Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 16. juni 2022
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1033 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 19. maj 2022. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 1033 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Ministeren bedes redegøre for, om et fald i den danske husdyrproduktion på 20 pct. vil medføre et
signifikant fald i efterspørgsel på animalsk protein globalt.”
Svar
Hvis den danske husdyrproduktion reduceres, vil det ikke umiddelbart ændre efterspørgslen efter ani-
malsk protein på verdensmarkedet.
En stor del af den danske landbrugsproduktion eksporteres. Det gælder særligt for dele af husdyrpro-
duktionen. Dette skyldes, at danske landmænd er dygtige og effektive, og at danske produkter er efter-
spurgt i udlandet. Man kan derfor sige, at Danmark har en relativ konkurrencefordel. Ved en reduktion
af den danske husdyrproduktion vil man derfor muligvis se, at prisen på verdensmarkedet vil stige mar-
ginalt. Det vil alt andet lige betyde en ny ligevægt med en højere pris og et lavere forbrug.
Det er vanskeligt at give et præcist bud på de globale effekter på udbud og efterspørgsel af ændret hus-
dyrproduktion i Danmark, da dette kræver nærmere analyser ved hjælp af økonomiske modeller (gene-
relle ligevægtsmodeller). Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er ikke i besiddelse af sådanne
modeller.
./.
Jeg henviser til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1032 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg. Af svaret fremgår det, at der forventes en øget global efterspørgsel efter animalske pro-
dukter i de næste 10 år.
Rasmus Prehn
/
Mark Olsen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K