Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-1478
Den 23. november 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 100 (MOF alm. del) stillet 28. oktober 2021 efter ønske
fra Mona Juul (KF).
Spørgsmål nr. 100
”Hvad er status på ministerens kortlægning af udfordringerne for det danske grundvand?”
Svar
Arbejdet med kortlægningen af udfordringer ift. Danmarks grundvand er stadig under udarbejdelse.
Kortlægningen udarbejdes i samarbejde mellem Miljøministeriets departement og
Miljøstyrelsen. Relevante interessenter har været inddraget i arbejdet. Der har både været afholdt en
række bilaterale interessentmøder, en fælles interessentworkshop og ministeriet har modtaget en
række skriftlige input.
Der har i det foreløbige arbejde tegnet sig nogle tematikker, som miljøministeriet er ved at kigge mere
ind i. Nogle af disse, der specifikt og udelukkende omhandler sprøjtemidler, er naturlige at bringe ind i
forhandlingerne om en ny pesticidstrategi. Derudover er der andre elementer, der skal undersøges
nærmere.
Lea Wermelin
/
Lea Frimann Hansen
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk