Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 30. juni 2022
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1117 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 22. juni 2022. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Karina Adsbøl (UFG).
Spørgsmål nr. 1117 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren give et opdateret tal for, hvor mange dyr, der er blevet aflivet eller fjernet i forbindelse
med, at de har været udsat i rewilding i Molslaboratoriet? Såfremt der er blevet fjernet dyr fra
Molslaboratoriet, bedes ministeren oplyse, hvor er de så blevet sendt hen.”
Svar
./.
Der henvises til miljøministerens besvarelse af 24. maj 2022 af spørgsmål nr. 912 (Alm. del) fra
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, som indeholder en opgørelse over antallet af flytninger af
kreaturer fra Molslaboratoriet baseret på oplysninger fra det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR). Det
fremgår af opgørelsen, hvorvidt dyrene er flyttet til henholdsvis andre kvægbesætninger (levebrug), til
slagtning til konsum, eller er døde/aflivet (flyttet til forarbejdningsanlæg eller zoologisk anlæg til brug
som rovfoder).
Fødevarestyrelsen oplyser i øvrigt, at der pr. 24. juni 2022 fortsat ikke er registreret kreaturer, som er
aflivet eller flyttet i 2022.
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K