Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2589340_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-3427
Den 6. juni 2022
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1005 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 12. maj 2022. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 1005 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Fremskrivning forudser flere landbrugsdyr frem mod 2030: Kan
gøre det sværere at nå klimamål”, Altinget, den 11. maj 2022, og svare på, hvad ministeren kan oplyse
om grundlaget og forudsætningerne for at fremskrivningen forventer flere landbrugsdyr i fremtiden, set
i lyset af udviklingen i antal landbrugsdyr over de seneste 5 år, idet der også bedes redegjort særskilt for
kategorierne malkekvæg, fedekvæg, smågriseproduktion, slagtesvineproduktion?”
Svar
Artiklen ”Fremskrivning forudser flere landbrugsdyr frem mod 2030: Kan gøre det sværere at nå kli-
mamål”, som blev bragt i Altinget den 11. maj 2022, vedrører klimafremskrivningen fra 2022 (KF22),
som Energistyrelsen har offentliggjort den 28. april 2022. I klimafremskrivningen estimeres drivhus-
gasudledningerne fra Danmark, hvoraf en del af udledningerne kommer fra landbruget. Det fremgår af
KF22 , at antallet af husdyr forventes at stige frem mod 2030. I artiklen stilles bl.a. spørgsmål til, om
den forventede stigning af antal husdyr i det danske landbrug vil modvirke effekten af regeringens land-
brugsaftale.
Med aftalen om grøn omstilling af dansk landbrug fra 4. oktober 2021 (mellem regeringen, Venstre,
Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti,
Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne) er der fastsat klimamål for, at landbrugets
drivhusgasudledninger skal reduceres med 55 pct. til 65 pct. i forhold til udledningen i 1990. Dette skal
bidrage til at nå regeringens samlede klimamål for Danmark om 70 pct. reduktion inden 2030. KF22
viser, at landbruget vil kunne nå 55 pct.-reduktion, når udviklingstiltagene i landbrugsaftalen medreg-
nes. Det er aftalt, at aftaleparterne bag landbrugsaftalen skal evaluere indsatsen i forligskredsen i for-
bindelse med genbesøget i 2023/2024.
Det bemærkes desuden, at der med aftale om Grøn Skattereform er nedsat en ekspertgruppe, som skal
vurdere fordele og ulemper ved henholdsvis en reguleringsløsning, afgift eller tilskud eller en kombina-
tion af disse, med henblik på at reducere CO
2
-udledningerne fra landbruget.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1005: Spm. om kommentar til artiklen Fremskrivning forudser flere landbrugsdyr frem mod 2030: Kan gøre det sværere at nå klimamål, Altinget, den 11. maj 2022, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2589340_0002.png
Af tabel 1 nedenfor, der er udarbejdet på baggrund af Energistyrelsens klimafremskrivning, fremgår de
sidste fem års udvikling i den danske husdyrbestand og fremskrivningen frem mod 2030. Det fremgår,
at der særligt forventes flere grise frem mod 2030, mens antallet af kødkvæg og malkekvæg forventes at
stige svagt frem mod 2030. Fremskrivningen for antallet af malkekvæg er blevet nedjusteret siden kli-
mafremskrivningen i 2021, hvori man forventede 603.000 malkekvæg i 2030. Nedjusteringen skyldes,
at udviklingen i 2018-20 har været mere begrænset end tidligere forventet.
Tabel 1. Antal af husdyr i Danmark, 1.000 stk.
2016
Smågrise
Slagtegrise
Malkekøer
Øvrige kvæg
(inkl. kvier)
32.379
19.542
572
1.194
2017
32.273
18.549
570
1.176
2018
33.191
19.212
575
1.170
2019
32.580
18.168
567
1.130
2020
33.246
19.066
567
1.121
2025*
36.470
21.806
572
1.130
2030*
36.458
21.651
591
1.140
2035*
34.119
20.282
568
1.106
Kilde: Klimafremskrivningen 2022, Energistyrelsen
Anm.: For smågrise og slagtegrise er der en forskel i antallet angivet i landbrugsfremskrivningen 2022 og klima-
fremskrivningen for 2022. Dette skyldes forskellige metoder til opgørelsen.
*Angiver de fremskrevne estimater for husdyrbestanden
Det bemærkes, at fremskrivningen af landbrugets udledninger bl.a. baseres på landbrugsfremskrivnin-
gen fra 2022
1
. Landbrugsfremskrivning baseres på en model, hvor forventninger til markeds- og pris-
forhold er udslagsgivende for fremskrivningen af landbrugets produktion. Når der i landbrugsfremskriv-
ningen fra 2022 forventes en øget husdyrsproduktion skyldes det primært følgende antagelser;
For så vidt angår produktionen af små- og slagtegrise forventes det, at bytteforholdet (forholdet
mellem afsætningsprisen og produktionsomkostningerne) fortsætter med at være positivt, hvilket
giver anledning til udvidelse af produktionen. Det skyldes bl.a., at afrikansk svinepest på den korte
bane påvirker afregningspriserne på danske varer positivt.
Prisen på mælk forventes at være stigende på lang sigt grundet en højere global efterspørgsel og
stigende priser på mejeriprodukter som følge heraf. Dette medfører, at de danske malkekvægspro-
ducenter forventes at øge produktionen.
Som følge af den stigende mælkeproduktion forventes antallet af øvrige kvæg at stige, idet flere
malkekøer naturligt vil give flere kalve.
Rasmus Prehn
/
Mark Olsen
1
Jensen, J. D., (2022). Fremskrivning af dansk landbrug frem mod 2040 - efteråret 2021, 45 s., IFRO Udredning
Nr. 2022/04
2