Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-7697
Den 28. august 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1103 (MOF alm. del) stillet 16. juni 2022 efter ønske fra
Mette Gjerskov (S).
Spørgsmål nr. 1103
”Vil ministeren oversende et notat, der indeholder et ”verdensmålsregnskab” for beslutningen om at
fodre køer med mere fedt? Hvilke positive og/eller negative konsekvenser har denne beslutning for
verdensmålene?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for mit ministerium, som svarer, at;
”Ministeriet vurderer, at det mulige initiativ om at fodre malkekvæg med mere fedt i særdeleshed har
betydning for Verdensmål nr. 13 om ”Klimaindsats”, og der er derfor fokus på dette mål i besvarelsen.
Af den indgåede
Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug
af 4. oktober 2021 fremgår det, at der så
vidt muligt skal findes en løsning, der stiller et generelt krav om metanreduktion fra husdyrenes
fordøjelse via foder, det såkaldte generelle reduktionskrav, men med metodefrihed for landmanden.
Der udestår fortsat et arbejde med at afklare, om det er muligt af hensyn til statsstøttereglerne at sætte
et generelt krav. Det generelle reduktionskrav forventes på sigt at kunne omfatte forskellige
virkemidler og typer af metanreducerende foder, herunder både øget fedttildeling, anvendelse af
anden metanreducerende foder som f.eks. metanreducerende fodertilsætningsstoffer, fodermidler eller
andre ændringer i fodertildeling eller -sammensætning. Såfremt det ikke lykkes at udvikle flere
virkemidler, vil fedtfodring formentligt være den eneste mulighed for at imødekomme
reduktionskravet målrettet husdyrenes fordøjelse.
Det er herved ikke givet, at øget fedtfodring bliver et direkte krav, eller om det kun er et blandt flere
virkemidler, som landbrugerne vil kunne tage i brug. Skulle det imidlertid blive det, er der i aftalen
alene krav om et minimum fedtindhold, men ikke om fedtkildens oprindelse. Nogle af de potentielle
fedtkilder, der kan medvirke til et øget fedtindhold i foderrationen til kvæg, er solsikkekage, sojakage,
rapskage, rapsfrø, rapsolie, sojaolie, palmeolie samt biprodukter fra palmeolieindustrien såsom PFAD
og mættet fedt. De mest oplagte fedtkilder for erhvervet vurderes at være rapskage, rapsfrø samt PFAD
og mættet fedt, da forbruget af disse allerede er relativt udbredt i foderrationer til kvæg. Solsikkekage
og sojakage findes i markedet, men i meget begrænsede mængder. Palmeolie, sojaolie og rapsolie
anvendes typisk ikke i foderrationer til kvæg, primært fordi det ikke er rentabelt.
Biprodukter fra palmeolieindustrien, såsom PFAD og mættet fedt, har et større globalt klimaaftryk end
danskproducerede rapsfrø, i særdeleshed hvis det ikke kan garanteres, at produktionen er sket uden at
forårsage afskovning. Fedtfodringsinitiativet kan, i tilfælde af at erhvervet har et ensidigt fokus på at
anvende PFAD og mættet fedt, ende med at være negativt for det globale klima på trods af, at det vil
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk