.092

2.355.110

Niveau 4

186.517

476.909

891.622

1.511.886

2.414.564

2.124.360

Tabel 19. De samlede omkostninger ved forskellige niveauer for tilpasning og ved forskellige fosforlofter

(nye arealer koster 750 kr. pr. ha) (mio. kr.)

Bedriftstype

(grænse)

Scenarie 1 (34/30)

Scenarie 2 (33/30)

Scenarie 3 (32/30)

Scenarie 4 (31/30)

Scenarie 5 (30)

Scenarie 6 (29/33)

Niveau 1

1.704.110

4.462.339

8.261.271

13.568.377

20.999.456

25.262.901

Niveau 2

1.704.110

4.462.339

8.261.271

13.568.377

20.999.456

25.262.901

Niveau 3

730.683

1.909.714

3.570.779

6.001.165

9.480.142

8.197.099

Niveau 4

699.438

1.788.409

3.343.582

5.669.573

9.054.614

7.966.348

Figur 10. De samlede omkostninger ved 30/30 kg P/ha fosforloft for forskellige bedriftstyper (scenarie 5)

(475 Kr. pr. ha)

7.000.000

6.000.000

5.000.000

4.000.000

3.000.000

2.000.000

1.000.000

Figur 11. De samlede omkostninger ved fosforloft på 29 kr. P pr ha undtagen for undtagelsesbrug der har

et loft på 33 kg P pr. ha (scenarie 6) (475 kr. pr. ha)

18.000

16.000

14.000

Samlede omkostninger (1000 kr)

12.000

10.000

Niveau 1

Niveau 2

Niveau 3

8.000

6.000

4.000

2.000

34/30

33/30

32/30

31/30

Fosforgrænser (kg P pr. ha)

30/30

29/33

Niveau 4

Figur 12. De samlede omkostninger ved forskellige niveauer for analyserede fosforlofter baseret på en

omkostning på et gennemsnit på 475 kr. pr. ha for nye arealer.

Note: Fosforgrænser er for generelt krav og skærpede krav undtagen ved 29/33 kg P/ha som er fosforloft for hen-

holdsvis alle bedrifter undtagen undtagelsesbrug og så undtagelsesbrug.

6. Konklusion

Fosforlofter blev introduceret i forlængelse af de ændringer i husdyrreguleringen der blev gennemført i 2017

og omfattede fosforlofter frem mod 2022, hvorefter der skulle foretages en vurdering af de fremtidige lofter.

Formålet med dette notat har været at foretage en økonomisk vurdering af udvalgte scenarier for de mulige

fosforlofter frem mod 2025.

Analysen viser indledningsvist, at der har været en stigning i forbruget af fosfor i handelsgødning siden 2015,

men også at der har været et fald i fosfor i husdyrgødningen som gør, at den samlede tilførsel af fosfor udfra

gødningsregnskaberne er 4% lavere i 2020 end i 2018. Endvidere vurderes det, at omfang af arealer med højt

fosforoverskud er blevet reduceret.

I forhold til det fremtidig omfang af fosfor i husdyrgødning så vil indholdet af fosfor i husdyrgødning fra kvæg-

bedrifter stige grundet skift til non-GM afgrøder (fra GM-soya til fx raps eller solsikker) da Non-GM soya er

dyrere end GM soya. Fosfor i husdyrgødningen forventes at falde fra bedrifter med slagtesvin og smågrise,

mens det er uændret for bedrifter med søer. Der forventes, at fosfor i fraførsel fra marken vil stige svagt,

men de seneste års skift mod flere vårafgrøder har reduceret denne tendens.

Fosforbalancer (2013-2020) viser, at der fraføres mere end der tilføres på Sjælland, mens der specielt i

Vestjylland tilføres mere end der fraføres. Det er således også i Vestjylland at fosfortallet er højest og at

potentialet for tab er højest. Det kan fortsat undre, at der er noget højere P-overskud i erhvervsbalancen end

ved markbalancen, da overskud ved de to beregninger burde være på samme niveau. Da tab af fosfor i pro-

duktionen nok er reduceret (spild) er det sandsynligt at det måske skyldes både en overvurdering fosfor im-

porteret og måske også i markudbyttet. Der sker måske en undervurdering af fosforindholdet i gylle som

bedrifterne modtager fra biogasanlæg, idet den importerede mængde fosfor fra biogasanlæg burde være

højere end det som tilføres biogasanlæg da biogasanlæg modtager en række andre input (bl.a. industriaffald).

Opgørelsen baseret på gødningsregnskaber fra 2020 viser, at der tildeles i gennemsnit 7 kg P pr. ha fra han-

delsgødning og 17 kg P pr. ha fra husdyrgødning og slam. Fordelt på typer kommer 62% far husdyrgødning,

27% fra handelsgødning og 5% fra slam. Der er beregnet et P-overskud på 1,8 kg P pr. ha. Fosforoverskuddet

er som anført størst i Vestjylland. Analysen viser også, at muligheden for at øge fosforloftet grundet lavere

P-tal bruges lidt mere over tid og at justeringen i 2020 udgør 0,25 kg P pr. ha, som dog er noget lavere end

det forventede niveau på 0,5 kg P pr. ha. Der er ca. 11-13.000 bedrifter der bruger type 1 korrektion og 500-

800 bedrifter der bruger type 2 korrektion fordi deres produktion adskiller sig fra normantagelserne. Forbru-

get af P i handelsgødning til majs (start P) er opgjort til ca. 1.600 tons P baseret på 8 kg. P pr. ha majs i

gennemsnit.

I udgangspunktet er det ledige harmoniareal opgjort til 586.000 ha ud af det samlede harmoniareal på 2,4

mio. ha (25%). I udgangspunktet er der bedrifter der mangler harmoniareal, men det antages at det skyldes

indrapporteringen, således at der i analyser bruges dette som udgangspunkt.

Fødevareministeriet har opstillet en række scenarier som herefter analyseres. Der er i scenarierne antaget,

at det generelle fosforloft reduceres fra 35 ned mod 30 kg P pr. ha, men krav for skærpede arealer fastholdes

på 30 kg P pr. ha. I det sidste scenarie 6 reduceres grænserne generelt til 29 kg P pr. ha, mens fosforloftet for

undtagelsesbrug udgør 33 kg P pr. ha. Dette scenarie skal ses i lyset af at fosforudskillelsen fra køer forventes

at stige i de kommende år. Samlet opnås med scenarie 1-4 et niveau for det nationale fosforloft på 31-32 kg

P pr. ha, mens der med scenarie 5 og 6 opnås et niveau på 30-31 kr. P pr. ha svarende til de niveauer der

indgik i den politiske aftale fra 2017.

Der er for hvert scenarie beregnet tilpasningsomkostninger baseret for skellige antagelser om tilpasninger.

Der indgår mulighed for at reducere forbrug af handelsgødning og ingen import af husdyrgødning. I analy-

serne indgår en omkostning ved ikke at tildele start P til majs på 30 kr. pr. ha harmoniareal og omkostningerne

ved at skaffe yderligere harmoniarealer er sat til 200-750 kr. pr. ha som i tidligere analyser, men omkostnin-

gen er ikke differentieret efter husdyrintensitet. I lavere import af husdyrgødning indgår øget omfordeling

via biogasanlæg, der i dag modtager ca. 15-16% af alt husdyrgødning opgjort efter fosfor. I det følgende

indgår både omkostninger ved alternativt at skaffe harmoniareal (da import reduceres) og en opgørelse hvor

der fokuseres på de meromkostninger snævret der er forbundet med omfordeling af egen husdyrgødning.

For scenarie 1, der betyder en reduktion af fosforloftet fra 35 til 34 kg P pr. ha, er omkostningerne opgjort til

0,5- 1,7 mio. kr. årligt med nuværende omfang af import og 0,2-0,7 mio. kr. uden import af husdyrgødning.

Stramningen rammer 200-900 bedrifter.

For scenarie 3 der betyder en reduktion af fosforloftet fra 35 til 32 kg P pr. ha er omkostningerne opgjort til

2,4 – 8,3 mio. kr. årligt med nuværende omfang af import og 0,9- 3,3 mio. kr. uden import af husdyrgødning.

Stramningen rammer 450-1.900 bedrifter.

For scenarie 5, der betyder en reduktion af fosforloftet fra 35 til 30 kg P pr. ha er omkostningerne opgjort til

5,9 – 21,0 mio. kr. årligt med nuværende omfang af import og 2,4-9,0 mio. kr. uden import af husdyrgødning.

Stramningen rammer 870 – 2.800 bedrifter.

For scenarie 6, der betyder en reduktion af fosforloftet fra 35 til 29 kg P pr. ha, undtagen for undtagelsesbrug

hvor grænsen er 33 kg P pr. ha er omkostningerne opgjort til 6,9 – 25,2 mio. kr. årligt med nuværende omfang

af import og 2,1 – 8,0 mio. kr. uden import af husdyrgødning. Stramningen rammer 700-4.600 bedrifter.

Der indgår i analysen ikke omkostninger forbundet med at reducere husdyrproduktionen og det må antages,

at der kan være områder hvor udtagning af arealer i forbindelse med EU’s landbrugspolitik vil gøre det svæ-

rere at finde de fornødne harmoniarealer.

Med scenarie 6 fremgår det at omkostningerne er lidt lavere end for scenarie 5 for niveau 3 og 4 og det er i

højere grad svinebedrifter der påvirkes af disse krav, mens undtagelsesbrugene som rammes i scenarie 5 i

højere grad går fri. Dog vil den faktiske påvirkning grundet ændret i udskillelse over tid være en anden, idet

en fremtidig grænse på 33 kg P pr. ha for køer vil svare til en grænsen på 30 kg P pr. ha i dag for kvægbedrifter

grundet ændret fodring (+10% kg pr. pr. ko). For svinebedrifter vil en fremtidig grænse på 28-29 kg P pr. ha

svare til 30 kg P pr. ha i dag grundet mulighed for fodringstiltag (-6%). Derfor vil den faktiske omkostning ved

scenarie 6 være højere for undtagelsesbrug og lavere for svinebedrifter end angivet her. Der er som anført

ikke arbejdet med regionale forskelle i fosforloft selvom der er betydelige forskelle i fosforoverskud mellem

øst og vest.

Analyserne i scenarie 5 og 6 viser, at der i scenarie 5 vil være mangel på harmoniarealer i de kvægintensive

egne i Vestjylland, mens at udfordringerne i scenarie 6 er mere ligeligt fordelt over landet. Overordnet set

vil et skærpet fosforloft bidrage til at sænke den overordnede belastning med fosfor. Dertil kommer så

mere lokale tiltag der kan reducere fosfortab hvor risikoen for fosfortab er højest.

Referencer

Andersen, H. E. & Heckrath, G. (redaktører). (2020a). Fosforkortlægning af dyrkningsjord og vandområder i

Danmark. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 340 s. - Videnskabelig rapport nr.

397

http://dce2.au.dk/pub/SR397.pdf

Andersen, H.E., Rubæk, G.H., Hasler, B. & Jacobsen, B.H. (redaktører). (2020b). Virkemidler til reduktion af

fosforbelastningen af vandmiljøet. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 284 s. -

Videnskabelig rapport nr. 379

http://dce2.au.dk/pub/SR379.pdf

Andersen, H.E. og Rolighed, J., (2016). Ændret husdyrregulering: Effekter af loft for tilførsel af fosfor med

husdyrgødning. Notat fra Aarhus Universitet: DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, 46 s

https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Notater_2016/notat_reviderede_fosforlofter_final.pdf

Andersen, H.E., Baatrup-Pedersen, A., Blicher-Mathiesen, G., Christensen, J.P., Heckrath, G., Nordemann

Jensen, P. (red.), Vinther, F.P., Rolighed, J., Rubæk, G. & Søndergaard, M. (2016). Redegørelse for udvikling i

landbrugets fosforbrug, tab og påvirkning af Vandmiljøet. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for

Miljø og Energi, 86 s. - Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 77

http://dce2.au.dk/pub/TR77.pdf

Andersen, J.B. (2020). Skal vintersæden have gødning i efteråret. Indlæg fra Yara.

https://www.yara.dk/godning/artikler/skal-vintersaden-have-godning-i-efteraret/

Andersen, M.S. og Thomsen, M. (2020). Forebyggelse af fosfortab i fremtidens landbrug – elementer til en

præventiv miljøpolitik. Notat. Århus Universitet.

http://fremtidenslandbrug.dk/wp-content/uploads/2021/02/Forebyggelse-af-fosfortab-i-fremtidens-land-

brug.pdf

Birkmose, T., Hørfarter, R. (2017). Konsekvens af ny fosforregulering på harmonikrav på landsplan.

www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/Goedskning/Goedningsplanlaegning-og-regler/Sider/tsb20171221_Kon-

sekvens_paa_landsplan.aspx

Birkmose,, T.; Stougaard, K. ; Holst, T.; Jensen, H.B. og Nielsen, B.S. (2019). Fosforregulering – er biogas en

løsning eller en udfordring? Rapport. Juni 2019. SEGES og Landbrugs og Fødevare.

https://www.landbrugs-

info.dk/-/media/landbrugsinfo/public/7/3/0/energi_kan_biogasanleg_vere_en_del_af_losnin-

gen_til_ny_fosforregulering_b1.pdf

Brodam, C. (2020). Placering af gylle under majsrækken er en lovende gødningsstrategi. Nyhed.

https://agro.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/placering-af-gylle-under-majsraekken-er-en-lovende-goed-

ningsstrategi

Børsting, C. F. og Hellwing, A. L. F. (eds.): Normtal for husdyrgødning –2021, 40 sider.

https://anis.au.dk/fi-

leadmin/DJF/Anis/dokumenter_anis/normtal/normtal_2021/normtal_fra_anne_louise/Nor-

mer_ANIS_hjemmeside_excel_version_171221.pdf

Conterra (2022a). Analyser af anvendelsen af fosfor baseret på gødningsregnskaberne 2018-2020. Regne-

ark. Ikke publiceret.

Conterra (2022b). Note om opgørelse af foder i afgrøder. Ikke publiceret.

Energistyrelsen (2018). Perspektiver for produktion og anvendelse af biogas i Danmark.

https://ens.dk/si-

tes/ens.dk/files/Bioenergi/perspektiver_for_produktion_og_anvendelse_af_biogas_i_danmark_novem-

ber_2018.pdf

Folketingstidende (2017). Lov om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om miljøbe-

skyttelse, lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love. LOV nr.

204 af 28/02/2017

Fødevareministeriet (2021). Erhvervsøkonomiske konsekvenser af forskellige scenarier. Notat. 22. novem-

ber 2021.

Hjorth-Gregersen, K. (2005). Udvikling og effektivisering af biogasproduktionen i Danmark. Energistyrelsen.

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Bioenergi/oekonomirapport_udvikling_og_effektivisering_final.pdf

Jacobsen, B. H. (2016). Driftsøkonomiske konsekvenser ved model for fosforregulering som led i en ny hus-

dyrregulering. Notat. 2016 nr. 19. af 22. september 2016, IFRO, KU.

http://curis.ku.dk/ws/fi-

les/167512637/IFRO_Udredning_2016_19.pdf

Jacobsen, B. H., (2017a). Opgørelse af erhvervsomkostninger ved justeringer og endelige fosforlofter som

angivet i den nye husdyrlov fra 2017, 9 s., mar. 31, 2017. IFRO Udredning Nr. 2017/09

https://static-curis.ku.dk/portal/files/179433632/IFRO_Udredning_2017_09.pdf

Jacobsen, B. H., (2017b). Analyse af omkostningseffektiviteten ved anvendelse af miljøteknologi til recirku-

lation af fosfor fra husdyrgødning på baggrund af erfaringer fra Nederlandene, 37 s., IFRO Udredning Nr.

2017/29

Jacobsen, B.H. (2021). Kommentar til note om forebyggelse af fosfortab i fremtidens landbrug - elementer

til en præventiv miljøpolitik. RGO workshop. Ikke Publiceret.

Jacobsen, B.H. (2022). Økonomiske konsekvensberegninger af scenarier for vandområdeplanerne 2021-

2027 med brug af SMART modellen. IFRO Udredning 2022 (under publicering)

Jensen, J.L. og Thomsen, I.K. (2021). Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1999/00 -

2019/20. 20 sider. Rådgivningsnotat fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universi-

tet, leveret: 25.06.2021

https://pure.au.dk/portal/files/218912652/N_ringsstofbalancer_2019_20_2606_20221.pdf

Knudsen, L.; Birkmose, T.; Rolighed, J.; Andersen, H.E: og Jacobsen, B. H (2015). Analyse af bedriftsøkonomi-

ske konsekvenser og ændret fosforoverskud på typebedrifter ved scenarier for en ændret fosforregulering.

https://mst.dk/media/143540/seges-analyse-af-bedriftsoekonomiske-konsekvenser.pdf

Landbrugsstyrelsen (2021a). Rapport solgt gødning Planperioderne 2018/19 og 2019/20. Landbrugsstyrel-

sen. Oktober 2021

https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Virksomheder/Handelsgoedning/Stati-

stik_salg_af_handelsgoedning/Rapport_over_solgt_goedning_for_18-19_og_19-20_01.pdf

Landbrugsstyrelsen (2021b). Vejledning om gødsknings- og harmoniregler.

https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Goedningsregnskab/Vejled-

ning_om_goedskning_og_harmoniregler_2021_2022.pdf

Larsen, S.U. og Frandsen, T.Q. (2019). Afgasset gylle som startgødning for majs.

https://foodbiocluster.dk/viden/afgasset-gylle-som-startgoedning-for-majs?Ac-

tion=1&M=NewsV2&PID=63850

Lemvig, H. (2020). Forsøg med startgødning til majs viser pæne merudbytter

https://effektivtlandbrug.landbrugnet.dk/artikler/tema/vraaafgroeder-og-majsdyrkning/forsoeg-med-start-

goedning-til-majs-viser-paene-merudbytter.aspx

Miljøministeriet (2021).

Forslag til vandområdeplanerne 2021-2027.

Miljøministeriet, Departementet.

https://mim.dk/media/226716/vandomraadeplanerne-2021-2027.pdf

Miljøstyrelsen (2009). Notat vedr. fosforoverskud.

https://mst.dk/media/170922/fosfornotat_vedroe-

rede_fosforoverskud.pdf

Miljøstyrelsen (1999). Demonstrationsejendomme for bedre udnyttelse af husdyrgødning. Miljøprojekt nr.

468.

https://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/1999/87-7909-217-9/html/kap06.htm

Mikkelsen, M.H. & Albrektsen, R. 2019. Anvendelse af biomasse i biogasanlæg – med fokus på energiafgrø-

der. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 43 s. - Videnskabelig rapport nr. 349.

http://dce2.au.dk/pub/SR349.pdf

Mikkelsen, M. (2022). Nyt om dyrkning af majs.

https://www.landbrugsinfo.dk/-/media/landbrugsinfo/pub-

lic/0/1/c/19_01_22_09_nyt_om_dyrkning_af_majs_mam.pdf

Paulsen, L. (2019). Erfaringer med indførsel af den generelle fosforregulering. Indlæg ved plantekongressen.

https://www.landbrugsinfo.dk/-/media/landbrugsinfo/public/f/9/6/plplk195901larspaulsenpptx.pdf

Poulsen, H.D.; Møller, H.B.; Klinglmair, M. og Thomsen, M. (2019). Fosfor i dansk landrug – ressource og

miljøudfordring.

https://dce2.au.dk/pub/Fosfor_folder.pdf

RGO (2021). Fosfor I et bæredygtihgt landbrug. Debathæfte. Rådet for Grøn Omstilling.

Rosemarin, A.; Ekane, N.; Andersson, K. (2021) Phosphorus Flows, Surpluses, and N/P Agronomic Balancing

When Using Manure from Pig and Poultry Farms. Agronomy

2021,

11, 2228.

https://doi.org/10.3390/agro-

nomy11112228

SEGES (2020). Økonomi ved placering af gylle i majs.

https://www.landbrugsinfo.dk/basis/8/9/c/godskning_faar_afgroederne_for_lidt_kobber_naar_fodernor-

mer_til_smaagrise

Sylvest, L. (2021). Placeret gylle gav pote – især i år. Landbrugsavisen. 21.12.21.

https://landbrugsavisen.dk/kv%C3%A6g/placeret-gylle-i-majs-gav-pote-is%C3%A6r-i-%C3%A5r

Sørensen, P,

Poulsen, HD,

Rubæk, GH,

Vinther, FP,

Pedersen, BF

& Kristensen, IS (2019).

Anvendelse af gød-

ning i dansk landbrug i relation til indførsel af fosforlofter',

Nr. 2019-760-001059, 57 s.,

Bilag 1.

Tabel 1.1. Nøgletal fra erhvervsbalance for fosfor i landbruget (tons P)

2018/19

Tilført

Handelsgødning

Organisk affald

(ikke husdyrgødning)

Nedbør

Importeret foder

I alt

12.000

5.500

300

39.800

57.600

2019/20

13.500

5.500

300

37.600

56.900

Gennemsnit

12.750

5.500

300

38.700

57.250

Fraført

Vegetabilske produkter

8.800

15.800

12.300

Animalske produkter

24.500

I alt

33.300

40.300

36.800

Overskud i alt

24.300

20.450

16.600

Overskud pr. ha harmoniareal

10,0

6,9

8,5

Overskud pr. ha landbrugsareal

9,2

6,4

7,7

Note: Tilført omfatter her alle elementer og ikke kun handelsgødning og foder som i DCA rapport. Overskud

er den samme som i DCA rapport. Opgørelse er påvirket af lav høst i 2018.

Kilde : Jensen og Thomsen (2021)

Bilag 2

Omfang af husdyrgødning til biogasanlæg

Tabel 2.1 Omfang af eksport og import af husdyrgødning incl. eksport til biogasanlæg (tons P)

Eksport til

biogas

andre bedrifter

Planteavl

1.175

Kvægdrift

1.641

3.013

Undtagelsesbrug

1.518

2.729

Svinebrug

2.051

9.840

Blandet

719

3.065

I alt

5.934

19.823

Andel af import

23,2%

77,3%

Kilde: Conterra og egne beregninger

Eksport i

alt

1.179

4.654

4.247

11.891

3.784

25.756

100,5%

Import i alt

14.530

4.404

2.370

3.278

1.049

25.631

100,0%

Netto eksport

-13.351

251

1.877

8.612

2.736

125

Figur. 2.1. Fordeling af input til biogasanlæg (tons).

Kilde: Mikkelsen og Albrectsen (2019)

Tabel 2.2. Fosfortilførsel til danske biogasanlæg opdelt på type af biomasse

Kilde: Birkmose et al. (2019)

Figur 2.3. Mængde fosfor i husdyrgødning leveret til biogasanlæg (kg P/ha og kg P totalt.)

Kilde : Conterra

Figur 2.4. Fosfor i husdyrgødning (kg P) og biogasanlæg.

Kilde: Birkmose et al., (2019)

Figur 2.5. Fordelt husdyrgødning kg P på grid 500*500 meter

Kilde: Birkmose et al., (2019)

Tabel. 2.3. Gødningstype fordelt på gødningstype og bedriftstype (kg P).

Kg P kvæg

Planteavl

Kvægdrift

Undtagelsesbrug

Svinebrug

Blandet

I alt

Andel

Kilde : Conterra

332.279

10.021.528

7.187.440

47.544

305.026

17.893.817

44%

Kg P Svin

8.319

68.588

29.565

18.289.011

241.865

18.637.349

45%

Kg P Fjer +

pelsdyr

17.274

37.644

2.327

68.783

4.424.702

4.550.729

11%

I alt

357.872

10.127.759

7.219.332

18.405.338

4.971.593

41.081.895

100%

Andel

25%

18%

45%

12%

100%

Bilag 3.

Figur 3.1. Opgjort Harmoniareal i forhold til kommuneareal og andel økologisk areal opgjort på kommu-

neniveau

Figur 3.2. Relativ mangel på harmoniareal opgjort i scenarie 5+6 ved niveau 4 (ingen import af husdyr-

gødning)

Bilag 4

Tabel 4.1. Opgørelse af harmoniareal og ledigt areal samt fosforoverskud i 2020 fordelt på kom-

muner.

Kommune

København

Frederiksberg

Ballerup

Brøndby

Dragør

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Herlev

Albertslund

Hvidovre

Høje-Taastrup

Lyngby-Tårbæk

Rødovre

Ishøj

Tårnby

Vallensbæk

Furesø

Allerød

Fredensborg

Helsingør

Hillerød

Hørsholm

Rudersdal

Egedal

Frederikssund

Greve

Køge

Frederiksværk-

Hundested

Roskilde

Solrød

Gribskov

Odsherred

Holbæk

Faxe

Kalundborg

Ringsted

Slagelse

Nr.

101

147

151

153

155

157

159

161

163

165

167

169

173

175

183

185

187

190

201

210

217

219

223

230

240

250

253

259

260

265

269

270

306

316

320

326

329

330

Harmoniareal (ha)

5.094

884

941

336

983

2.361

324

899

901

621

2.149

2.831

3.097

6.958

264

583

4.935

11.782

1.556

10.380

3.807

10.400

1.676

9.533

14.852

32.274

23.037

32.183

20.213

37.485

Ledigt areal i ud-

gangspunktet (ha)

1.171

369

169

532

1.431

214

225

345

305

898

1.303

1.522

3.079

147

451

2.274

4.648

556

4.528

1.194

3.816

772

3.701

6.456

11.751

5.780

10.092

6.418

13.886

Fosforoverskud

(kg P/ha)

-8,6

-4,3

-2,7

-6,8

-8,1

4,8

-3,0

-7,3

-2,3

-5,9

-4,0

-2,0

-2,8

1,0

-2,1

Stevns

Sorø

Lejre

Lolland

Næstved

Guldborgsund

Vordingborg

Bornholms Re-

gion

Middelfart

Assens

Faaborg-Midtfyn

Kerteminde

Nyborg

Odense

Svendborg

Nordfyns

Langeland

Ærø

Haderslev

Billund

Sønderborg

Tønder

Esbjerg

Fanø

Varde

Vejen

Aabenraa

Fredericia

Horsens

Kolding

Vejle

Herning

Holstebro

Lemvig

Struer

Syddjurs

Norddjurs

Favrskov

Odder

Randers

Silkeborg

Samsø

Skanderborg

Århus

336

340

350

360

370

376

390

400

410

420

430

440

450

461

479

480

482

492

510

530

540

550

561

563

573

575

580

607

615

621

630

657

661

665

671

706

707

710

727

730

740

741

746

751

16.276

14.153

12.732

65.089

40.272

60.892

36.625

32.024

17.291

30.500

34.414

15.191

16.634

12.349

23.248

29.569

17.376

5.647

51.057

25.258

32.961

79.985

48.565

253

67.255

52.611

67.432

5.256

27.962

33.843

51.869

72.543

42.097

29.862

16.486

28.985

40.581

32.467

15.037

46.698

34.422

6.808

21.735

24.188

5.427

4.457

4.296

16.108

13.904

16.353

12.964

10.289

4.395

8.837

12.136

3.786

5.995

3.568

7.915

8.347

5.379

1.906

10.656

5.778

7.301

15.242

7.246

11.255

11.797

13.147

1.406

6.564

8.565

12.947

12.743

7.341

4.520

2.776

9.544

10.248

12.278

3.401

12.710

9.142

2.307

6.142

7.658

-2,3

-4,8

-3,7

-2,3

-1,7

-1,2

-2,4

0,7

-0,1

-3,3

2,2

-3,1

1,6

-2,2

-2,3

-3,9

-3,7

0,6

4,2

0,8

2,8

6,5

5,6

3,3

3,9

-2,8

1,7

-2,5

1,5

6,3

6,2

4,7

4,3

-1,9

3,5

-3,7

0,3

-1,4

0,2

0,8

0,2

1,4

Ikast-Brande

Ringkøbing-

Skjern

Hedensted

Morsø

Skive

Thisted

Viborg

Brønderslev-

Dronninglund

Frederikshavn

756

760

766

773

779

787

791

810

37.313

82.350

35.579

24.933

45.780

51.047

73.711

6.099

10.799

9.147

5.966

9.223

10.753

15.872

6,8

1,6

-0,3

4,3

3,0

3,9

42.134

6.654

8,3

813

23.783

5.250

0,2

Vesthimmerlands

820

47.958

6.258

5,7

Læsø

825

1.963

987

-0,7

Rebild

840

37.451

8.197

3,9

Mariagerfjord

846

40.255

9.273

3,7

Jammerbugt

849

46.495

9.014

3,6

Aalborg

851

59.749

16.053

2,8

Hjørring

860

53.431

8.659

5,0

I alt

2.384.052

1,7

585.274

Note: P-overskud omfatter tildelt handelsgødning og husdyrgødning samt slam minus udbytte set i forhold

til harmoniareal.

I denne tabel indgår primært overskud for kommuner ovenfor Storkøbenhavn, da der er for stor usikkerhed

ved opgørelserne fra Storkøbenhavn.

Bilag 5

Tabel 5.1. Yderligere manglende harmoniareal baseret på krav 31 kg P pr. ha i 2023 fra tabel 9 (scenarie 4)

Niveau

Bedriftstype

Antal bedrifter

der mangler

harmoniareal

916

819

358

261

2.354

Harmoniareal

der mangler

(ha)

-13.581

-16.158

-11.105

-2.503

-43.348

Harmoniareal

der mangler

(ha)

-5.316

-15.338

-6.140

-1.908

-28.702

Harmoniareal

der mangler

(ha)

-35

-13.444

-3.914

-1.220

-18.613

Harmoniareal

der mangler

(ha)

-15

-2.992

-3.474

-1.078

-7.559

Planteavl

Kvægdrift

Undtagelses

Svinebedrifter

Blandet

I alt

Antal bedrifter

2.354

1.734

1.081

648

Antal bedrifter

1.311

960

695

249

(>10 ha)

Omkostning

3,9 – 13,6

1,8 – 6,0

1,5 – 5,7

(mio. kr)

Omkostning (kr.

88 - 306

pr. ha)

130-454

93 - 297

200 - 750

Omkostning pr. 1.640 – 5.764

2.227 – 7.825 1.705 – 5.551 2.333 – 8.749

bedrift

Note: Handelsgødning reduceres i niveau 2 til 8 kg P pr. ha majs på kvægbedrifter. Der er anvendt to niveau

for omkostninger pr. ha øget harmoniareal nemlig 200 og 750 kr. pr. ha.

Tabel 5.2. Yderligere manglende harmoniareal baseret på krav 33 kg P pr. ha i 2023 fra tabel 9 (scenarie 2)

Niveau

Bedriftstype

Antal bedrifter

der mangler

harmoniareal

400

713

191

178

1.482

Harmoniareal

der mangler

(ha)

-4.170

-5.616

-3.913

-901

-14.599

Harmoniareal

der mangler

(ha)

-1.665

-5.279

-2.209

-678

-9.832

Harmoniareal

der mangler

(ha)

-10

-4.552

-1.422

-444

-6.428

Harmoniareal

der mangler

(ha)

-7

-718

-1.252

-408

-2.385

Planteavl

Kvægdrift

Undtagelses

Svinebedrifter

Blandet

I alt

Antal bedrifter

1.482

1.160

823

304

Antal bedrifter

437

300

194

(>10 ha)

Omkostning

1,3 – 4,5

0,6 – 1,9

0,5 – 1,8

(mio. kr)

Omkostning (kr.

89 - 313

pr. ha)

135 - 473

99 - 322

200 - 750

Omkostning pr.

863 – 3.011

1.103 – 3.847

727 – 2.320

1.569 – 5.883

bedrift

Note: Handelsgødning reduceres i niveau 2 til 8 kg P pr. ha majs på kvægbedrifter. Der er anvendt to niveau

for omkostninger pr. ha øget harmoniareal nemlig 200 og 750 kr. pr. ha.