Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2612431_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-7517
Den 22. august 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1122 (MOF alm. del) stillet 23. juni 2022 efter ønske fra
Jacob Jensen (V).
Spørgsmål nr. 1122
” I forlængelse af ministerens besvarelse af MOF alm. del – spm. 967 vil ministeren bekræfte følgende:
- At den omtalte miljøvurdering fastslår, at Jammerland Bugt bør anses som et ”internationalt
betydende havområde”?
- At miljøvurderingen angav, at sortænder og gråstrubede lappedykkere forekom i væsentligt større
antal end 1 pct. af de totale europæiske bestande?
- At de to opgjorte vinterforekomster af edderfugle i bugten viste, at omkring 20-25 pct. af den samlede
vesteuropæiske trækfuglebestand af edderfugle opholdt sig i og søgte føde i Jammerland Bugt?
- At de observerede koncentrationer af hundredetusindevis af EU-rødlistede edderfugle er nogle af de
største, der nogensinde er konstateret på nogen lokalitet i de danske farvande?”
Svar
Besvarelsen af spørgsmål 967 vedrører Teknisk Rapport nr. 202 ”Vurdering af IBA'er (Important Bird
Areas) i relation til fuglebeskyttelsesområder”, som DCE har udarbejdet til brug for en dialog med EU-
Kommissionen.
Jeg har forelagt spørgsmålet om miljøvurdering for Energistyrelsen, som oplyser at:
”Der foreligger en miljøkonsekvensrapport for projektet Jammerland Bugt Havmøllepark (dateret d.
12. november 2018), som er udarbejdet af bygherre for projektet. Rapporten fremstiller forskellige
miljødata, herunder data om fugle, som anvendes til en vurdering af projektets potentielle
miljøpåvirkning. Det lægges til grund, at det er denne miljøvurdering, som spørger henviser til.
Det kan oplyses, at der er ved at blive udarbejdet en ny miljøkonsekvensrapport for Jammerland Bugt
projektet. Energistyrelsen har
i den forbindelse stillet krav om, at bygherre skal indhente supplerende
data om fugle i Jammerland Bugt, idet en ekstern vurdering har vist, at dette var en svaghed i den
tidligere rapport fra 2018. Den nye miljøkonsekvensrapport forventes klar i efteråret 2022 og vil altså
bygge på et udvidet datasæt om fugle. Det bemærkes, at der vil blive gennemført en offentlig høring af
den nye miljøkonsekvensrapport for projektet, og at Energistyrelsen først herefter vil tage endelige
stilling til, om der kan gives etableringstilladelse til projektet.”
./.
Der henvises i øvrigt til Miljøministerens besvarelse af MOF alm. del spørgsmål nr. 1446.
./.
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk