Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-6605
Den 17. juni 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1076 (MOF alm. del) stillet d. 31. maj 2022 efter ønske
fra Jacob Jensen (V).
Spørgsmål nr. 1076
” I forlængelse af ministerens svar på MOF alm. del - spørgsmål 966 bedes ministeren
definere, hvad det dækker over, når kravet i fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4, stk. 1
og 2, pålægger medlemsstaterne at udpege ”de bedst egnede områder” til beskyttelse af
de arter, som er omfattet af direktivet. Der er med andre ord tale om et antal områder i
flertal, hvorfor ministeren konkret bedes forklare, hvordan det afgøres, hvilke områder der
falder ind under definitionen ”de bedst egnede”?”
Svar
Udpegning af fuglebeskyttelsesområder er reguleret i fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4, stk. 1 og 2.
Det fremgår heraf, at der for nogle yngle- og trækfugle skal udpeges beskyttede områder, navnlig
sådanne områder som med hensyn til antal og udstrækning er bedst egnede til beskyttelse af disse
arter, idet der skal tages hensyn til behovet for at beskytte arterne i det geografiske sø- og landområde.
Det samme gælder for regelmæssigt tilbagevendende trækfuglearter for så vidt angår de pågældende
arters yngle-, fjerskifte- og overvintringsområder samt rasteområderne inden for deres trækruter.
Det følger af EU-Domstolens praksis, at udpegning skal ske ud fra ornitologisk videnskabelige
kriterier. Kriterierne kan f.eks. være tilstedeværelse af 1 % af trækrutebestanden (flywaybestanden) af
en trækfugl, regelmæssigt tilbagevendende ynglefugle opført på direktivets bilag, 1 % af bestanden af
listede sårbare arter eller vådområder af international betydning for migrerende vandfugle.
Medlemsstaterne kan vælge de mest hensigtsmæssige kriterier, men skal sikre, at de bedst egnede
områder udpeges. På grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne afgør EU-Kommissionen, om de
udpegede lokaliteter er tilstrækkelige til at danne et sammenhængende netværk til beskyttelse af disse
sårbare og vandrende arter. Det følger af samme praksis fra EU-Domstolen, at selvom IBA-områderne
(Important Bird Areas udpeget af Bird Life international) ikke er juridisk bindende, så er de baseret på
tilstrækkeligt ornitologisk videnskabeligt data til at kunne danne grundlag for en vurdering af, om en
medlemsstat har opfyldt sin forpligtelse til at klassificere de bedst egnede områder i antal og størrelse
til bevarelse af en bestemt art og med henblik på opfyldelse af artikel 4, stk. 1 og 2. IBA’erne kan
fraviges, hvis der er videnskabeligt grundlag og dokumentation for, at en anden udpegning end
IBA’erne vil føre til udpegning af de bedst egnede områder
EU har ikke fastlagt kriterier for udpegningen af fuglebeskyttelsesområder, udover hvad der generelt
fremgår af direktivet og EU-Domstolens praksis.
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk