Kulturudvalget 2021-22
KUU Alm.del
Offentligt
2506277_0001.png
Kulturudvalget 2021-22
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
20. december 2021
Folketingets Kulturudvalg har den 8. december 2021, efter ønske fra Erling Bonnesen
(V), stillet mig følgende spørgsmål nr. 71 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren tage initiativ til at stoppe regeringens annoncerede etablering af
naturnationalparker? Der henvises til materialet fra de tre deputationer i
Kulturudvalget den 8. december 2021 fra bl.a. Friluftsnetværk Rold Skov, Dansk
Orienteringsforbund, jf. KUU alm. del – bilag 22, 31, 32, 44, 49 og 50.
Svar:
Kulturministeriet har på baggrund af spørgsmålet indhentet bidrag fra
Miljøministeriet. I dette bidrag oplyser miljøministeren følgende:
”Jeg vil gerne henvise til min besvarelse af spørgsmål 266 (MOF alm. del).”
Miljøministerens besvarelse af det nævnte spørgsmål er vedlagt til orientering.
Jeg er enig med miljøministeren i, at vi står i en naturkrise, og i at etablering af
naturnationalparker vil styrke natur og biodiversitet. Jeg deler desuden
miljøministerens mål om, at naturnationalparkerne samtidig skal give mere spændende
naturoplevelser og dermed mulighed for mere friluftsliv.
Jeg noterer mig, at der i forbindelse med udpegningen af naturnationalparkerne har
været en inddragende proces, og at der også bliver en sådan proces i forbindelse med de
nærmere projektbeskrivelser og forvaltningsplaner for naturnationalparkerne. Jeg har
på den baggrund ingen planer om at stoppe etableringen af naturnationalparker.
Ane Halsboe-Jørgensen
Dok. nr. 18160