Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2614558_0001.png
NOTAT
Grundvandskortlægning
J.nr. 2022 - 46944
Ref. TLNIE
Den 14. juli 2022
Bilag 1. Notat om Jupiter-databasen
Beskrivelse af Jupiter-databasen
Jupiter-databasen er en national database, der indeholder geologiske data såvel som grundvands- og
drikkevandsdata. Databasen er fællesoffentlig og drives af GEUS, der også har udviklet den. I
databasen registreres bl.a. kemiske analyseresultater fra drikkevand og grundvand, oplysninger om
vandforsyninger (tilladt indvindingsmængde, oppumpet indvindingsmængde, tilknyttede boringer
mm.) samt boringsoplysninger (placering, anvendelse, geologisk lagfølge, pejlinger af vandstand mm.).
Der er pligt om indberetning af visse oplysninger til databasen.
Mange aktører bidrager til forvaltningen af grund- og drikkevand, som i høj grad sker på baggrund af
data fra Jupiter-databasen. Jupiter anvendes dagligt af hundredevis af brugere fra vandforsyninger,
myndigheder og private rådgivere. Ud over forvaltning af drikkevandsressourcen anvendes databasen
eksempelvis i forbindelse med planlægning af bygge- og anlægsprojekter og ved udarbejdelse af
modeller for klimatilpasning.
Jupiter-databasen blev etableret i sin nuværende form i 1998. I forbindelse med strukturreformen i
2007 blev databasen gjort fællesoffentlig og indgår i Danmarks Miljøportal. En delmængde af
databasen stilles til rådighed i et såkaldt PCJupiter-format via download samt lag af webservices, der
bruges til ind- og udlæsning af data. I praksis foretages ind- og udlæsning af data i mange tilfælde via
tredjeparts-fagsystemer.
Udfordringer med Jupiter-databasen
I 2018 lanceredes et initiativ med det formål at kortlægge problemerne, analysere omverdenens
forventninger til databasen samt at skitsere løsningsforslag for en evt. reformation af Jupiter-
databasen samt dens funktionalitet og afhængigheder. Arbejdet blev fulgt af en styregruppe bestående
af Miljøstyrelsen, GEUS, KL, Danske Regioner, Danmarks Miljøportal, Danske Vandværker og
DANVA.
Kortlægningen omfattede ikke kun selve databasen men også de tilknyttede dele, der er nødvendige for
anvendelse og drift af databasen, herunder bl.a. Jupiter-hjemmeside, webservices, brugerstyring,
tredjeparts-fagsystemer, dataansvarsaftaler, styringsorgan og følgegrupper samt love og
bekendtgørelser. I forbindelse med dele af kortlægningen blev der gennemført brugerundersøgelse og
interview med deltagelse af interessenter fordelt på rådgivere, geoteknikere, brøndborer, kommuner,
regioner, vandværker, skoler, laboratorier, firmaer og styrelser.
Kortlægningens resultater er opsamlet i rapporter og bidrager med et indblik i de behov og krav, som
interessenterne har til Jupiter-databasen. Følgende behov og krav kan særligt fremhæves:
Miljøstyrelsen • Niels Bohrs Vej 30 • 9220 Aalborg Øst
Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN 5798000872080 • [email protected] • www.mst.dk
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1104: Spm. om en beskrivelse af og status for Jupiter-databasen, til miljøministeren
-
Forbedret informationssøgning, herunder autoritative og entydige udtræk, hurtigere svar på
myndighedsspørgsmål via selvbetjening og lettere informationssøgning for fagpersoner.
o
Eksempler på udsøgninger kunne være:
Overskridelser af grænseværdier fordelt på stofgrupper, kommuner og år, boringer
ude af drift grundet forurening fordelt på år, eller boringsydelser i forhold til
tilladelser fordelt på kommune og år.
Bedre datakvalitet gennem bedre og mere automatiseret kvalitetskontrol for rådata,
implementering af kvalitetssikringskoncept og fuld historik på alle dataindberetninger, således
at mængden af fejlbehæftede data eller mangelfulde data der indberettes minimeres.
Agile og moderniserede løsninger så der hurtigere kan ske tilpasning af databasen ved
lovændringer samt give en billigere drift, vedligehold og udvikling.
Bedre muligheder for at dataejere kan administrere egne data og automatisknotifikation når
nogen retter i data, der påvirker deres ejerskab. Det kan fx være et forsyningsselskab, der
ændrer stamdata. Behovet for indberetningshistorik er adresseret, så dataejer kan se, hvem
der har rettet hvad og hvornår. Ligeledes er behovet for indlæsning af nye datatyper, som på
nuværende tidspunkt ikke er mulige at indlæse i Jupiter-databasen adresseret.
-
-
-
Jupiter-reformation
I ’Danmarks digitaliseringsstrategi – sammen om den digitale udvikling’ fra maj 2022, indgår initiativ
nr. 38 om ’Monitering af grundvand og sikring af rent drikkevand’. Initiativet, der løber over 4 år,
lægger op til reformation af Jupiter-databasen på baggrund af de identificerede behov og krav og vil
som udgangspunkt fordre:
-
Gennemgribende renovering af den eksisterende produktionsdatabase. Dette for bl.a. at kunne
registrere nye datatyper samt eliminere tvetydigheder i den eksisterende datamodel og øget
validering ved indberetning, som begge bidrager til en bedre datakvalitet.
Ny distributionsdatabase og ny brugergrænseflade målrettet forskellige brugertyper. Dette
skal give nemmere adgang til data, bedre mulighed for datatransformation og sammenstilling
af data til specialiserede udtræk.
Forbedring af dataindberetningsmuligheder og etablering af ensartede og harmoniserede
arbejdsprocesser ved indberetning.
Mini-fagsystem til indberetning og kvalitetssikring af data, som skal gøre det entydigt og
brugervenligt at registrere data korrekt.
Opdatering af dataansvarsaftaler.
-
-
-
-
Behov og krav er veldokumenteret i eksisterende kortlægning fra 2018, men vil blive opdateret og
undersøgt nærmere i forbindelse med den foreslåede Jupiter-reformation.
2