Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-5946
Den 28. juni 2022
Miljøministerens besvarelse af MOF alm. del spørgsmål nr. 1002 stillet d. 12. maj 2022 efter ønske fra
Rasmus Nordqvist (SF).
Spørgsmål nr. 1002
” Vil ministeren kommentere artiklen "Hans Jacob ville klage: Du er velkommen – det koster 130.000
kroner", BT, den 30. april 2022, og herunder redegøre for:
–
Sagsforløbet og retsgrundlaget – og hvilke alternative muligheder der eksisterer for fritids- og
erhvervsfiskere, der ønsker at få klarlagt konsekvenserne af dumpningerne.
–
Eksisterende viden om dumpningernes påvirkning af fiskebestandene, havmiljøet og biodiversiteten i
Bælthavet.”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg anmodet om bidrag fra Miljøstyrelsen, som har oplyst
følgende om sagsforløbet:
”Fisker Hans Jacob Jensen har den 7. juli 2021 anmodet om nedsættelse af et nævn til afklaring af
erstatningsspørgsmål efter fiskerilovens § 79. Efter anmodningen har Miljøstyrelsen haft en dialog
med Hans Jacob Jensen med henblik på at afklare, hvilke af Miljøstyrelsens afgørelser, der efter Hans
Jacob Jensens ønske skulle danne grundlag for en nævnsprøvelse af Hans Jacob Jensens
erstatningskrav. Miljøstyrelsen fremsendte den 15. marts 2022 et brev til Hans Jacob Jensen med
oplysninger om, at Miljøstyrelsen vil tage initiativ til at nedsætte et fiskerinævn. Miljøstyrelsen har
samtidig anmodet om, at Hans Jacob Jensen stiller en sikkerhed på 130.000 kr., og oplyst, at
sikkerhedsstillelse er en betingelse for nævnsnedsættelsen.
Miljøstyrelsens fastlæggelse af sikkerhedsstillelsens størrelse tager udgangspunkt i et estimat af de
faktiske sagsomkostninger, som nævnssagen vil kunne forventes at løbe op i. I dette beløb indgår
bl.a. honorar til tre nævnsmedlemmer, tidsforbruget, hvori medregnes forberedelsestid,
forhandlingstid og tid til formulering af nævnets afgørelse. Til sagsomkostningerne medregnes også
et evt. behov for sekretærbistand til forberedelse af sagen for nævnsmedlemmerne. Dertil kommer
et beløb til forplejning, leje af mødefaciliteter og evt. nævnsmedlemmernes transport. Endelig kan
det også være relevant at medregne evt. udgifter til syn- og skønsvurderinger. Når Miljøstyrelsen
fastsætter størrelsen på sikkerhedsstillelsen, tages der således udgangspunkt i det faktisk forventede
tidsforbrug og en forventet timepris for nævnssagen.
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk