Kulturudvalget 2021-22
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
29. september 2022
Folketingets Kulturudvalg har 1. september 2022 stillet mig følgende spørgsmål nr. 372
(alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere materiale fra Billedkunstnernes Forbund (BKF) vedr. kun-
stens rolle i samfundet, offentlig forpligtigelse, grøn omstilling mv., udleveret ifm. deres
foretræde for Kulturudvalget den 26. august 2022 på Kulturmødet Mors 2022, jf. KUU
alm. del - bilag 444?
Svar:
Billedkunstnernes Forbund adresserer i deres oplæg en række problemstillinger og ud-
fordringer på billedkunstområdet. Disse drejer sig om børn og unges møde med kun-
sten, rimelige arbejdsvilkår for kunstnere, ligestilling og mangfoldighed, grøn omstilling
og kunstcirkulæret. Billedkunstnernes Forbund fremfører i den sammenhæng en række
forslag til konkrete tiltag og løsninger, fx at forpligte offentligt støttede kunstinstitutio-
ner til at arbejde for ligestilling og mangfoldighed og til at betale kunstnerhonorarer.
Flere af de problemstillinger og udfordringer, som Billedkunstnernes Forbund fremhæ-
ver, er aktuelle og relevante problemstillinger, som rækker ud over billedkunstområdet,
og som i høj grad er gældende på tværs af hele kunst- og kulturområdet. Det gælder fx
rimelige arbejdsvilkår og ligestilling. Som kulturminister har jeg videreført og iværksat
en række tiltag inden for forskellige dele af kunst- og kulturområdet, som skal søge at
adressere udfordringer, som de ovenfor nævnte.
I forhold til at styrke børn og unges møde med kunst og kultur har regeringen og et fler-
tal af partierne i Folketinget støttet en række tiltag og initiativer med dette fokus. På
musikområdet kan jeg fx nævne tilskud til initiativerne Sangens Hus, Orkestermester,
Levende musik i skolen, Spil Dansk og Strøm til børn. Herudover har regeringen og et
flertal af partierne i Folketinget i 2021-2022 støttet initiativet "Grib Engagementet",
som arbejder for, at flere børn og unge får adgang og lyst til at deltage i kunstneriske
aktiviteter som musik, teater, billedkunst mv. Denne støtte ligger ud over statens al-
mindelige refusion til musikskolerne. Billedkunstnernes Forbund nævner selv specifikt
et ønske om at udvide huskunstnerordningen. Jeg vil her pege på, at regeringen og en
række af Folketingets partier med finanslovsaftalen for 2021 afsatte 10 mio. kr. årligt i
2021-2024, hvilket svarer til omtrent en fordobling af huskunstnerordningen.
Dok. nr. 60533