Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2602519_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022 - 1991
Den 29. juni 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1091 (MOF alm. del) stillet 9. juni efter ønske fra Pia
Kjærsgaard.
Spørgsmål nr. 1091
"Ministeren svarer på MOF alm. del – spørgsmål 837 og 993, at ”Vi har ikke bedt de berørte
kommuner om at stemme om grundlaget for naturnationalparkerne”. Da et flertal/opbakning kan
komme til udtryk på andre måder end gennem afstemning, og samtalerne med de berørte
kommuners borgmestre ikke er offentlige, bedes ministerens svar uddybet. Er ministeren bekendt
med, eller har ministeren søgt oplysninger om, om der er enighed eller bare flertal for at bakke op
om naturnationalparkerne i kommunalbestyrelserne i de 15 kommuner, som fremover skal huse
naturnationalparkerne? Hvilke af de berørte kommuner har tilkendegivet, at de er enige i, eller at
der er flertal for, anlæggelsen af naturnationalparkerne? Og hvilke kommuner har tilkendegivet
det modsatte, altså at de ikke ønsker at huse naturnationalparkerne?"
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
Svar
Som nævnt i min besvarelse af MOF alm. del spørgsmål 837 og 993 havde jeg forud for beslutningen
om de kommende naturnationalparker møder med borgmestrene i de berørte kommuner.
Det prioriterede jeg, fordi jeg er opmærksom på de bekymringer, som naturnationalparkerne har givet
anledning til. På møderne fik vi lejlighed til at drøfte de eventuelle bekymringer, der måtte være i
forbindelse med udvælgelsen af naturnationalparkerne, men bad ikke de berørte kommuner stemme
om grundlaget for naturnationalparkerne. Det gjorde vi ikke, fordi det er statens arealer, der er
udpeget som naturnationalparker.
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk