Kulturudvalget 2021-22
KUU Alm.del
Offentligt
2502054_0001.png
Kulturudvalget 2021-22
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
15. december 2021
Folketingets Kulturudvalg har den 1. december 2021, efter ønske fra Birgitte Bergman
(K), stillet mig følgende spørgsmål nr. 65 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for de seneste større ændringer af bygningsfredningslo-
ven og baggrundene herfor?
Svar:
Jeg har i min besvarelse af spørgsmålet valgt 2010 som skæringsår, da Folketinget
dette år vedtog en forholdsvis omfattende ændring af bygningsfredningsloven.
2010
Lovændring af 7. maj 2010, som trådte i kraft den 1. juni 2010, med følgende hoved-
punkter:
•
Indførelse af et krav om, at kulturministeren skal formidle bygningskulturarven.
•
Adgang til at frede selvstændige landskabsarkitektoniske værker på linje med byg-
ninger.
•
Hjemmel til, at Kulturarvsstyrelsen (nu: Slots- og Kulturstyrelsen) kunne foretage
en landsdækkende gennemgang af de fredede bygninger. Gennemgangen blev af-
sluttet i 2016.
•
Udvidet adgang til at klage over afgørelser efter loven. Konkret drejede det sig om
afgørelser om bygningsarbejder i fredede bygninger, hvor der ikke hidtil havde væ-
ret klageadgang.
(Lov
nr. 474 af 7. maj 2010 om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af byg-
ninger og bymiljøer, ligningsloven og skattekontrolloven)
Lovforslaget fulgte i hovedtrækkene anbefalingerne fra Udvalget om Bygningsbevaring,
som kulturministeren havde nedsat i 2007 til at belyse bygningsbevaringsindsatsen i
Danmark. Udvalget afgav
rapport
i august 2009.
2012
Dok. nr. 16555
 KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 65: Spm. om ministeren vil redegøre for de seneste større ændringer af bygningsfredningsloven og baggrundene herfor, til kulturministeren
2502054_0002.png
Lovændring af 18. december 2012, som trådte i kraft den 1. januar 2013, med følgende
indhold:
•
Mulighed for digital (i stedet for analog) annoncering i forbindelse med offentlig hø-
ring om fredning mv.
•
Mulighed for at visse typer af bygningsarbejder i fredede bygninger kan iværksæt-
tes på grundlag af skriftlig underretning, dvs. uden forudgående tilladelse, jf. nu-
gældende
bekendtgørelse nr. 1588 af 28. juni 2021
•
Afskaffelse af en hidtidig regel om, at offentligt ejede bygninger ældre end 50 år
ikke måtte nedrives eller sælges til private, før bygningsfredningsmyndigheden
havde haft lejlighed til at stilling til, om den pågældende bygning burde fredes.
(Lov
nr. 1247 af 18. december 2012 om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring
af bygninger og bymiljøer)
Formålet med lovforslaget var at forenkle regler, effektivisere Kulturministeriets admi-
nistration samt fremme den digitale kommunikation mellem det offentlige og borgerne.
2017
Med lovændring af 8. juni 2017, som trådte i kraft den 1. juli 2017, blev reglerne for kul-
turministerens rådgivende udvalg, Det Særlige Bygningssyn, revideret:
•
Det maksimale antal medlemmer blev udvidet fra 12 til 13, og det blev samtidig
præciseret, at både kulturhistoriske og arkitektfaglige kompetencer skal være re-
præsenteret blandt medlemmerne.
•
Det Særlige Bygningssyns vetoret i sager om nedrivning af fredede bygninger blev
afskaffet.
(Lov
nr. 677 af 8. juni 2017 om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af byg-
ninger og bymiljøer)
Loven baserer sig på et lovforslag fremsat den 14. marts 2017 af MF Alex Ahrendtsen
(DF) m.fl. på baggrund af situationen for den dengang fredede Vikingeskibshal i Ros-
kilde. Loven vedtoges med ændringsforslag stillet af kulturministeren. Med lovændrin-
gen blev den kulturhistoriske faglighed i Det Særlige Bygningssyn styrket gennem et
ekstra medlem. Endvidere blev der skabt en ensartet retsstilling i forbindelse med sa-
ger om nedrivning af fredede bygninger. Kulturministeren kan således efter en anden
paragraf i loven og uden tilslutning fra bygningssynet ophæve en bygningsfredning,
hvorefter den pågældende bygning vil kunne rives ned.
2017
Lovændring af 19. december 2017, som trådte i kraft den 1. januar 2018, lempede på
retsvirkningerne for visse bygningsarbejder i visse fredede bygninger:
•
Hjemmel til, at kulturministeren, dvs. Slots- og Kulturstyrelsen, kan foretage en
konkret udpegning af fredede bygninger, hvis fredningsværdier alene eller i overve-
jende grad findes i bygningens ydre og i bygningens hovedstruktur.
Side 2
 KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 65: Spm. om ministeren vil redegøre for de seneste større ændringer af bygningsfredningsloven og baggrundene herfor, til kulturministeren
2502054_0003.png
•
For ovenstående typer bygninger gælder det, at bygningsarbejder, der ikke vedrører
bygningens ydre eller hovedstruktur, kan udføres uden ministerens (styrelsens) til-
ladelse, jf.
bekendtgørelse nr. 1588 af 28. juni 2021.
•
Præcisering af, at kun bygningsarbejder, der kræver tilladelse efter bygningsfred-
ningsloven, kan opnå økonomisk støtte efter loven.
(Lov
nr. 1551 af 19. december 2017 om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring
af bygninger og bymiljøer)
Baggrunden for lovforslaget var Slots- og Kulturstyrelsens erfaringer fra den landsdæk-
kende gennemgang af de fredede bygninger 2010-2016. Formålet med lovforslaget var
at give ejere af fredede bygninger med begrænsede fredningsværdier i det indre et
større råderum til at foretage bygningsarbejder samt at fokusere forvaltningen på de
vigtigste fredede bygninger.
Ane Halsboe-Jørgensen
Side 3