Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2590089_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-5997
Den 4. juni 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1009 (MOF alm. del) stillet den 16. maj efter ønske fra
Miljø- og Fødevareudvalget (MOF).
Spørgsmål nr. 1009
” Vil ministeren kommentere henvendelsen af 9/5-22 fra Lis Ravnsted-Larsen, Askeby, om ansvar for
udryddelsestruede arter, jf. MOF alm. del - bilag 516?”
Svar
Jeg deler ikke foretræderens bekymring for, at arter og naturtyper på privatejede områder risikerer at
gå tabt ved udlægning af urørt skov og etablering af naturnationalparker med store græssere på de stats-
ejede arealer.
Med Natur- og Biodiversitetspakken er der afsat en varig bevilling til bl.a. naturnationalparker og urørt
skov i finansloven. Midlerne er således ikke taget fra øvrige naturbeskyttende tiltag og vil altså ikke have
en negativ effekt på f.eks. sjældne eller udryddelsestruede arter på private arealer.
Danmarks internationale forpligtigelser i forhold til overholdelse af bl.a. habitatdirektivet og fuglebe-
skyttelsesdirektivet skal fortsat overholdes efter etablering af naturnationalparkerne. Naturtyper som
rigkær, overdrev og strandenge, som fremhæves af foretræder, er kategoriseret som Natura 2000 natur-
typer, hvilket sikrer deres bevarelse. Det samme gælder de arter, der er beskyttet under Habitatdirekti-
vets bilag IV, naturbeskyttelseslovens §3, artsfredningsbekendtgørelse, habitatbekendtgørelsen mm.
Tiltagene med urørt skov og naturnationalparker ændrer ikke ved fredninger og øvrige beskyttelser af
arter og naturtyper. Det gælder såvel inde som uden for naturnationalparkerne.
Beskyttelsen af arter og naturtyper, herunder på de privatejede arealer, er således hverken blevet æn-
dret, nedprioriteret eller svækket med tiltagene i natur- og biodiversitetspakken.
For så vidt angår brugen af store græssere og effekterne på vegetationen heraf, vil jeg gerne henvise til
min besvarelse af spørgsmål 273, 317 og 693 (MOF alm. del)
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk