Ligestillingsudvalget 2021-22
LIU Alm.del
Offentligt
2573320_0001.png
Ministeren for ligestilling
Ligestillingsudvalget
Folketinget
11. maj 2022
2022-3057
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Ligestillingsudvalget har i brev af 4. maj 2022 stillet mig følgende
spørgsmål (LIU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (UFG).
Spørgsmål nr. 15:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan hun i det kommende arbejde
med en handleplan mod partnervold overvejer at indtænke familie-
retshusene, politiet og kommunernes familieberedskaber i forhold
til at identificere partnervold og dermed forebygge potentielt part-
nerdrab?”
Svar:
Regeringen er i gang med at udarbejde en ny handlingsplan mod
partnervold og partnerdrab. Da arbejdet ikke er færdigt endnu, kan
jeg ikke sige noget konkret om indholdet i handlingsplanen.
Men min ambition er, at vi med en ny handlingsplan kan sætte fo-
kus på, at partnervold er et samfundsansvar. At vold aldrig er en
privat sag, men noget vi som samfund skal reagere på. Det gælder
både myndigheder og borgere. Forskningen fra Storbritannien, om
otte trin i forbindelse med at kvinder dræbes af deres partner eller
ekspartner, viser, at partnerdrab på kvinder ofte ikke er noget, der
sker i affekt. Gerningsmanden har fx typisk tidligere stalket en eks-
partner eller været voldelig. Ligesom vold, stalking og trusler ty-
pisk eskalerer over tid bl.a. i forbindelse med kontroltab. Der går
en proces forud, og derfor kan partnerdrab forebygges.
Med
venlig
hilsen
Trine Bramsen