Ministeren
Ligestillingsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Ligestillingsudvalget har den 30. august 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 18 (alm.
del) efter ønske fra Pernille Skipper (EL) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 18:
Vil ministeren med henvisning til LIU alm. del - svar på spørgsmål 17 fra udlæn-
dinge- og integrationsministeren redegøre for, om ministeren mener, at det med
gældende ret på betryggende vis kan garanteres en voldsramt person, at vedkom-
mende ikke ved henvendelse på et krisecenter risikerer at miste sin opholdstilla-
delse?
Svar:
1.
Hvis en familiesammenført udlænding forlader sin ægtefælle eller samlever, vil
det som udgangspunkt føre til, at opholdstilladelsen inddrages. Det skyldes, at
grundlaget for opholdstilladelsen – samlivet på fælles bopæl – ikke længere er til
stede.
Hvis samlivet ophører, fordi den familiesammenførte udlænding eller børnene har
været udsat for vold af ægtefællen eller samleveren, har dette dog betydning for
spørgsmålet om inddragelse af opholdstilladelsen.
Efter udlændingelovens § 19, stk. 7, skal der således ved en afgørelse om inddra-
gelse af en familiesammenføringstilladelse tages særligt hensyn til, om opholds-
grundlaget ikke længere er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes, at ud-
lændingen eller børnene har været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast
m.v. her i landet. Det gælder uanset varigheden af opholdet her i landet.
Bestemmelsen har således til formål at beskytte familiesammenførte kvinder – og
mænd – der udsættes for vold i deres ægteskab eller samliv.
Bestemmelsen i § 19, stk. 7, omfatter udlændinge, der er ægtefællesammenført til
herboende danskere, andre nordiske statsborgere, flygtninge, udlændinge med
tidsubegrænset opholdstilladelse og tidligere ansatte ved herværende internatio-
nale organisationer mv.
Side
1/2
27. september 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Familie Sammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2022 - 12688
2080114