Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2596451_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-6382
Den 20. juni 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1057 (MOF alm. del) stillet den 24. maj 2022 efter ønske
fra Anni Matthiesen (V).
Spørgsmål nr. 1057
”I lyset af, at der i Odsherred ved en privat brandslukningsplads er fundet PFAS-forbindelser, der
overskrider grænseværdierne med næsten 37.000 nanogram pr. liter, mener ministeren da, at der er
overblik over private brandslukningspladsers brug af PFAS?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser, at:
”På de virksomheder, som Miljøstyrelsen er myndighed for, er det Miljøstyrelsens umiddelbare
vurdering, at der er overblik over disse private brandslukningspladsers brug af PFAS.
I 2022 gennemfører Miljøstyrelsen Virksomheder en tilsynskampagne hos de
produktionsvirksomheder, som Miljøstyrelsen er myndighed for, med henblik på at kortlægge
brandslukningsanlæg (dvs. faste anlæg med indhold af skum) og brugen af PFAS-holdigt skum i
forbindelse med disse anlæg.”
Der henvises desuden til svar på spørgsmål 1055 (MOF alm. del).
Lea Wermelin
/
Nina Porst
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk