MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om hvordan ministeren vil stille sig til et forslag om, at der foretages en tredjepartsvurdering af risikoen for spredning af fosfor, kvælstof og finere sedimenter i forbindelse med klapning i Køge Bugt af forurenet slam fra Lynetteholmen, til transportministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt

Transportministeren

Miljø- og Fødevareudvalget

Folketinget

11. november 2021

2021-3214

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon 41 71 27 00

Miljø- og Fødevareudvalget har i brev af 29. oktober 2021 stillet

mig følgende spørgsmål (MOF alm. del), som jeg hermed skal be-

svare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Zenia Stampe (RV).

Spørgsmål nr. 110:

Vil ministeren oplyse, hvordan ministeren vil stille sig til et forslag

om, at der ikke kun foretages en tredjepartsvurdering af Lynette-

holmens indflydelse på gennemstrømning til Østersøen, men også

foretages en tredjepartsvurdering af risikoen for spredning af fos-

for, kvælstof og finere sedimenter i forbindelse med klapning i

Køge Bugt af forurenet slam fra Lynetteholmen?

Svar:

Radikale Venstre deltager i den politiske følgegruppe for Lynette-

holm, hvor man til enhver tid kan anmode om at få diverse emner

gennemgået.

Jeg kan oplyse, at tredjepartsgranskningen af de hydrauliske analy-

ser af Lynetteholms påvirkning af gennemstrømning af Øresund er

aftalt mellem de svenske og danske myndigheder som en del af

Espoo-samrådsprocessen. Jeg har ikke som minister defineret ind-

holdet af tredjepartsgranskningen.

Hvad angår klapningen, er det aftalt mellem de svenske og danske

myndigheder, at der foretages en løbende monitorering af, om den

konkrete sedimentspredning i forbindelse med klapningen af hav-

bundsmaterialet overholder de beregnede niveauer.

En tredjepartsgranskning af prognosen for sedimentspredning er

således ikke det rette instrument, da der løbende vil foreligge fakti-

ske oplysninger om den konkrete sedimentspredning, som giver

mulighed for om nødvendigt at gribe ind.

Resultaterne af monitoreringen vil løbende blive delt med de lokale

myndigheder.

I forhold til de beregninger, der er lavet vedrørende spredning af

sediment, har By & Havns rådgiver, DHI, desuden oplyst i et notat

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om hvordan ministeren vil stille sig til et forslag om, at der foretages en tredjepartsvurdering af risikoen for spredning af fosfor, kvælstof og finere sedimenter i forbindelse med klapning i Køge Bugt af forurenet slam fra Lynetteholmen, til transportministeren

Side 2/3

af 25. august 2021 udarbejdet i forbindelse med Espoo-processen,

at spredning af sediment er beregnet under antagelse af, at klap-

materialet er homogent og uden klumper. Erfaringen fra en nyligt

udført prøvegravning indikerer dog, at materialet har en mere fast

form og indeholder klumper. Dette vil reducere sedimentsprednin-

gen væsentligt, da klumperne vil falde til bunds, hvorved sediment-

spredningen mindskes.

Det materiale, der klappes, kan i øvrigt ikke betegnes som ”forure-

net slam”. Trafikstyrelsen oplyser følgende herom:

”Når perimeteren rundt om Lynetteholm skal etableres, skal der

bortgraves blød havbund (gytje), der erstattes med marint sand,

som skal sikre den nødvendige stabilitet. Det fremgår af ”Lynette-

holm, Tillæg til miljøkonsekvensrapport – uddybning af sejlrende

og klapning af havbundsmateriale”, at:

”De mest forurenede materialer, som graves op fra havbunden,

skal deponeres i det eksisterende havneslamdepot på Refshaleøen,

mens det planlægges at de rene og lettere forurenede havbunds-

materialer bliver klappet på to klappladser i Køge Bugt.”

I forbindelse med miljøvurderingen er der udført 39 boringer i om-

rådet ved Lynetteholm, hvorfra der er udtaget sedimentprøver. Det

fremgår endvidere af tillægget til miljøkonsekvensrapporten, at:

”De udtagne sedimentprøver er analyseret for miljøfremmede

stoffer i henhold til klapvejledningen

Der er i klapvejledningen fastsat øvre og nedre aktionsniveauer,

hvor det nedre niveau svarer til baggrundsniveauet. Det øvre ak-

tionsniveau angiver det niveau, hvor der kunne være begyndende

effekter for havmiljøet. Imellem disse to niveauer kan der som ud-

gangspunkt klappes på normal vis på eksisterende klappladser,

men der skal foretages en nærmere vurdering af materialet. Ma-

teriale, der overstiger det øvre aktionsniveau, deponeres i spule-

felt.

For hovedparten af materialerne til klapning er der ved sediment-

undersøgelserne truffet indhold af miljøfremmede stoffer under

det nedre aktionsniveau, mens en mindre del ligger mellem det

nedre aktionsniveau og det øvre aktionsniveau.””

Vejledning fra 2008 om dumpning af optaget havbundsmateriale

(klapning), fra By- og Landskabsstyrelsen.

Side 3/3

Med

venlig

hilsen

Benny Engelbrecht