Kulturudvalget 2021-22
KUU Alm.del
Offentligt
2516368_0001.png
Kulturudvalget 2021-22
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
20. januar 2022
Folketingets Kulturudvalg har den 17. december, efter ønske fra Birgitte Bergman
(KF), stillet mig følgende spørgsmål nr. 87 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, hvorfor de 12 muhammedtegninger ikke skal flyttes fra Det Kon-
gelige Bibliotek til Museet for Dansk Bladtegnings nye lokation i De Gamles By med re-
sten af tegningerne fra Det Kongelige Bibliotek?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Det Kongelige Bibliotek, som oplyser følgende:
"Ved
indgåelse af overdragelsesaftalen af Det Kongelige Biblioteks samling af bladteg-
ninger blev det besluttet, at Muhammedtegningerne forbliver i regi af Det Kongelige Bib-
liotek. Det Kongelige Bibliotek har hidtil taget vare på tegningerne, og der var enighed
mellem Den Gamle By og Det Kongelige Bibliotek om, at der ikke er gode grunde til at
ændre på det, også set i lyset af at Det Kongelige Bibliotek har læsesalsfaciliteter (særligt
sikret læsesal), som Den Gamle By ikke har. Det betyder, at publikum kan få adgang til
de originale tegninger i tilfælde, hvor det er relevant.
I den forbindelse er det vigtigt at bemærke, at det i flere medier har været fremme, at teg-
ninger er klausuleret i 30 eller 50 år. Det Kongelige Bibliotek har ikke klausuleret tegnin-
gerne. Der kan søges om adgang til at se tegningerne og der kan søges om adgang til at
bruge dem til udstillingsformål, som med lignende kulturarvsmaterialer. Det Kongelige
Bibliotek vil vurdere sådanne anmodninger i hvert enkelt tilfælde. Her vil hensynet til at
sikre tegningerne for eftertiden naturligvis veje tungt."
Jeg henholder mig til Det Kongelige Biblioteks svar.
Ane Halsboe-Jørgensen
Dok. nr. 24904