Kulturudvalget 2021-22
KUU Alm.del
Offentligt
2502650_0001.png
Kulturudvalget 2021-22
INSPIRATIONSPUNKTER
[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]
16. november 2021
Samråd i KUU alm. del den 23. november 2021.
Spørgsmål C-E om de udfordringer, som mindre frivillige foreninger
oplever som følge af hvidvaskreglerne, stillet efter ønske fra Marianne
Jelved (RV), Dennis Flydtkjær (DF), Stén Knuth (V) og Birgitte
Bergman (KF) den 6. oktober 2021.
[Indledning]
Tak for ordet og tak for invitationen til samrådet i dag om
frivillige foreningers rammevilkår.
De fleste af os har været medlem af en idræts- og
fritidsforening, ungdomsklub eller lignende. Og et stærkt og
rigt foreningsliv i Danmark er essentielt for de fleste af os.
Foreningerne er med til at forme os. Til at forme fællesskabet
mellem os. Derfor er det vigtigt, at foreningerne har gode
rammer for at udfolde sig, og vi ønsker som regering et
stærkt foreningsdanmark, og derfor har vi også her i dag igen
en fælles dagsorden i at undersøge, hvordan vi kan gøre det
lettere at være forening i Danmark.
Samtidig er det vigtigt for os alle sammen, at vi bekæmper
samfundsundergravende økonomisk kriminalitet
uanset
om det er skatteunddragelse, snyd med offentlige midler eller
finansiering af terrorisme. Det siger sig selv, at kriminalitet
er helt uacceptabelt, også når den foregår gennem foreninger.
KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om, at kommentere henvendelsen af 23/11 2021 fra Dansk Folkeoplysnings Samråd vedrørende Forslag til at lette byrder for foreninger, til erhvervsministeren
Derfor har der også de senere år har været bred politisk
enighed om at styrke indsatsen mod hvidvask og
terrorfinansiering.
Det er et vigtigt element i et stærkt samfund, at der bliver
slået hårdt ned på hvidvask og anden økonomisk
kriminalitet, og at vi gør en stor indsats for at forhindre
kriminaliteten. Og der er ingen tvivl om, at det også er i de
frivillige foreningers egen interesse, at de ikke misbruges
eller bliver et sted, hvor ulovligheder får frit spil.
Omvendt skal den ordentlige del af foreningsdanmark
spejderne, badmintonklubben, børnecancerfonden og så
videre
selvfølgelig ikke rammes unødigt hårdt af reglerne.
De frivillige i foreningsdanmark og dem, som gør en ekstra
indsats for medborgerne fra Thy til Tårnby, skal have gode
rammevilkår.
Det er derfor vigtigt, at vi opnår den rette balance.
[Besvarelse af samrådsspørgsmål C]
I samrådsspørgsmål C bliver kulturministeren og jeg spurgt,
hvordan og hvornår regeringen har tænkt sig at inddrage
Folketingets partier i løsningen af problematikken om de
byrder,
som
foreningslivet
oplever
som
følge
af
hvidvaskreguleringen. Og hvordan regeringen forholder sig
til beretningen over beslutningsforslag B 101.
2
KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om, at kommentere henvendelsen af 23/11 2021 fra Dansk Folkeoplysnings Samråd vedrørende Forslag til at lette byrder for foreninger, til erhvervsministeren
Som kulturministeren nævnte, havde vi i torsdags som
bekendt et fælles møde med blandt andet spørgerne om
opfølgningen på anbefalingerne fra Arbejdsgruppen om
foreninger.
Jeg vil gerne kvittere for den gode drøftelse af, hvordan vi
kan gøre livet lidt lettere for foreningerne, samtidig med at
vi fortsat varetager den meget vigtige samfundsmæssige
opgave, det er at forebygge hvidvask og terrorfinansiering.
Nu vil vi arbejde videre med den praktiske opfølgning på
anbefalingerne, og vi vil løbende orientere og på den måde
også inddrage ordførerne i arbejdet.
[Besvarelse af samrådsspørgsmål D]
I samrådsspørgsmål D bliver jeg spurgt, om jeg vil beskrive,
hvilke initiativer regeringen har taget eller forberedt indtil nu
på baggrund af de
anbefalinger, som fremgår af ”Idékatalog
- forslag til at lette byrder for foreninger”
fra 24. juni 2021.
Som det fremgår af idékataloget, anbefaler arbejdsgruppen,
at de relevante myndigheder i dialog med foreningerne og
Finans Danmark udarbejder en model for risikoklassifikation
af foreninger. Arbejdsgruppen anbefaler, at arbejdet skal
kunne ligge klar i 2. halvår 2021.
3
KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om, at kommentere henvendelsen af 23/11 2021 fra Dansk Folkeoplysnings Samråd vedrørende Forslag til at lette byrder for foreninger, til erhvervsministeren
For at kunne nå det, og af hensyn til at kunne sikre ordentlig
inddragelse af foreningerne og Finans Danmark, har
Erhvervsministeriet,
Finanstilsynet,
Politiets
Efterretningstjeneste og Hvidvasksekretariatet igangsat et
arbejde med at udvikle en model for risikoklassifikation af
foreninger.
Foreningerne og Finans Danmark er blevet inddraget i
myndighedernes arbejde, og udkastet til risikomodel er
blevet drøftet på et møde mellem parterne. Der er også aftalt
yderligere møder mellem parterne senere på året.
Jeg forstår, at parterne har taget godt imod, at arbejdet er
igangsat, og at de er blevet inddraget heri.
Det mener jeg er positivt, og jeg mener, at det gavnede den
drøftelse, som vi i fællesskab havde i torsdags, at der faktisk
ligger et reelt udkast til, hvordan en sådan model kunne se
ud.
Jeg er glad for, at ordførerne [generelt] tog godt imod
udkastet. Når vi har det færdige resultat af vejledningen, må
vi sammen tage stilling til, om vi så mener, at det er en vej,
vi skal gå for at sikre, at foreninger oplever mindst muligt
administrativt bøvl i deres møde med banken.
I forhold til anbefalingen om en model for digital registrering
er der behov for en række dybere overvejelser, inden vi
sætter det videre arbejde i gang. Nogle foreninger har i
4
KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om, at kommentere henvendelsen af 23/11 2021 fra Dansk Folkeoplysnings Samråd vedrørende Forslag til at lette byrder for foreninger, til erhvervsministeren
forhold til en løsning fx udtrykt forbehold, bl.a. om det vil
betyde flere byrder eller bureaukrati for foreningerne, hvis
man gik den vej.
Derudover er der behov for et nærmere analysearbejde af de
tekniske, juridiske og økonomiske implikationer, der er
forbundet med at udvikle en model for central digital
registrering af foreningernes data.
Som vi drøftede vi på vores møde i torsdags, vil vi derfor
sætte arbejdet i gang med henblik på efterfølgende politisk
stillingtagen. Vi forventer, at arbejdet afsluttes medio 2022.
Foreningsarbejdsgruppens tredje og sidste anbefaling om en
guide til formelle rammer for foreninger bliver håndteret i
overensstemmelse med arbejdsgruppens anbefalinger af
Finans Danmark og foreningerne selv.
[Besvarelse af samrådsspørgsmål E]
I samrådsspørgsmål E bliver jeg spurgt, om regeringen
vurderer:
o
at den bedste løsning for foreningslivet er en
opdateret vejledning for bankerne, der bliver
udarbejdet af Finanstilsynet om risikovurderinger
af foreninger
5
KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om, at kommentere henvendelsen af 23/11 2021 fra Dansk Folkeoplysnings Samråd vedrørende Forslag til at lette byrder for foreninger, til erhvervsministeren
o
eller om den bedste løsning er en lovændring, der
kan
sikre,
at
de
fleste
foreninger
kan
risikoklassificeres som lavrisiko. Hvilket betyder,
at foreningerne kan spare ressourcer som følge af
bankernes mindskede dokumentationskrav.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at uanset om man
vælger en vejledning eller en lovændring, så skal formålet
være, at risikovurderingen af kunderne skal være
rigtig.
Ikke
at risikovurderingen skal føre til et bestemt
resultat,
uanset
om man er høj- eller lavrisikokunde.
Jeg har alligevel en forventning om, at en stor del af de
danske foreninger vil kunne klassificeres som lavrisiko med
hjælp fra en ny vejledning.
Langt de fleste foreninger i Danmark har et legitimt formål.
Derfor vil mange foreninger kunne kategoriseres som
lavrisikokunder. Men det afhænger af bankens konkrete
vurdering af den enkelte kunde.
Hvidvaskloven bygger på en risikobaseret tilgang. Det
betyder, at bankerne skal basere deres kundekendskabs-
procedurer af den enkelte kunde på en risikovurdering af
kunden. Det gælder også i forhold til foreninger.
Vurderer en bank, at en kunde er en lavrisikokunde, kan
bankerne begrænse omfanget af deres kundekendskabs-
6
KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om, at kommentere henvendelsen af 23/11 2021 fra Dansk Folkeoplysnings Samråd vedrørende Forslag til at lette byrder for foreninger, til erhvervsministeren
procedurer, og foreningen vil blive mødt med færre
dokumentionskrav. Både foreningen og banken vil på den
måde opleve færre byrder.
Alligevel kan bankerne ikke ud fra en generel betragtning
alene karakterisere en forening som lavrisikokunde. Det
kunne f.eks. være ud fra foreningens navn eller dens
størrelse.
Og det giver næsten sig selv da, hvis det var
tilfældet, vil foreninger med illegitime hensigter have
opskriften på
at se ”uskyldige” ud.
Der er foreninger, som skal anses som højrisikokunder. Det
gælder også mindre foreninger.
Det vil derfor ikke være i overensstemmelse med formålet
bag hvidvaskloven at gennemføre en lovændring, som
fastsætter specifikke regler for, hvornår en bestemt
kundegruppe kan karakteriseres som lavrisiko.
Det vil heller ikke være i overensstemmelse med den
risikobaserede tilgang i hvidvaskloven at fastsætte, hvilke
specifikke oplysninger en bank skal indhente om en bestemt
kundegruppe, f.eks. foreninger, for at have et tilstrækkeligt
kendskab til kunderne.
Den type regler kan i sidste ende resultere i, at bankerne
bliver forpligtede til at indhente
flere
oplysninger, end de
ellers ville indhente, fordi loven i så fald vil skulle favne alle
7
KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om, at kommentere henvendelsen af 23/11 2021 fra Dansk Folkeoplysnings Samråd vedrørende Forslag til at lette byrder for foreninger, til erhvervsministeren
foreninger og sikre, at bankerne i enhver tænkelig situation
har opnået det nødvendige kendskab til foreningen.
Det vil selvsagt ikke være i foreningernes interesse.
Hvidvaskloven bygger på EU’s hvidvaskdirektiv, som
Danmark er forpligtet til at følge. I forbindelse med
implementeringen af EU’s 4. hvidvaskdirektiv i 2017 blev
det faktisk fra dansk side undersøgt, om det var muligt at
undtage
foreninger
fra
kravene
om
kundekendskabsprocedurer.
EU-Kommissionen svarede, at det ikke vil være i
overensstemmelse med direktivet at gøre undtagelser fra
kundekendskabsforpligtelsen for foreninger, end ikke for
foreninger som har et velgørende formål.
Det hører med til historien, at I Danmark har vi
implementeret hvidvaskdirektivet tekstnært og har ikke
indført yderligere krav eller skærpelser i forhold til
bankernes forpligtelser om kundekendskabs-procedurerne.
Det er derfor ikke muligt at lempe lovgivningen på området.
Det vil principielt være muligt at fastsætte de kriterier, som
skal anvendes i risikovurderingen, i eksempelvis en
bekendtgørelse.
8
KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om, at kommentere henvendelsen af 23/11 2021 fra Dansk Folkeoplysnings Samråd vedrørende Forslag til at lette byrder for foreninger, til erhvervsministeren
Men det vil betyde, at mulige nye kriterier, som kan pege på,
at en forening er lavrisiko, ikke vil kunne implementeres lige
så fleksibelt, som de kan i en vejledning. Derfor er det også
den faglige vurdering, at det hverken
hensigtsmæssigt eller særlig brugbart.
Samtidig skal vi huske på, at det er i foreningernes og
bankernes
fælles
interesse at gøre det så nemt som muligt at
gennemføre kundekendskabsprocedurer på foreninger. Hvis
en forening kategoriseres som lavrisiko, vil både foreningen
og banken opleve færre administrative byrder.
Bankerne har efterspurgt vejledning fra myndighederne for,
hvornår foreninger kan kategoriseres som lavrisiko, og på
den
måde
blive
del
af
de
lempede
kundekendskabsprocedurer.
Derfor mener jeg, at en vejledning kan opfylde det formål, vi
fælles er på jagt efter her, om færre administrative byrder
mest effektivt og hensigtsmæssigt.,
Jeg ser frem til at modtage den endelige version af
vejledningen om foreninger, så vi kan gøre det lidt nemmere
at være forening i Danmark - Uden at vi går på kompromis
med
den
afgørende
indsats
mod
hvidvask
og
terrorfinansiering.
Tak for ordet.
9
ville være