MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1120: Spm. om, hvordan hele proceduren er, når myndighederne finder hundehvalpe fra udenlandske hvalpefabrikker, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

Den 31. august 2022

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1120 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og

Fødevareudvalg har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 23. juni 2022.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Pia Kjærsgaard (DF).

Spørgsmål nr. 1120 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

”Vil

ministeren oplyse, hvordan hele proceduren er, når myndighederne finder hundehvalpe fra

udenlandske hvalpefabrikker?”

Svar

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet er der indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har

oplyst følgende:

”Indledningsvist

skal det bemærkes, at der ikke findes en bestemt definition af begrebet hvalpefabrik.

Det kan endvidere være vanskeligt at identificere, om en hundehvalp er opdrættet på en såkaldt

hvalpefabrik, når myndighederne kontrollerer hvalpe.

I udgangspunktet er der ikke regler, som forbyder indførsel af hvalpe fra såkaldte hvalpefabrikker.

Reglerne for indførsel af hunde fra andre EU-lande og tredjelande beror på, at hunden på tidspunktet

for indførsel opfylder nogle fælles betingelser i relation til hundens sundhed, bl.a. krav vedrørende

rabies, certificering og transportegnethed. I den sammenhæng sondrer reglerne for indførsel ikke

mellem, om indførte hunde kommer fra en såkaldt hvalpefabrik, et internat eller andet opdræt.

Hunde, som indføres i overensstemmelse med gældende regler for indførsel, kan frit indføres til det

formål, som reglerne tillader. Hvis en indførsel af hund sker uden opfyldelse af én eller flere betingelser

for indførsel, er der tale om ulovlig import/indførsel.

Fødevarestyrelsen fører kontrol med indførsel af levende dyr, herunder hunde, fra EU-lande og

tredjelande. Der er 100 pct. veterinærkontrol ved indførsel af hunde fra tredjelande til Danmark. For så

vidt angår indførsel af hunde fra andre EU-lande udfører Fødevarestyrelsen stikprøvekontroller og

kontrol på baggrund af anmeldelser, hvor der er mistanke om overtrædelser af reglerne.

Hvis der i forbindelse med kontrollen konstateres hunde, der ikke opfylder indførselskravene, herunder

kravet

til

rabiesvaccination,

vil

hundene

som

udgangspunkt

blive

sendt

retur

til

afsendelseslandet/oprindelseslandet eller påbudt aflivet. Overtrædelser af lovgivningen,

herunder EU’s

indførselskrav samt andre regler i forbindelse med import, handel og opdræt af hunde, vil blive

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

•

Slotsholmsgade 12

•

1216 København K

Tlf. 38 10 60 00

• CVR

41956011

• EAN

5798000880016

•

[email protected]

•

www.fvm.dk

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1120: Spm. om, hvordan hele proceduren er, når myndighederne finder hundehvalpe fra udenlandske hvalpefabrikker, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

sanktioneret. Afhængigt af typen og grovheden af en overtrædelse anvender Fødevarestyrelsen i den

konkrete sag den sanktion, der vurderes proportional i forhold til overtrædelsen, herunder indskærpelse

om at efterleve regler, meddelelse af påbud eller forbud med henblik på at rette ind i forhold til reglerne

eller indgivelse af politianmeldelse.”

Der er endvidere indhentet bidrag fra Justitsministeriet for så vidt angår en beskrivelse af proceduren i

forbindelse med politisager.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der

har oplyst følgende:

”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra den Landsdækkende Enhed

for

Juridisk Dyrevelfærd og Tungvogn (LEJDT) ved Midt- og Vestsjællands Politi, som har indhentet bidrag

fra de tre specialiserede dyrevelfærdsenheder, der er forankret i Midt- og Vestsjællands Politi,

Sydøstjyllands Politi og Nordjyllands Politi.

LEJDT har indledningsvis bemærket, at der ikke foreligger en entydig definition af begrebet

hvalpefabrik, hvorfor politiets behandling af sager vedrørende udenlandske hunde, der ulovligt

importeres til Danmark, er lagt til grund for besvarelsen.

LEJDT har oplyst, at dyrevelfærdsenhederne arbejder proaktivt med at opspore, efterforske og

sagsbehandle komplekse sager vedrørende ulovlig import af hunde til Danmark.

Dyrevelfærdsenhedernes proaktive indsats sker bl.a. ved monitering af internettet i forbindelse med salg

af hvalpe samt ved stikprøvekontroller ved de danske grænser. Den proaktive indsats har resulteret i

flere sager om ulovlig import af udenlandske hunde.

Herudover

efterforsker

dyrevelfærdsenhederne

anmeldelser

ulovlig

import

hunde.

Anmeldelserne kommer sædvanligvis fra andre myndigheder, f.eks. Fødevarestyrelsen, eller fra

privatpersoner, der i forbindelse med køb af en hund får mistanke om, at hunden er importeret.

Hvis der foreligger mistanke om ulovlig import af en hund, vil politiet som udgangspunkt indlede en

egentlig efterforskning heraf, hvor der vil blive gjort brug af de for sagen relevante efterforskningsskridt.

Efterforskningen vil typisk indledes med, at en hunds oprindelsesland og alder søges fastlagt. Dette vil

oftest ske på baggrund af hundens papirer og/eller chipnummer.

LEJDT har afslutningsvis oplyst, at hvis politiet efter endt efterforskning vurderer, at der foreligger et

strafbart forhold, vil sagen blive overgivet til anklagemyndigheden med henblik på endelig vurdering og

eventuel

strafferetlig forfølgning af de relevante aktører.”

Justitsministeriet har desuden indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Der er ingen særlig procedure for behandling af sager vedrørende ulovlig import af hunde.

Det fremgår således af retsplejelovens § 742, at politiet iværksætter en efterforskning efter anmeldelse

eller på eget initiativ, når der er rimelig formodning om, at der er begået et strafbart forhold, som

forfølges af det offentlige.

Er der ikke grundlag for at indlede en efterforskning, afviser politiet anmeldelsen. Politiet kan også

standse en allerede iværksat efterforskning, hvor der ikke er rejst sigtelse, hvis der ikke er grundlag for

at fortsætte efterforskningen. Det står i retsplejelovens § 749.

Når politiet har efterforsket sagen, og efterforskningen er afsluttet, bliver sagen overført til

anklagemyndigheden, der beslutter, hvad der videre skal ske.

Anklagemyndigheden rejser tiltale, hvis det vurderes, at der er beviser nok til en domfældelse.

Anklagemyndigheden udarbejder et anklageskrift, der sammen med sagens akter bliver sendt til retten.

I forbindelse med udarbejdelsen af anklageskrift foretager anklagemyndigheden en vurdering af sagen,

herunder hvilken påstand der skal nedlægges (bøde eller frihedsstraf), og hvilke vidner der er relevante

for sagens oplysning i retten. Anklagemyndigheden udarbejder i forlængelse heraf en bevisfortegnelse,

der ligeledes sendes til retten. Når retten har modtaget anklageskriftet, bliver sagen berammet til

foretagelse.

Hvis anklagemyndigheden vurderer, at der ikke er de nødvendige beviser i sagen til domfældelse, kan

anklagemyndigheden slutte sagen, jf. retsplejelovens § 721.”

Rasmus Prehn

Paolo Drostby