Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022 - 6364
Den 20. juni 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1044 (MOF alm. del) stillet 24. maj efter ønske fra
ikkemedlem af udvalget (MFU) Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 1044
"Vil ministeren redegøre for, om de beregningsmodeller, som ligger til grund for
biodiversitetsopgørelsen (NOVANA), er anvendt på en måde, som gør biodiversitetssituationen værre,
end hvis man havde benyttet andre udregningsmetoder?"
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen, som oplyser at:
"På baggrund af data i overvågningsprogrammet NOVANA foretages en vurdering af bevaringsstatus
for arter og naturtyper omfattet af habitatdirektivet. Af denne vurdering fremgår både en vurdering af
status for tilstanden for den enkelte art og naturtype samt en vurdering af, om data viser tilbagegang,
fremgang eller stabilitet. Denne vurdering er et udtryk for biodiversitet og er databaseret og fagligt
begrundet.
Rammerne for vurdering af bevaringsstatus er givet af et format og en vejledning fra EU-
Kommissionen, og de enkelte medlemslande beslutter, hvilket datagrundlag og hvilken metode, der
skal anvendes. De parametre/indikatorer, der indgår i vurderingen, er valgt, fordi de har en
udsagnskraft i forhold til at udtrykke hvilken tilstand og udvikling, forekomsten af den enkelte art og
naturtype har. Vurderingerne er afhængige af datagrundlagets omfang, hvorfor der i nogle tilfælde er
knyttet en usikkerhed.
Biodiversitet kan opgøres på forskellig vis, og resultatet kan variere, men hvis vurderingen foretages på
et solidt fagligt og databaseret grundlag, vil gentagne vurderinger vise, hvorvidt bevaringsstatus viser
tilbagegang, fremgang eller stabilitet”.
Jeg kan endvidere henvise til min tidligere besvarelse af MOF alm. del spørgsmål 309.
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk