Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-898
Den 17. august 2022
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1129 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 23. juni 2022. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 1129 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren oversende en oversigt over de bemyndigelser, som er indeholdt i udkastet til CAP-lov-
forslaget, uddybe indholdet af hver bemyndigelse, og oplyse for hver enkelt bemyndigelse, om den er en
nøjagtig videreførelse af en gældende bemyndigelse, eller om den helt eller delvist er en nyskabelse?”
Svar
Udkast til lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. (CAP-loven) skal udgøre den frem-
tidige hovedlov og retlige ramme for udbetaling og administration af landbrugsstøtte. Udkastet samler
den nuværende regulering og bemyndigelser fra landbrugsstøtteloven, landdistriktsfondsloven og dele
af skovloven og tekstanmærkninger på finansloven.
Lovudkastet er udformet som en bemyndigelseslov med henblik på, at der kan fastsættes supplerende
regler for administrationen af den fælles landbrugspolitik. Med en bemyndigelseslov vil ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren kunne etablere og fastsætte regler om
konkrete støtteordninger, afhængig af udformningen af forordningsgrundlaget for den fælles landbrugs-
politik m.v. og også af de nationale politiske valg, der træffes i forbindelse med støtteordningerne. En
bemyndigelseslov giver endvidere mulighed for at have eksempelvis ét-årige støttebekendtgørelser og
for relativt hurtigt at kunne benytte muligheder, der måtte opstå.
Med en bemyndigelseslov tilgodeses samtidig muligheden for at tilpasse dansk ret til ændringer af den
fælles landbrugspolitik ved senere reformer inden for rammerne af Den Europæiske Unions nuværende
fælles landbrugspolitik. Det bemærkes, at forordningsgrundlaget forventeligt vil blive ændret i kom-
mende programperioder. Det er derfor vurderingen, at det er mest hensigtsmæssigt, at lovudkastet ud-
formes som en bemyndigelseslov, sådan at der vil kunne fastsættes supplerende regler til administration
af et ændret forordningsgrundlag i kommende programperioder, herunder også delegerede retsakter og
gennemførelsesretsakter.
Der gøres opmærksom på, at der er tale om udkast til en ny hovedlov, og at det derfor er hensigtsmæs-
sigt, at bemyndigelserne til at fastsætte regler og træffe beslutninger omfatter hele lovforslagets område
og ikke alene det, der er blevet reguleret i de tre gældende love.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
•
www.fvm.dk