Kulturudvalget 2021-22
KUU Alm.del
Offentligt
2515108_0001.png
Kulturudvalget 2021-22
Kulturudvalget 2021-22
KUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 66
Offentligt
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
15. december 2021
Folketingets Kulturudvalg har den 2. december 2021 stillet mig følgende spørgsmål nr.
66 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelse af 1. december 2021 fra Dansk Handicap
Forbund vedrørende akutte udfordringer med at sikre den vidensbase, som er under
opbygning af Esport Danmark, jf. KUU alm. del - bilag 42?
Svar:
På aktstykke nr. 220 tiltrådt af Finansudvalget den 18. juni 2020 om fordeling af
idrætsmidler fik Esport Danmark bevilliget 2 mio. kr. i 2020 og 3 mio. kr. i 2021 til
videreudvikling af e-sportsforbundet.
Med
Aftale mellem regeringen og Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre,
Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne om finansloven for 2022
er der
yderligere afsat 2,0 mio. kr. i 2022 med henblik på at yde tilskud til e-sportsforbundets
arbejde og projekter. Disse midler kan blandt andet anvendes til at fastholde og
videreføre den viden og de kompetencer, som er opbygget i organisationen.
Som det nævnes i anmodningen om foretræde, kan e-sporten bidrage til at fremme
dannelsen af fællesskaber for personer, der har svært ved at finde sig til rette eller
deltage i de mere almindelige idrætter. Jeg er derfor glad for, at regeringen sammen
med aftalepartierne bag finansloven for 2022 har afsat midler til Esport Danmark.
Ane Halsboe-Jørgensen
Dok. nr. 16826