Kulturudvalget 2021-22
KUU Alm.del
Offentligt
2506288_0001.png
Kulturudvalget 2021-22
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021 - 3875
Den
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 266 (MOF alm. del) stillet 9. december 2021 efter ønske
fra ikkemedlem af udvalget Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 266
”Der har i forløbet af processen efter vedtagelsen af lovforslag L 229 om naturnationalparker vist sig
en stor folkelig modstand efterhånden som information om konsekvenserne er nået ud til befolknin-
gen. Samtidig er der fremkommet en omfattende kritik fra fagfolk af den valgte metode med udsæt-
ning af store græssere indenfor hegn (rewilding). Vil ministeren på denne baggrund stoppe arbejdet
med at udpege de næste naturnationalparker og etablering af naturnationalparker? Vil ministeren i
den forbindelse tage initiativ til at nedsætte en gruppe af forskere, fagfolk m.v., der bredt repræsente-
rer de forskellige synspunkter og tilgange til problemstillingen, som får til opgave at fremkomme med
en fornyet vurdering af, hvorledes fremtidige tiltag på Naturstyrelsens områder skal tilrettelægges med
sikker og dokumenteret effekt, således at natur og biodiversitet gavnes mest muligt i Danmark samti-
dig med, at disse tiltag ikke indvirker negativt på Danmarks klimaregnskab?”
Svar
Jeg er ikke enig i, at det igangværende arbejde med at fremme natur og biodiversitet skal sættes i bero,
og at der i stedet skal nedsættes en arbejdsgruppe.
Sideløbende med processen for forberedelse af de første fem naturnationalparker, er der igangsat en
proces for udvælgelse af de næste naturnationalparker. Der blev afholdt en virtuel faglig konference
om de kommende naturnationalparker d. 8. juni 2021, hvor alle havde mulighed for at deltage. Samti-
dig blev der åbnet op for en kortløsning på Naturstyrelsens hjemmeside med mulighed for at indsende
forslag til placering af kommende naturnationalparker. På baggrund af knap 200 forslag har Miljømi-
nisteriet udarbejdet en bruttoliste over mulige områder til placering af kommende op til ti naturnatio-
nalparker.
Der er afholdt lokale offentlige naturvandringer i områderne på bruttolisten i uge 44-46 2021, hvor der
var plads til lokal debat og lokale input. Miljøministeriet samler tilbagemeldinger fra bl.a. forskere, in-
teressenter, kommuner og lokale naturvandringer, som vil indgå i det videre arbejde frem mod den po-
litiske beslutning i aftalekredsen bag natur- og biodiversitetspakken (regeringen, SF, Radikale Venstre,
Enhedslisten og Alternativet) om udvælgelse af op til ti naturnationalparker.
Der bliver nedsat lokale projektgrupper for hver naturnationalpark, og disse vil blive inddraget lø-
bende med henblik på at bidrage til at finde gode lokale løsninger. Efter udvælgelsen vil Naturstyrelsen
desuden udarbejde projektbeskrivelser og forvaltningsplaner for kommende naturnationalparker,
hvorefter både lokale projektgrupper og nationale følgegrupper drøfter dem, planerne revideres, og de
så forelægges politisk til drøftelse og godkendelse. Herefter vil planerne blive sendt i offentlig høring,
hvor alle - borgere, kommuner og organisationer - kan komme med deres kommentarer.
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 71: MFU spm. om ministeren vil tage initiativ til at stoppe regeringens annoncerede etablering af naturnationalparker, til kulturministeren
Vi står i en naturkrise, og dyr og planter mangler plads og levesteder. Etableringen af naturnational-
parker rundt om i Danmark vil styrke områdernes natur og biodiversitet ved at give mulighed for etab-
lering af større sammenhængende naturområder, hvor naturen i højere grad end i dag kan udvikle sig
på egne præmisser, og hvor der kan udsættes store planteædere med henblik på, at de kan udføre en
vigtig økosystemfunktion. Herved tilstræbes så vidt muligt naturlige økosystemer. Naturnationalpar-
kerne skal samtidig give mere spændende naturoplevelser og dermed mulighed for mere friluftsliv og
øget turisme i de pågældende områder.
Jeg kan endvidere henvise til min besvarelse af spørgsmål 119, 172 og 209 (MOF alm. del).
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
2