Kulturudvalget 2021-22
KUU Alm.del
Offentligt
2731885_0001.png
Kulturudvalget 2021-22
Folketinget
Kulturudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
30. juni 2023
Databeskyttelseskontoret
Betty Nielsen Husted
2022-0032/14-0058
2850795
Opfølgning på besvarelse af spørgsmål nr. 378 (Alm. del) fra Folketin-
gets Kulturudvalg
Den 9. september 2022 fremsendte Justitsministeriet besvarelsen af spørgs-
mål nr. 378 (Alm. del) til Folketingets Kulturudvalg. Justitsministeriet op-
lyste i besvarelsen, at ministeriet havde anmodet Udenrigsministeriet om at
indhente bidrag fra en række EU-lande, og at Justitsministeriet ville vende
tilbage til Folketingets Kulturudvalg, når ministeriet havde modtaget oplys-
ningerne.
Justitsministeriet har modtaget bidrag fra hhv. Sverige, Finland, Tyskland
og Holland, og kan i den forbindelse oplyse følgende:
I Sverige er lovgrundlaget for behandling af personoplysninger i forbindelse
med lokalarkiver reguleret i den svenske databeskyttelseslovs kapitel 2, § 3,
om enkeltstående arkiver. Det fremgår heraf, at det svenske rigsarkiv kan
udstede bekendtgørelser om, at dataansvarlige, der ikke er omfattet af arkiv-
lovgivningen, alligevel kan behandle personoplysninger til arkivformål i of-
fentlighedens interesse. Det svenske rigsarkiv er efter det oplyste i gang med
at udarbejde sådanne bestemmelser.
I Finland er lokalarkiver ikke særskilt undtaget fra databeskyttelsesforord-
ningen. Private/lokale arkiver er således underlagt databeskyttelsesreglerne
som alle andre dataansvarlige.
Den føderale tyske databeskyttelseslovs § 28 regulerer behandling af per-
sonoplysninger i private arkiver til arkiveringsformål i samfundets interesse.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 378: Spm. om, hvordan Databeskyttelsesforordningen er implementeret i andre EU-lande for lokalarkivers vedkommende, til justitsministeren
Efter bestemmelsens stk. 1, er behandling af følsomme oplysninger som an-
ført i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, tilladt, hvis behandlin-
gen er nødvendig af hensyn til arkivformål i samfundets interesse. I bestem-
melsens stk. 2-4 findes endvidere begrænsninger i den registreredes ret efter
databeskyttelsesforordningen til indsigt, berigtigelse, begrænsning af be-
handling, dataportabilitet og indsigelse, når personoplysninger behandles til
arkivformål i samfundets interesse.
I Holland gælder databeskyttelsesforordningen for de private arkiver, og der
er ingen undtagelser til forordningen.
Det er ikke muligt inden for databeskyttelsesforordningen helt at undtage
lokalarkiverne fra databeskyttelsesreglerne. Databeskyttelsesforordningens
artikel 9, stk. 2, litra j, giver dog under visse betingelser medlemsstaterne
mulighed for at fastsætte nationale særregler vedrørende behandling af føl-
somme personoplysninger af hensyn til arkivformål i samfundets interesse.
Det følger endvidere af databeskyttelsesforordningens artikel 89, stk. 3, at
når personoplysninger behandles til arkivformål i samfundets interesse, kan
medlemsstaterne fastsætte undtagelser fra visse af de registreredes rettighe-
der, såfremt sådanne rettigheder sandsynligvis vil gøre det umuligt eller i
alvorlig grad hindre opfyldelse af de specifikke formål, og sådanne undta-
gelser er nødvendige for at opfylde formålene. Lokalarkiverne er ikke om-
fattet af reglerne i arkivloven, og Danmark har ikke gjort brug af undtagel-
sesmulighederne i databeskyttelsesforordningen for så vidt angår lokalarki-
verne. Lokalarkiverne er således omfattet af de almindelige databeskyttel-
sesregler i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af databeskyttelsesforordnin-
gens præambelbetragtning nr. 27, at forordningen ikke finder anvendelse på
personoplysninger om afdøde personer, men medlemsstaterne kan fastsætte
regler for behandling af sådanne oplysninger. I Danmark følger det af data-
beskyttelseslovens § 2, stk. 5, at loven og databeskyttelsesforordningen fin-
der anvendelse på oplysninger om afdøde personer i 10 år efter vedkom-
mendes død. Baggrunden for bestemmelsen er, at hensynet til, at oplysnin-
ger om afdøde personer kan være af væsentlig betydning for de afdødes ef-
termæle og dermed også for de nulevende pårørende, begrunder, at oplys-
ninger om afdøde i en vis periode bør være omfattet af den beskyttelse, der
følger af reglerne. Hvis der behandles oplysninger om en afdød person, som
ikke har været død i mindst 10 år, skal behandlingen leve op til databeskyt-
telsesreglerne. Særreglen indebærer således ikke, at lokalarkiverne først må
Side 2/3
KUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 378: Spm. om, hvordan Databeskyttelsesforordningen er implementeret i andre EU-lande for lokalarkivers vedkommende, til justitsministeren
behandle personoplysninger 10 år efter vedkommendes død. For yderligere
om, hvornår lokalarkiverne kan indsamle og offentliggøre materiale henvi-
ses til Datatilsynets retningslinjer for lokalarkivers behandling af personop-
lysninger udgivet i november 2022.
I forhold til behandling af oplysninger om afdøde personer, går databeskyt-
telsesloven videre end minimumskravene i databeskyttelsesforordningen.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af 6. januar 2020 af spørgsmål nr. 499
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Peter Hummelgaard
/
Louise Black Mogensen
Side 3/3