Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2593156_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-3455
Den 12. Juni 2022
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1028 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 19. maj 2022. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 1028 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren kommentere på materialet MOF alm. del
bilag 511 og redegøre for, hvorfor det ikke er
tilladt at drive erhvervsfiskeri med skånsomme selektive redskaber i Odense Fjord? Og vurderer mini-
steren, at selektivt fiskeri vil skade havørreden i Odense Fjord?”
Svar
Det fremgår af materialet i MOF alm. del.
bilag 511 bl.a., at en lokal fisker ønsker en ændring af reg-
lerne for fiskeri med garn efter makrel og stenbider i den yderste del af Odense Fjord.
Der er ikke et generelt forbud mod at udøve fiskeri, herunder erhvervsfiskeri, i Odense Fjord. Der er
heller ikke et forbud mod at udøve fiskeri, herunder erhvervsfiskeri, med nedgarn i den yderste del af
Odense Fjord. Der er dog indført en begrænsning, så det alene er tilladt at udøve fiskeri med en samlet
garnlængde på op til 135 meter.
Odense Fjord udgør en snæver og vigtig passage for havørredens gydevandring fra havet til vandløbene
med udløb i fjorden. For at beskytte og optimere havørredbestanden ved Fyn er der indført en række
restriktioner for fiskeri med garn, ruser og stang i Odense Fjord. Restriktionerne gælder for henholdsvis
erhvervsfiskeri, fritidsfiskeri og lystfiskeri og har bl.a. til formål at undgå bifangster af havørred i fiske-
riet. Endvidere er der indført en udvidet fredningstid og et højere mindstemål for havørred i fjorden i
forhold til de generelle regler.
For så vidt angår bifangst af havørred under fiskeri med nedgarn efter makrel og stenbidder har Mini-
steriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i januar 2022 fået følgende oplyst fra DTU Aqua:
”DTU
Aqua har ikke kendskab til, at der er lavet målrettede undersøgelser omkring bifangster af havør-
red under fiskeri med nedgarn efter makrel og stenbidder, men der er foretaget en række undersøgelser
af bifangst i fiskerier med nedgarn med andre maskestørrelser, herunder kan henvises til følgende:
-
En undersøgelse fra Ringkøbing Fjord har vist, at der bifanges havørred i heltgarn med maske-
størrelse på 46 mm (Kuhn et al., 2021).
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1028: Spm. om kommentar til henvendelse af 1/5-22 fra fisker Hans Jacob Jensen, Kerteminde, og om, hvorfor det ikke er tilladt at drive erhvervsfiskeri med skånsomme selektive redskaber i Odense Fjord, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
-
-
En undersøgelse fra Østersøen ved Finland har vist, at der under heltfiskeri med maskestørrel-
ser på 38-55 mm bifanges havørred (Jutila et al., 2006).
Andre undersøgelser fra Finland viser, at der under heltfiskeri med mindre maskestørrelser
(henholdsvis 27-35 mm masker og 35-43 mm masker) ligeledes bifanges havørred (Heikin-
heimo, 2000; Veneranta et al., 2017).
-
Et igangværende Citizen Science projekt ved Nissum Fjord, hvor der anvendes sildegarn (30
mm masker), heltgarn (46 mm masker) og skrubbegarn (58 mm masker), viser, at der bifanges
havørred i alle typer.
På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at der ved fiskeri målrettet makrel (der typisk anven-
der 34 mm masker) højst sandsynligt vil bifanges havørred, hvis havørred er til stede. Fiskeri efter ma-
krel kan være særligt problematisk for havørred, idet der dels fiskes med 34 mm masker, som mest
effektivt vil fange havørred under deres første sommer i havet, dvs. på det tidspunkt, hvor de endnu ikke
har reproduceret sig, dels fiskes der efter makrel om sommeren, hvor dødelighed ved genudsætning er
størst.
Med stigende maskestørrelse vil større individer af fisk fanges mest effektivt (Hamley, 1975). Det kan
således forventes, at der vil indgå bifangst af andre størrelsesgrupper af havørred i nedgarn med andre
maskestørrelser.
Fiskeri efter stenbider foregår med store maskestørrelser (125-135 mm), hvorfor alene store havørred
kan forventes at indgå som bifangst.
Alle ovennævnte maskestørrelser er angivet i halvmaske eller knude-til-knude.”
Rasmus Prehn
/
Nis Christensen
2