Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 20. juni 2020
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1047 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 24. maj 2022. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål nr. 1047 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren redegøre for, hvordan de fire kriterier, der redegøres for i svaret på MOF alm. del - spm.
855, relaterer sig til øremærkning?”
Svar
EU-reglerne
1
stiller krav til mærkning og registrering af en række dyrearter i opdræt. Heri indgår regler
om, at hjorte skal mærkes med øremærke eller chip senest ni måneder efter fødslen. Ved mærkning af
dyrene opnås de bedste muligheder for hurtigt og effektivt at kunne opspore og bekæmpe overførbare
dyresygdomme gennem større sporbarhed.
Det er dog muligt at undtage hjortehold, der opdrættes under særlige betingelser, fra den generelle frist
for mærkning af dyrene inden ni måneder. Som det fremgår af besvarelsen af 9. maj 2022 af spørgsmål
nr. 855 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg er der fire kriterier, som skal være opfyldt
for, at en medlemsstat kan undtage et hjortehold fra fristen. De fire kriterier er fastsat i de samme EU-
regler, som fastsætter reglerne for mærkning og registrering.
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby
1
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/520 af 24. marts 2021 om fastlæggelse af regler for anven-
delsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår sporbarheden af visse op-
drættede landdyr.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K