Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 24. juni 2022
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1100 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 15. juni 2022. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra hele udvalget.
Spørgsmål nr. 1100 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 14/6-22 fra Dyrenes Beskyttelse om rapport om lange
transporter af spædekalve, jf. MOF alm. del – bilag 583?”
Svar
Det fremgår af henvendelsen af 14. juni 2022 fra Dyrenes Beskyttelse til Folketingets Miljø- og Fødeva-
reudvalg, at Dyrenes Beskyttelse bl.a. opfordrer til, at der indføres et dansk forbud mod lange transpor-
ter af kalve, som stadig er afhængige af mælkefodring.
Det er positivt, at Dyrenes Beskyttelse sætter fokus på transport af kalve. Dyrevelfærd på bedrifterne og
under transport har høj prioritet for regeringen. Derfor har jeg sammen med mine ministerkolleger i
Vught-samarbejdet (Danmark, Tyskland, Sverige, Belgien og Nederlandene) for nyligt oversendt et po-
sitionspapir omhandlende dyrevelfærd under transport til EU-Kommissionen med henblik at fremhæve
forslag til ændringer af EU's transportforordning
1
. Heri fremhæves det bl.a., at transporttiden for ikke-
fravænnede dyr i EU bør begrænses.
./.
Jeg kan desuden henvise til min tidligere besvarelse af 10. december 2021 af spørgsmål nr. 157 (Alm.
del) til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby
1
Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K