Folketingets Ligestillingsudvalg
Pernille Skipper (EL)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 8827
29. oktober 2021
LIU har i brev af 6. oktober 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 1 (alm. del), som
hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 1:
”LGBTI-udspillet ’Frihed til forskellighed’ rummer forslag om
mulighed for æn-
dring af juridisk køn for børn og unge under 18 år og afskaffelse af refleksionsperi-
ode ved ændring af juridisk køn over 18 år, men de to forslag er ikke at finde i re-
geringens lovkatalog. Under årets World Pride i København lovede ligestillingsmi-
nisteren, at forslagene i ’Frihed til forskellighed’ ville blive
fremsat det kommende
folketingsår. Vil ministeren forklare, hvornår det kan forventes, at forslagene frem-
sættes?”
Svar:
Udspillet
”Frihed
til forskellighed
–
styrkede rettigheder og muligheder for
LGBTI-personer”
fra august 2020 indeholder i alt 10 lovgivningsinitiativer.
De fire initiativer vedr. styrket beskyttelse af LGBTI-personer mod forskelsbe-
handling, hadforbrydelser og hadfulde ytringer blev fremsat af beskæftigelses- og
ligestillingsministeren i et samlet lovforslag den 7. oktober 2021.
Social- og Ældreministeriet har oplyst, at de tre initiativer på det familieretlige om-
råde om at gøre det lettere at ændre fornavn, så det stemmer overens med ens køns-
identitet, at transkønnede kan blive forældre i overensstemmelse med det juridiske
køn, samt smidiggørelse af registrering af medmoderskab forventes fremsat i no-
vember 2021.
Initiativet om øgede muligheder for kønsbetegnelsen X i passet sker ved en æn-
dring af pasbekendtgørelsen. Justitsministeriet har oplyst, at den forventes at træde
i kraft primo 2022.
I forhold til initiativerne om mulighed for ændring af juridisk køn for børn og unge
under 18 år og afskaffelse af refleksionsperioden for juridisk kønsskifte for perso-
ner over 18 år har Indenrigs- og Boligministeriet oplyst, at det er forventningen, at
et lovforslag kan optages på lovprogrammet for 2022/23.