Kulturudvalget 2021-22
FULD TALE
Samrådspørgsmål Q
Vil ministeren, i forlængelse af besvarelsen af spørgsmål nr. S 941, i et kommende samråd gør
rede for, hvilke løsninger hun vil sætte i værk i forhold til lokalarkivernes udfordringer med
GDPR?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V).
Det talte ord gælder.
Svar:
Tak for ordet og muligheden for at komme her i dag og drøfte rammerne for lo-
kalarkivernes virke.
Indledningsvis vil jeg gerne slå to ting fast:
Det første er, at lokalarkiverne i min optik er vigtige institutioner i vores sam-
fund. De gør et stort arbejde for at bevare den lokale historie og identitet – og er
dermed en væsentlig kilde til viden her i landet. Bag indsatsen står i vidt omfang
frivillige, som driver arkiverne. Sammenslutningen af Lokalarkiver – forkortet
SLA – skønner, at der lægges ca. 400 frivillige årsværk på lokalarkiverne hvert
år, fordelt på 4.-5.000 frivillige. Det siger noget om den vægt, mange lægger på
disse institutioner. Det er institutioner, vi skal sørge for, at der bliver værnet om
– og ikke møder unødigt bureaukratisk bøvl.
For det andet er databeskyttelsesforordningen et meget vigtigt stykke regulering.
Vi har i den digitale tidsalder et enormt behov for redskaber til at beskytte vores
privatliv. Når oplysninger om os – herunder billeder af os – ligger på nettet, kan
de lynhurtigt findes af enhver.
De regler, databeskyttelsesforordningen fastsætter, kan give anledning til
spørgsmål og tvivl i praksis, og der er derfor behov for vejledning om reglerne.
Det er Datatilsynet, der fører tilsyn med overholdelsen af reglerne.
Selvfølgelig skal reglerne ikke forhindre lokalarkivernes gode arbejde. Men de
er blevet til, fordi det digitale gør en forskel. Og jeg er overbevist om, at mange