Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2596434_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-6382
Den 20. juni 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1055 (MOF alm. del) stillet den 24. maj 2022 efter ønske
fra Anni Matthiesen (V).
Spørgsmål nr. 1055
”Vil ministeren oplyse, hvor mange private brandslukningspladser der findes i
Danmark?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser, at:
”Der findes ikke et samlet overblik over, hvor mange private brandslukningspladser, der er i Danmark.
Miljøstyrelsens overblik over brandøvelsespladser, der kan findes på hjemmesiden
https://mst.dk/service/nyheder/bliv-klogere-paa-pfaspfos-forurening/,
indeholder både private og
offentligt ejede brandøvelsespladser. Der blev ved oprettelse af listen ikke taget højde for
ejerforholdene for brandøvelsespladserne, men der blev lagt vægt på at identificere
brandøvelsespladser, hvor der har eller kan have været anvendt PFOS-holdigt brandskum.
Kommunernes arbejde med at identificere muligheden for undersøgelses- og oprensningspåbud ved
mistanke om forurening foregår stadig. Miljøstyrelsen er blevet orienteret om, at der i kommunerne
allerede er givet undersøgelsespåbud til nogle virksomheder, men der er ikke pligt for kommunen til at
orientere Miljøstyrelsen om påbud, og Miljøstyrelsen har derfor ikke et samlet overblik.
Miljøstyrelsen har på baggrund af en kontakt til alle de produktionsvirksomheder, som Miljøstyrelsen
er myndighed for, fundet 15 private brandøvelsespladser, hvor der har eller kan have været anvendt
PFOS-holdigt brandslukningsskum.”
Lea Wermelin
/
Nina Porst
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk