Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-3380
Den 20. maj 2022
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1001 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 11. maj 2022. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Lise Bech (UFG).
Spørgsmål nr. 1001 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren sørge for, at der i forbindelse med en genoptagelse af minkavlen allerede fra tidspunktet
for den politiske stillingtagen til genåbning foreligger en plan for, hvordan avlerne skal forholde sig i
tilfælde af Covid-19 udbrud i minkbesætninger og hvordan man forventer at hjælpe avlerne med at fo-
rebygge og screene for at undgå smitteudbrud?”
Svar
Statens Serum Institut har den 3. maj 2022 offentliggjort en opdateret vurdering af risikoen for den
humane sundhed ved en genoptagelse af hold af mink i Danmark. Derudover har Dansk Veterinær Kon-
sortium den 3. maj 2022 offentliggjort en vurdering af en række smittebeskyttende foranstaltninger i
forbindelse med hold af mink. Begge vurderinger blev præsenteret for Folketingets partier ved en tek-
nisk gennemgang den 4. maj 2022.
Institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet har herefter regnet på omkost-
ningerne ved de smittebeskyttende foranstaltninger, som Dansk Veterinær Konsortium har vurderet.
Disse beregninger blev præsenteret for Folketingets partier ved en teknisk gennemgang den 18. maj
2022.
På baggrund af de faglige vurderinger fra Statens Serum Institut, Dansk Veterinær Konsortium og In-
stitut for Fødevarer og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet er myndighederne i fuld gang
med at udarbejde et oplæg til eventuelle foranstaltninger, der kan udgøre den nødvendige smittehånd-
tering på minkfarme. Dette gælder bl.a. i forhold til forebyggelse, overvågning og håndtering af eventu-
elle udbrud af COVID-19 smitte i minkbesætninger. Når myndighedernes oplæg foreligger, kan der tages
stilling til en fremtidig minkproduktion i Danmark.
Der henvises desuden til min tidligere besvarelse af 17. maj 2022 af spørgsmål nr. 1000 (Alm. del) fra
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K